Kvinders underliv, seksualitet og kropsfunktioner er mere end nogensinde til debat. Bornerthed over ammende kvinder på café, navnet på kvinders kønsdele og rabat for at banke ens egen kone er blot nogle aktuelle eksempler fra dagens Danmark.

Hvad rager navnet på kvinders køn, retten til at amme eller mænds uhyrligheder overhovedet dig og samfundet?

Lige nu sidder du måske og ruller med øjnene. For hvad rager navnet på kvinders køn, retten til at amme eller mænds uhyrligheder overhovedet dig og samfundet? Det rager dig og samfundet i høj grad. Fordi vi stadig har huleboere siddende i det danske Folketing til at skrive landets love. Og fordi der stadig er kvinder, som lever i angst for at være åbne om deres køn og seksualitet.

For nylig har Liberal Alliance og Venstre banket på plads med hulemændskøller, at kvinder er mindre værd end mænd. De to partier undlod nemlig at bakke op om regeringens lovforslag, der (endelig!) fjerner ’rabatten’ for at banke konen (eller manden!). Før var mere alvorligt at banke naboens partner end sin egne. Nu er de to forbrydelser sidestillet.

Tænk, at vi skulle skrive 2013, før lovgivningen viser, at kvinders liv og helbred ikke handler om mandens vilje, hvis hun er gift med ham. Først i 90’erne (også under en socialdemokratisk ledet regering) kunne mænd blive straffet for at voldtage konen. Først nu – mange år senere – er voldtægt – uagtet om man er gift med sit offer – lige så slemt som mod en fremmed. Før var konen i bund og grund ægtemandens ejendom.

Det er ikke kun borgerligheden, men også vores sprog, der viser, at kvinder skal leve op til et helt andet moralkodeks end mænd. Et eksempel er debatten om navnet på jomfruhinden.

Væk med banderolen om kvinders sexliv
Jomfruhinden skal ikke hedde noget med jomfru. For det handler ikke om kvindens seksuelle uskyld. Jomfruhinden er slet ikke en hinde, som kun kan briste den første gang man dyrker sex. Jomfruhinden er en hudfold i starten af skeden, der bliver mindre med tiden og kan forsvinde helt, når man eksempelvis dyrker sport. Hudfolden – eller skal vi kalde den skedefolden - vi kalder jomfruhinden, er altså ikke en banderole om kvinders seksualliv.

Når navnet på hudfolden er et samfundsproblem, handler det om, at et ukendt antal kvinder – særligt muslimske - hvert år bruger op mod 15.000 kroner på at genskabe jomfruhinden i et desperat forsøg på at forsikre ægtefællen om sin kyskhed. Vi hører om kvinder, der frygter for familiens ære, hvis ikke bryllupslagnet er blodplettet.

Det er selvfølgelig ikke i orden, at kvinder skal udsætte sig selv for risici for at bevise sin uskyld. Det er svært at se, at en mand skulle – hvis han havde haft den hudfold – gennemgå en risikofyldt operation for at overbevise om jomfruelighed.

Og det er ikke kun jomfruhinden, som bør høre en sort fortid til. Også skamlæber og skamben bør have nye navne. Der er ingen skam i kvinders køn. Vi bør finde to ord, der neutralt beskriver hud på kvinders kønsorgan og skelettet inde bag ved. Kunne man forestille sig, at det neutralt beskrivende ord ’forhuden’ på tissemanden, blev kaldt skamhuden? Nej, vel? Vi skal kunne tale om kvinders køn og kroppe uden at forbinde dem med moralske forkasteligheder.

Så længe kvinder skal leve i angst for mænds og familiers syn på dem og deres liv, så længe skal vi debattere hvordan vi taler om og behandler hinanden.

Og lad os lige sige det igen. Sidder du lige nu og ruller med øjnene? Og tænker ”hvad rager navnet på kvinders køn overhovedet mig og samfundet”? Det rager dig og samfundet i høj grad.

Så længe kvinder skal leve i angst for mænds og familiers syn på dem og deres liv, så længe skal vi debattere hvordan vi taler om og behandler hinanden. Så længe kvinder ikke får samme løn for samme arbejde, skal vi debattere kvinders stilling i samfundet. Så længe, der stadig er folk, der i ramme alvor mener, at en kvindes påklædning er en invitation til voldtægt, skal vi diskutere kvinders rettigheder. Så længe, vi beskriver kvinders kønsdele og kroppe med moralbegreber, skal vi gøre op med sproget. Så længe, kvinder skal skamme sig over at amme sit barn uden for hjemmets fire vægge, skal vi gå i rette med bornertheden.

Så længe, der er partier som Venstre og Liberal Alliance, der mener, at kvinder er underordnede mænd lyst og viljer, så længe er der behov for, at vi sikrer kvinders ret til eget liv, helbred og krop.

Skrevet af regionsrådsmedlem Maja Holt Højgaard (S), Mathilde Illum Aastrøm, kandidat til Borgerrepræsentationen (S), Kathrine Alexandrowiz, kandidat til Europa-Parlamentet (S) og Jeanette Ellen Bauer, kommunikationskonsulent.