Millionerstatning til Troels Lunds mink-ven fortsætter opad
Millionerstatning til Troels Lunds mink-ven fortsætter opad
Foreløbig har Tage Pedersen & familie fået udbetalt 360 millioner kroner - Mangler endnu at få udbetalt erstatning for blandt andet landets største minkfoderfabrik, Sole Minkfoder
Den samlede mink-erstatning til den tidligere formand for de danske minkavlere og pelsauktionshuset, Kopenhagen Fur, forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) mink-ven hjemme fra valgkredsen i Hedensted, Tage Pedersen og dennes familie, har indtil nu fået udbetalt 360 millioner kroner i erstatning for nedlukning af fire minkfarme.
Men der venter Tage Pedersen og familie yderligere et stort tocifret millionbeløb i erstatning for endnu en minkfarm, som Pedersen-familien delvist er medejer af, og følgevirksomhederne Sole Minkfoder (Danmarks største) og Sole Ejendomme.
Det skriver Politiken.
Mediet oplyser også, at erstatningen fra de tre resterende mink-virksomheder er under behandling hos Mink-sekretariatet.
Læs også:Troels Lund Poulsen har fået tre valg-donationer fra minkavler-formand
Tage Pedersen vil ikke over for Politiken oplyse, hvor meget han og familien har søgt om i erstatning for de tre resterende mink-virksomheder, men af selskabernes regnskaber fra perioden 2021-2023 fremgår det, hvad selskaberne på det tidspunkt forventede at få udbetalt i erstatning: Nemlig yderligere 78,5 millioner kroner.
Svimlende 438,5 millioner kroner
Holder den forventning stik, når Tage Pedersen og familiens samlede mink-erstatning op i svimlende 438,5 millioner kroner, skriver Politiken.
Regningen til skatteyderne bliver langt større
Med de forventede 438,5 millioner kroner i samlet erstatning følger andre udgifter, som skatteyderne også hænger på: Nemlig udgifter til afgørelse af erstatningens størrelse, og udgifter til nedrivning af Pedersen-familiens minkfarme og følgevirksomheder.
Og her er langtfra tale om småpenge.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opgjorde i september sidste år, at det ventes at koste skatteyderne godt tre milliarder kroner - mere præcist 3.075.000.000 - at få opgjort samtlige erstatningers størrelse.
Beløbet fremgår af udgiftsposten ‘Administration og myndighedsopgaver’. I posten ligger udgifter til drift af Minksekretariatet og ekstra administration i Fødevarestyrelsen.
Ministeriet forventer, at det vil koste skatteyderne andre 4,3 milliarder kroner at rive alle minkfarmene ned.
De samlede følgeudgifter til nedrivning af samtlige minkfarme og afgørelser af samtlige erstatningssager udgør dermed 7,375 milliarder kroner.
Erstatningen til Tage Pedersen & Co. på nu forventede 438,5 millioner kroner udgør 2,03 procent af den samlede erstatningssum til minkfarmerne på 21,573 milliarder kroner.
Dermed vil det - forholdsmæssigt - koste skatteyderne yderligere godt 2,03 procent af 7,375 milliarder kroner i udgifter til afgørelse af erstatning og nedrivninger alene for Tage Pedersen og families minkkoncern Sole Gruppen.
Det svarer til knap 150 millioner kroner – mere præcist 149.907.000 kroner.
Godt 588 millioner kroner
Dermed koster nedlukningen af Tage Pedersens minkfarme og følgeerhverv - som det ser ud nu - samlet set skatteyderne godt 588 millioner kroner.
Opdateret kl. 17.25 - forkert fornavn i underrubrik rettet
Fik valgkampbidrag fra mink-vennen
Netavisen Pio kunne 27. september 2023 afsløre, at Troels Lund Poulsen op til valget i 2022 havde modtaget hele tre valgkamp-bidrag fra Tage Pedersen og mink-koncernen Sole Gruppen.
De tre valgkamp-bidrag fordelte sig således:
Et bidrag fra Sole Minkfoder A/S,
Et bidrag fra Solbjerg Ejendomme A/S,
Et bidrag fra Hølgaard Ejendomme Aps.
Alle tre selskaber var hjemmehørende på Sole-koncernens adresse, Kærvej 45, 8772 Hedensted.
Det fremgik alt sammen af Venstre i Midtjyllands officielle indberetning om valgkampbidrag til Region Midtjylland, som Netavisen Pio gennemgik.
Det er aldrig opklaret, hvor store hvert af de tre valgkampbidrag fra SoleGruppen var, men alle bidrag fra virksomheder, organisationer og privatpersoner på over 22.200 kroner (Grænsen i 2022) skal efter loven om partistøtte offentliggøres.
Dog er partierne ikke forpligtede til at oplyse størrelsen på den enkelte donation på over 22.200 kroner.
