Det spørgsmål har Danmarks Statistik kigget på i en ny analyse. Og selvom der umiddelbart kunne være en logisk ræson i, at kvinder i højere grad kunne nå ud til potentielle vælgere, fordi feltet af modkandidater med samme køn var tyndere, så viser statistikkerne et mere blandet billede: De mandlige kandidater vinder også den procentuelle kamp om pladserne i over halvdelen af landets kommuner .

Flere kvinder på listerne
Hvis man kigger på de samlede tal, så er kvindernes andel af valgte kandidater kun lidt lavere end mændenes. I 2013 stillede 6.287 mandlige og 2.796 kvindelige kandidater op, hvoraf 1.717 mænd og 727 kvinder blev valgt. Det svarer til henholdsvis 27,3 og 26,0 procent succesrate for kønnene.

Det viser et potentiale for, at kandidaterne vælges ind – uanset køn – hvis de stiller op. Derfor ligger udfordringen umiddelbart i, at få flere kvinder til at stille op.

Kvinder har højere succesrate i 39 kommuner
Analysen viser succesraten for de mandlige og de kvindelige kandidater i landets kommuner, vurderet ud fra hvor stor en procentdel af de opstillede, som bliver valgt ind.

Og billedet viser, at det særligt er i Nordjylland, at kvinderne vinder den procentuelle kamp. I følge Danmarks Statistiks Danmarkskort har kvinderne en højere succesrate end mændene i 9 af regionens kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik

På landsplan bliver kvinderne valgt ind procentvist oftere i 39 af landets kommuner, mens mændene har en højere andel i 57 kommuner.

Region Nordjylland er også den region, som har den største andel af valgte kvindelige regionspolitikere. I 2013 blev 19 ud af 122 mandlige kandidater valgt, mens 22 ud af 60 kvindelige kandidater blev valgt.

Og faktisk viser Danmarks Statistiks analyse, at billedet ser omvendt ud for regionspolitik. 828 mænd og 335 kvinder stillede op til regionsrådsvalget i 2013, og af dem blev henholdsvis 15 procent og 24,2 procent valgt.

Hillerød med flest kvinder fra listen – Billund med færrest
I Hillerød kommune blev den højeste procentandel af kvindelige kandidater valgt til byrådet. Helt præcist 46,7 procent af de kvinder, som var opstillet. Hele 14 kvinder ud af de 30 kandidater blev valgt ind. Tilsvarende blev 13 mandlige kandidater valgt ind, ud af 60 opstillede.

Det giver en forskel mellem de mandlige valgte og de kvindelige valgte på 26,4 procent i kvindernes favør.

Modsat billede kunne man se i Billund kommune, hvor mændene valgt kampen med over 32 procent. Her blev 21 ud af 40 mandlige kandidat valgt, mod fire ud af 20 kvindelige kandidater.

Men procentfordelingen kan give et skævt billede af succes.

Et eksempel er Vejen kommune, som ud fra tallene ligner en succes for de kvindelige kandidater. De fik valgt 63,6 procent af deres kvindelige kandidater ind. Modsat mændene, som kun fik valgt 39 procent af deres kandidater. Men bag procenterne gemmer sig et billede, der får armene til at dale igen. For de kvindelige kandidater udgjorde 11 af navnene på stemmelisten, hvorimod 51 mænd var opstillet. Deraf blev 7 kvinder valgt, mod 20 mænd.

Kønsbalancen på dagsordenen hos S
Det er en udfordring, som har vundet genklang hos Socialdemokratiet, som ved partiets kongres i september kunne afsløre en nedslående statistik blandt partiets kandidater.

Jan Juul Christensen, Socialdemokratiets partisekretær, udtalte i den forbindelse til Netavisen Pio.

“Desværre er det et generelt problem med kønsbalancen i forhold til aktive medlemmer og det får så også konsekvensen, at der er færre kvinder til at blive kandidater. Derudover tænker kvinder nok mere over, om de kan få arbejde, familieliv og et politisk liv til at hænge sammen, end mænd gør. Derfor er det vigtigt, at vi får forklaret, at det kan godt hænge sammen, men også at det politiske arbejde tilrettelægges på en måde, så det faktisk kan lade sig gøre at få alle ting til at gå op i en højere enhed.”

Derfor vil partiet igangsætte en redegørelse af kønsbalancen i kandidatfeltet efter novembers kommunal- og regionsrådsvalg.