Nu skal løftet så indfries, og forhandlingerne starter op. Repræsentanterne fra de betydende organisationer på arbejdsmarkedet og regeringen mødes. I første omgang sikkert for at konfirmerer det kommissorium, der uden tvivl har været arbejdet hårdt på at skabe enighed om.
Mange overser betydningen af de rammer, der sættes i et kommissorium
Mange overser betydningen af de rammer, der i et kommissorium sættes for trepartsforhandlingerne. Det bliver interessant at se, hvad der er med og ikke mindst, hvad der ikke er med i opgavebeskrivelsen/kommissoriet. Af egen erfaring ved jeg, at det sidst tog næsten to måneder at opnå enighed om alene et kommissorium, alle kunne tilslutte sig. Altså før, det såkaldte ”sættemøde”.
Indslusningsløn vil presse ufaglærte ud af arbejdsmarkedet
Kan forhandlingerne så udmøntes i et resultat? Tjaaa. Der er overhovedet ingen tvivl om, at regeringen, især statsminister Lars Løkke Rasmussen, ser det som en selvstændig politisk triumf, hvis han kan lande en aftale, stor eller lille, med LO. Det vil han kunne bruge i den politiske proces op til næste valgkamp.
LO har også en selvstændig interesse i fortsat at kunne være en aftalepart, som regeringen kan lave en aftale med. Især efter de seneste mislykkede forhandlinger er der sikkert ikke nogen i LO, ej heller den nye formand, der ønsker at opleve endnu et forhandlingsmæssigt nederlag.
LO har også en selvstændig interesse i fortsat at kunne være en aftalepart
Men er LO indstillet på at betale prisen? Og sætter Lars Løkke prisen for højt? Det kommer spillet til at handle om.
Nu skal regeringen så være mere konkret, end en uforpligtigende tale på et Folkemøde, og senere kommer vi til at se, hvordan. Ingen tvivl om, at de problemer, Danmark i disse måneder har med integration af mennesker på arbejdsmarkedet, kommer til at stå højt på dagsordenen.
Der har tidligere fra borgerlige partier været talt om indslusningsløn for at få flygtninge hurtig i job. Det er blevet afvist fra mange sider, ikke mindst fordi det vil medføre, at mange ufaglærte på sigt vil blive presset ud af arbejdsmarkedet.
Og med de stramninger tidligere regeringer har gennemført i forhold til dagpengesystemet, er det ikke lige for, at sende tusinder ud i håbløs arbejdsløshed. Og efterfølgende social deroute, når de kommer på kontanthjælp, hvis de i øvrigt kan få kontanthjælp.
LO ønsker fokus på arbejdsmiljø og nedslidning
Over for det står LO og LO’s medlemsorganisationers mange tidligere tilkendegivelser om ting, der ønskes forhandlet. LO’s nye formand var i efteråret ude at signalere, at der skulle gøres noget i forhold til de politiske aftaler om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Det brugte billede er, om det er rimeligt, at sosumedhjælperne skal arbejde med tunge løft og pleje til de kommer på den anden side af 70 år? De samme spørgsmål kan stille til de mange andre faggrupper, der endnu yder en fysisk indsats på arbejdsmarkedet. Og hvordan kan lettelser begrænses til alene en gruppe?
Er rimeligt, at sosumedhjælperne skal arbejde med tunge løft til de kommer på den anden side af 70 år?
Da ændringerne i de politiske aftaler, der ligger til grund for senere tilbagetrækning, har en direkte negativ konsekvens for de økonomiske tal i fremskrivningerne af holdbarheden for Danmarks økonomi, må man nok imødese store vanskeligheder med at få dette krav indfriet.
Fagbevægelsen har derudover peget på arbejdsmiljøet og den voldsomme nedslidning, der fortsat foregår på det danske arbejdsmarked. Endvidere har problemerne med besparelser og manglende praktikpladser i forhold til erhvervsuddannelserne også været i spil som relevante temaer i en trepartsaftale.
Begge også meget relevante emner, men tørner imod de besparelser regeringen allerede har bundet sig til sammen med deres støttepartier i blå blok. Og vil Lars Løkke give køb på disse besparelser, der alle har til formål at indfri et provenu til skattelettelser senere i regeringsperioden, og samtidig tage de interne politiske spændinger, det vil give i blå blok?
Løkke satser ikke på samlet aftale
Der har også været lagt op til, at processen skal fornyes. De meldinger, der har nået pressen skitserer, at der lægges op til at lave en række delaftaler i løbet af nogle måneder. Man vil ikke satse på en samlet aftale. Det lyder jo forfriskende. Men har parterne den fornødne tillid til hinanden til at dette kan lade sig gøre?
Normalt i en aftale vægter man det gode med det dårlige. Og en aftale bindes sammen, når parterne føler der er en balance i tingene. Det betyder at parterne hver for sig kan efterfølgende kan tale de plusser op, de har forhandlet sig frem til. Og dermed også begrunde, hvorfor der er givet køb på andre emner.
Hvem tør at levere, hvis man ikke ved, om man får en aftale senere, der kan opveje ulemperne?
Det er umulig med en serie af aftaler, hvor man jo egentlig ikke ved, hvad man når hjem med til sidst. Faren for at blive overlistet af modparten senere i forløbet vil lure lige under overfladen. Og hvis lysten til at kommunikere/lække alle delemner i medierne, som under de seneste trepartsforhandlinger, vil det samtidig skabe så meget politisk debat i en længere periode, at det kan blive endog næsten umulig blot at finde et nogenlunde afskærmet forhandlingsrum.
Hertil kommer, at Statsministeren tydelig har udtalt, at forhandlingerne ikke er en gavebod. Underforstået, at der skal leveres. Og hvem tør at levere, hvis man ikke ved, om man får en aftale senere, der kan opveje ulemperne?
Spændende bliver det, og der skal ikke rystes meget på hånden, før spillet er ovre.
Poul Erik Skov Christensen (f. 1952) var 1995-2013 formand for Danmarks største fagforbund SID, senere 3F. Han har tidligere arbejdet som blandt andet sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejder.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.