Annonce

Milliardoverskud på statens budget kan hverken redde bededag eller Ukraine

På trods af at der kom mere end 50 milliarder kroner mere i statskassen end forventet, så er der stadig behov for reformer, lyder det fra Socialdemokratiet.
Foto: Transportministeriet
Finansordfører Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet
I sidste uge kunne Nationalbanken offentliggøre, at Finansministeriet havde været for pessimistisk i sin vurdering af statens økonomi.

Deres tal viser nemlig, at det faktiske beløb for hele 2022 lyder på 128,7 milliarder kroner i overskud. Det er 52,4 milliarder kroner højere end ventet.

Og det er jo mange penge, som politikerne kunne bruge på enten at styrke velfærden, give skattelettelser, støtte Ukraine, droppe det omdiskuterede forslag om afskaffe en helligdag eller noget helt femte.

Men hidtil har ingen fra regeringen været ude med forslag om, hvad de mange milliarder skal bruges til.

Minder om budgetkonto

Netavisen Pio har spurgt Finansministeriet om de ville give en forklaring.

Her henviser man til Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht, og havde man gået og håbet på, at politikerne ville gå "shop amok" for de mange penge, så bliver man skuffet.

De er nemlig allerede slugt af Finansministeriets regnemodeller, fortæller han.

"Pengene vil som sådan ikke blive brugt her og nu," siger han til Netavisen Pio og forklarer:

"Helt kort, så handler det her om, at man finanspolitisk arbejder med to begreber, den faktiske saldo og den strukturelle saldo."

"Den faktiske saldo, som handler om, hvad der kommer ind og ud af kassen og den strukturelle saldo, som er den langsigtede plan."

"Og det er den strukturelle saldo, som er den vigtige. Hvordan ser dansk økonomi ud ikke bare her og nu, men også langt ud i fremtiden."

Forventningen er, at det bliver sværere at få tingene til at hænge sammen i de kommende år

"Det er den strukturelle saldo, som skal hænge sammen, og det betyder, at i de år hvor man har flere indtægter, så går man ikke ud og brænder ekstra penge af, men det betyder også, at hvis der er år, hvor man har færre indtægter eller ligefrem et underskud, så behøver man ikke gå ud og fyre offentligt ansatte eller sætte planlagt offentligt byggeri på pause."

"Så kan det godt være, at der kommer lidt flere penge ind det ene år, men så kommer det lidt færre det næste, men over tid så udligner det sig."

"Det kan lidt groft sagt sammenlignes med at have en budgetkonto, hvor man sætter det samme beløb ind hver måned, men hvor udgifterne er forskellige, fordi man hver tredje måned skal betale sin termin," lyder hans forklaring.

Tegn på sund dansk økonomi

Der er mange på sociale medier, som har alle mulige forslag til, hvad man kan bruge de her penge til, enten at give dem til Ukraine eller at droppe forslaget om at sløjfe Store Bededag.

Kan du forstå, hvis de undrer sig?

"Jeg kan godt forstå, at det intuitivt virker mærkeligt, men det er den måde finanspolitikken er skruet sammen på.”

“Når man får ekstra penge ind et år, så kan det være fra ekstraordinære engangsindtægter, som så ikke kommer det næste år. Og forventningen er, at det bliver sværere at få tingene til at hænge sammen i de kommende år," siger Benny Engelbrecht og fortsætter:

"Det er også derfor, at når vi har besluttet at lave et varigt løft af forsvaret, allerede fra 2030, så skal der findes varig finansiering til at betale for det, og det er derfor, man ikke kan bruge de her penge til det."

"Når det er sagt, så er det selvfølgelig positivt, at dansk økonomi ser bedre ud end mange af de økonomer, der malede fanden på væggen, havde forudset.”

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så tro vi også på den med Storken !!!!!!

