Min far ville slå mig, hvis jeg var bøsse

Oplevelserne som lærervikar på en københavnsk folkeskole viser, at etnisk og socialt blandede klasser er en forudsætning for vellykket integration.
Som kommende lærer er der én ting, der virkelig ligger mig på sinde: at sikre en fremtidens folkeskole, der får alle med. Ordblinde, diagnosebørn, børn fra uddannelsesfremmede hjem – og ikke mindst børn med anden etnisk baggrund. De har én ting til fælles: de udvikler sig bedst i den rigtige retning, hvis de ikke udgør flertallet i en skoleklasse.

Homofobi og kvindediskrimination
Fra min tid som folkeskolelærervikar på en københavnsk folkeskole er der to oplevelser, der har sat sig fast. Begge oplevelser viser, at hvis integrationen skal ske i praksis, kræver det blandede skoleklasser.

Han svarer hånligt: ”så har jeg en kone, der laver mad til mig”.

Jeg har madkundskab i 6. klasse. Jeg overhører en diskussion mellem to drenge af anden etnisk herkomst. Den handler om homoseksuelle. Den ene dreng siger: ”min far ville slå mig, hvis jeg kom hjem og sagde, at jeg var bøsse”, og rynker på næsen. Den anden dreng har givet helt op på at lave mad. Jeg spørger, hvad han vil gøre, når han ikke længere bor hjemme hos sine forældre, der kan lave mad til ham. Han svarer hånligt: ”så har jeg en kone, der laver mad til mig”.

Jeg har dansk i 0. klasse. Jeg har ikke haft klassen før, så vi tager en navnerunde. Turen kommer til en pige med anden etnisk baggrund. Da hun fremstammer ”jeg hedder…”, lyder hendes måde at tale på først som en mærkelig dialekt. Måske kommer hun fra en anden egn af Danmark, tænker jeg. Indtil det går op for mig, at pigen taler så mærkeligt dansk, fordi hun simpelthen aldrig har lært det.

Indvandrere og efterkommere må ikke udgøre flertallet
Hvis drengene skal ændre deres holdninger, og pigen skal lære at tale dansk, kræver det, at de ikke udgør flertallet i en dansk folkeskoleklasse. Udgør de flertallet vil drengenes homofobiske og kvindenedladende holdninger brede sig til de andre i klassen, og pigens ringe sprogkundskaber vil der ikke blive rettet reelt op på. Men er klasserne både etnisk og socialt blandet, har læreren og forældrene i klassen ressourcerne til at tage fat om de elever, der har brug for at komme på rette spor.

Hvis drengene skal ændre deres holdninger, og pigen skal lære at tale dansk, kræver det, at de ikke udgør flertallet i en dansk folkeskoleklasse.

Et nyligt forslag vil indføre en kvote på 30 procent for indvandrere og efterkommer i danske gymnasieklasser. Socialdemokratiet, SF og endda De Radikale står bag det fornuftige forslag, der ser virkeligheden i øjnene og reelt vil gøre en forskel for rigtig mange med anden etnisk baggrund. Nu mangler vi bare Alternativet og Enhedslisten. Mon de tør se virkeligheden i øjnene?

Efter min mening bør venstrefløjen tage skridtet videre og indføre samme kvote i de danske folkeskoleklasser.

Efter min mening bør venstrefløjen tage skridtet videre og indføre samme kvote i de danske folkeskoleklasser. Folkeskolen er nemlig en uddannelsesmølle, som alle børn skal igennem – i modsætning til gymnasiet. Det vil være at skyde en hvid pil efter fordommen om, at venstrefløjen i årtier har set stiltiende til, at integrationen har stået stille. Venstrefløjen må da kunne blive enige om, at folkeskolen skal afspejle samfundet omkring sig.

 

Signe Kaulberg, er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Sjælland og lærerstuderende

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Medlem af DSU’s Forretningsudvalg og lærerstuderende


Kommentarer fra Facebook