Netavisen Pio bad forsvarsminister Troels Lund Poulsen oplyse, hvor meget hvert af de tre mink-valgkampbidrag udgjorde.
Men forsvarsministeren henviste til Venstres formand for Hedensted-kredsen, Arild Pedersen:
"Vi overholder de til enhver tid gældende regler og retningslinjer om bidrag til valgkamp. Og således oplyser vi også bidrag, der overstiger beløbsgrænsen," skrev V-kredsformanden tilbage i 2023 i et mailsvar til Netavisen Pio - uden at oplyse nærmere om de tre mink-bidrags størrelse.
Kommentarer
Jeg er lige ved at fortryde,…
Jeg er lige ved at fortryde, at jeg ikke var minkejer eller ikke er Troels Lund Poulsen, med den indtægt som han har ....
Men ellers er jeg da bestemt glad for de 2500, som jeg (måske) får i fødevarecheck. Selv om 1 million ville have været rarere ....
Tænk at der skulle vise sig…
Tænk at der skulle vise sig at være så mange penge i dette ellers gennem mange år tabsgivende erhverv - og det ikke mindst fordi det betød så meget for visse blå politikere at få statsministeren til at se "dyr ud" for landet. Det er virkelig bizart, og endnu mere at vi stadig betaler, betaler og betaler.
360.000.000 kr. i erstatning…
360.000.000 kr. i erstatning for et par pelsdyr. Det er da virkelig ikke for meget. Misundelsen banker på den danske dør igen.
Lad os dog fordoble den til 720.000.000 kr.. Nej, lad os runde den op til 1.000.000.000 kr. fra vores fælleskasse.
Så skulle der være til kødsovsen i familen de næste 100 generationer.
-
0,6% af befolkningen ejer 60% af alt jord i Danmark. Her sprøjter de ca. 400.000 tons kemikalie år efter år efter år. Vores grundvand og drikkevand er i alvorlig fare. Adskillige boringer er allerede lukket. Vand- og havmiljøet gisper efter vejret og er ved at uddød. Vi har snakket om det i over 25 år. Men intet har været muligt.
Vi har ganske enkelt ikke penge til det mega milliard beløb minksagen viser der skal betales i erstatning for at få landbruget til at stoppe med at ødelægge landet.
Og så kører vi ellers med forureneren skal betale.
Markedet blokkere for at vi kan gøre noget som helst anstændigt.
Godt at I går efter både…
Godt at I går efter både minkmillionæren og Traktor Troels der skal afklædes før han springer ud som statsministerkandidat.
Hvem var det der besluttede…
Hvem var det der besluttede at minkerhvervet skulle lukke uden at checke hvad det kostede og om det var nødvendigt i det hele taget var nødvendigt at gøre andet end at isolere minkene som med mund og klov syge.
Hvem var det der besluttede…
Hvem var det der besluttede at minkerhvervet skulle lukke uden at checke hvad det kostede og om det var nødvendigt i det hele taget var nødvendigt at gøre andet end at isolere minkene som med mund og klov syge.
Tage A Det med at isolere…
Tage A
Det med at isolere minkene blev forsøgt , men uden held , smitten steg eksplosivt . Det hjalp jo heller ikke på situationen , at man ude på farmene ignorerede myndighedernes anbefalinger om at sørge for at personalet blev testet . De kunne frit bevæge sig mellem farmene i en arbejdskraft dele ordning .
TV 2 Play havde en dokumentar der viste omfanget af problemet “ Minkfarmens skjulte smitte “
Jeg ved ikke om det er muligt for dig at gense den fra deres arkiv , den kan anbefales .
Noget af erstatningen må…
Noget af erstatningen må være for tabt arbejdsfortjeneste.
Altså skal der betales indkomstskat heraf.
PIO, er det ikke noget I kan grave lidt mere i?
Stanken fra minkfarmene…
Stanken fra minkfarmene bliver åbenbart ved med at sive .Og den vil klæbe sig til de politikere der sammen med lobbyisterne fra landbrugserhvervet fik fremtvunget et helt urimeligt erstatningsbeløb , baseret på en forventet fremtidig positiv indtjening. Dette selv om mange af farmene de facto kørte med et stort underskud, og kun overlevede på bankens nåde og barmhjertighed .
Dette erstatningsforløb er efter min mening selve skandalen i det som en forudindtaget presse døbte for Minkskandalen, i deres jagt på statsministerens person .
Men så er det godt at vi har et uvildigt medie som Zetland der har formået at afdække og udstille hykleriet i erstatsningskravets størrelse.
Mathilde Walter Clark har skrevet en bog om minkerhvervet “ Det blinde øje “ som gør op med myten om det succesfulde og uskyldigt forfulgte erhverv .
Hvis han opfylder…
Hvis han opfylder kriterierne for at få den erstatningssum, så er der jo ikke noget at komme efter. Men man kan da overveje, hvor man sætter sit x til valget.
Tilføj kommentar