Som vi siger i Jylland

Den bumsede nordjyske kælling har sagt at 1+1=3, og så må resten klappe hælene sammen.
Og ældre må ligge i deres eget lort i 14 dage....🤢🤢🤢🤢😡😡😡😡😡

Den bumsede nordjyske kælling har sagt at 1+1=3, og så må resten klappe hælene sammen.
Og ældre må ligge i deres eget lort i 14 dage....🤢🤢🤢🤢😡😡😡😡😡

Den bumsede nordjyske kælling har sagt at 1+1=3, og så må resten klappe hælene sammen.
Og ældre må ligge i deres eget lort i 14 dage....🤢🤢🤢🤢😡😡😡😡😡

Den bumsede nordjyske kælling har sagt at 1+1=3, og så må resten klappe hælene sammen.
Og ældre må ligge i deres eget lort i 14 dage....🤢🤢🤢🤢😡😡😡😡😡

Den bumsede nordjyske kælling har sagt at 1+1=3, og så må resten klappe hælene sammen.
Og ældre må ligge i deres eget lort i 14 dage....🤢🤢🤢🤢😡😡😡😡😡

Hvorfor inddrager du din kone i denne diskussion. Vær din mund😡

Det samme vrøvl 5 gange. Hvorfor Jan?

Men det kan redde tilværelse for mange seniorer, som nu kan se frem til at få deres tilværelse ødelagt ved at fjerne seniorpensionen og seniorjobs. Og det bare for at spare et par hundrede millioner. Samtidig med penge løber ud over alle kanter på statsfinanserne.

Socialdemokraterne er desværre ude i en sump med øllebrødssnak. Her er lidt forslag til ekstra årlig finansiering af både krig og grøn omstilling, som aldrig med de nuværende regeringspartnere har en chance.

Læser man Jesper Tynell's bog: "Af hensyn til erhvervslivet", får man et alarmerende indblik i, hvordan erhvervsinteresser påvirker embedsmænd og ministeriers arbejdsprocesser, således at lovforslag eller administrative løsninger er klappet af, inden de præsenteres for folketinget og offentligheden. På denne måde holdes åbenlyse huller i f.eks. skattelovgivningen åbne, hvilket lader milliarder på et svindelagtigt grundlag hvert år pøse ud i lommerne på et veritabelt svindlerregimente, der er ingen legal ret har på de voldsomme beløb.
Vi kender alle udbytteskatteskandalelen der siden 2004 består af et åbent hul i kontrollen af refusion af udbytteskat, uden at nogen kender de reelle ejere af de omfattede selskaber. Selv om vi lige nu ser en sag til samlet omkring 12,5 milliarder kr., står hullet på baggrund af pres fra bankerne og store selskaber aldeles åbent, og den dag idag skal vi regne med uberettiget udbetaling af store beløb til banker, på vegne af svindlere med det argument at det er en for stor administrativ byrde af dokumentere ejernes identitet, hvorfor samme selskaber refunderes flere gange.
I hele perioden har medarbejdere ved skat påpeget problemet, men er bevidst uden folketingets involvering blevet ignoreret på det groveste i ministeriet grundet lobbyister fra de store erhvervsorganisationer og Finansrådet. Hvis man nu forlangte, at udbytterefusion kun kunne udbetales til en ejer, der havde tilmeldt sig et register hos skattemyndigheden, ville problemet være løst.
Men det sker ikke. Man kan sige, at erhvervskræfterne har formået at moppe sig til en kriminel praksis, hvor store beløb bortsvindles statskassen.
En tilsvarende praksis ses i store landbrug, der opdeles på flere anpartsselskaber, og derved får EU-støtten udbetalt flere gange.
Den slags asocial adfærd bærer i sig vidnesbyrd og en snyltende klasse, der lever helt uden for lov og ret, og det gælder jo også i andre forhold, som f.eks. Sisyfos kampen mod skattely. Men mon ikke også det gælder indretningen af finansministeriets regnemodel, der helt skævt indregner afledede effekter af skattelettelser, men ikke virkningen af visse offentlige udgifter - lige undtagen når det gælder beregning af arbejdsudbuddet ved en nedlagt St. Bededag.
Med det man kan man ikke være i tvivl om, at blev alle disse uberettigede bidrag til det kriminelle kleptokrati (det danske oligarki) indhøstet, ville der være rigelige midler til øgede militærudgifter i en helt anden skala end det talentløse børneteater om St. bededag giver udtryk for.
Jeg frygter, at kleptokratiet fortsætter med den nye regering i intensiveret form, fordi al lovbehandling nu af holdes ude af folketinget, hvorefter opgøret med ulovlighederne vil blive begravet af de borgerlige regeringspartnere, helt på linje med den praksis, især de borgerlige regeringer har introduceret.
Jeg synes at skimte en periode, hvor Danmarks kurs mod banan- og minimalstaten vil have en opblomstring

Det er utroligt, hvad man skal lægge øre til Hr. Engelbrecht.
"Det er også derfor, at når vi har besluttet at lave et varigt løft af forsvaret, allerede fra 2030, så skal der findes varig finansiering til at betale for det, og det er derfor, man ikke kan bruge de her penge til er en engangsudgift, og kan mageligt tages ud af den pludseligt opdagede det."

Men i forhold til forsvarsforliget udgør engangsudgiften godt 4 milliarder kr., fordi der kun i perioden 30-32 skal bruges flere midler end forudsat. At fremrykke forsvarsudgifterne fra 33 til 30 kan derfor mageligt finansieres af den genfundne skattekiste på over 50 milliarder. Det kan derimod ikke den årlige skattelettelse, som man i samme åndedrag har givet på topskatten. Det, der kommer ind på toptopskatten, vil aldrig dække dette provenutab i statskassen topskattelettelsen indebærer, bl.a. fordi folk med indkomster over 3 mio. kr., har alt for mange legale muligheder for at unddrage sig skat.

Hele retorikken lugter af pølsesnak, og er et dække over, at socialdemokratiet har måttet bevillige borgerlige regeringspartnere en fed luns omfordeling, og jeg er bange for, at vi har tilgode at se de fulde konsekvenser af dette her.

Pardon - Det ordrette citat fra Engelbrecht ser således ud
"Det er også derfor, at når vi har besluttet at lave et varigt løft af forsvaret, allerede fra 2030, så skal der findes varig finansiering til at betale for det, og det er derfor, man ikke kan bruge de her penge til det."
Men det kræver jo kun ekstra finansiering i årene 30-32.

Det gør skattelettelser, og fjernelse af mulighed for en lang weekend bestemt heller ikke Hr. Engelbrecht.,
Hvis skattelettelser var svaret, hvorfor er der så kaos i det offentlige, og mangel på uddannet arbejdskraft?

Overenskomstparterne bliver nødt til at være enige om at bevare Store Bededag, dog blot som en fridag på de samme betingelser som hidtil har været gældende for den som helligdag. For det er vigtigt at fastholde at det er arbejdsmarkedets parter der tilsammen beslutter hvad den samlede arbejdstid skal være, det skal aldrig være nogen man beslutter i folketinget. Hvis vi lader staten beslutte hvor meget vi skal arbejde, så er vi statens slaver og den danske model er pr. definition afskaffet, for staten vil så med et dekret kunne ændre i alle aftaler og overenskomstpartenes ejendomsret til aftalerne vil være afskaffet.
Når EU så kommer med deres krav om mindsteløn osv. hvordan vil man så kunne hævde en særlig dansk model, det vil man efter denne sag ikke kunne, hvis fagforeningen bøjer sig for regeringen i denne sag.https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUK...

Men der bliver da råd til gavmilde lønforhøjelser til regeringens spindoktorer.
De kommer ikke til at mærke inflationens indhug i almindelige danske borgeres liv.