Mindsteløn er ikke så ringe endda

Både Tænketanken Kraka og Beskæftigelsesministeriet overser en række vigtige tillæg, når de forsøger at udregne, hvorvidt det kan betale sig at arbejde.
Endelig overses, at arbejdsgiveren indbetaler bidrag til arbejdsmarkedspension af hele lønsummen. Når disse helt reelle løndele medregnes, stiger indkomsten ved at arbejde med 20-25 pct.

Venstre har igangsat en ny debat baseret på, at det ikke kan betale sig at arbejde, hvis underliggende politik er, at der skal skæres i en række overførselsindkomster, især den i forvejen laveste af dem: Kontanthjælpen.

I det lys har regeringen som modsvar netop foreslået en jobbonus for kontanthjælpsmodtagere. Forslaget er sympatisk og kan afhjælpe en udfordring hos en lille gruppe personer. Den grundlæggende barriere for dem i udkanten af arbejdsmarkedet handler dog om noget helt andet. Når der alligevel er kommet meget fokus på incitamenter, skyldes det blandt andet forkerte regneforudsætninger.

Hvad er mindstebetalingen på det danske arbejdsmarked?
Lønsatser fremgår af de branchevise overenskomster og varierer lidt fra område til område, blandt andet fordi lønsystemerne er forskellige. Det største overenskomstområde i den private sektor er industrien, men her er det kun en beskeden andel, der arbejder på eller tæt på mindstevilkårene.

Det er mere udbredt på butiksområdet og inden for hotel- og restaurationsbranchen. Inden for rengøring, et andet traditionelt lavtlønsområde, arbejder man efter satserne i normallønsoverenskomsterne.

I beregninger fra fx Kraka og Beskæftigelsesministeriet har man taget udgangspunkt i de rene mindstesatser i enten industrien eller på butiksområdet for at fastlægge gevinsten ved at arbejde.

Dermed overser man blandt andet, at alle ansatte modtager faste tillæg på typisk 1,7 pct. af lønnen som ”frit valgsbetaling”, og at der optjenes ekstra ferietillæg og feriefridage (den 6. ferieuge) på typisk henholdsvis knap 1 og 2½ pct. af lønnen. Derudover overses, at langt de fleste timelønnede på lavtlønsområderne oppebærer såkaldte ”genetillæg” for blandt andet arbejde på skæve tidspunkter mv. Genetillæg indgår også i grundlaget for beregning af de ”faste tillæg” nævnt ovenfor.

Endelig overses, at arbejdsgiveren indbetaler bidrag til arbejdsmarkedspension af hele lønsummen. Når disse helt reelle løndele medregnes, stiger indkomsten ved at arbejde med 20-25 pct. Regnestykket for de fire store overenskomstområder er gengivet i tabel 1.

Mindsteløn tabel1

Klar gevinst ved arbejde, når man bruger de rigtige lønforudsætninger
For kontanthjælpsmodtagerne, der ellers har fyldt meget i debatten, er der for alle typiske grupper en betydelig økonomisk tilskyndelse til arbejde. Det gælder også for kontanthjælpspar med børn, som for øvrigt udgør mindre end 10 pct. af kontanthjælpsmodtagerne.

Job på mindsteløn – inkl. tillæg, men før pension – giver ca. 20.000 kr. om måneden. Når der tages højde for udgifter til bolig, børnepasning mv., er der en gevinst på over 1.000 kr. efter skat for kontanthjælpspar med børn. For enlige kontanthjælpsmodtagere stiger beløbet til mellem 2.000 og 3.000 kr., jf. figur 1 nedenfor.

Mindsteløn figurl1

Det er selvfølgelig mindre end prisen på nogle dyre sko, men selv 1.000 kr. er en meget stor stigning i ”det fri rådighedsbeløb”, efter udgifter til bolig, mad, tøj og andre basale fornødenheder.

En anden fordel er, at medarbejderen fra første dag omfattes af en god forsikring mod død, kritisk sygdom og invaliditet, som ikke kan købes på tilsvarende vilkår i almindelig handel.

For de fleste vil det være af større betydning, at aflønning og frynsegoder (som der er set bort fra i ovenstående) stiger meget hurtigt med ancienniteten. Især i de første år. I industrien stiger gennemsnitslønnen for timelønnede med ca. 5 pct. efter 1 års erhvervserfaring. I detailhandlen er der mange butikker, hvor medarbejderne får rabat ved indkøb. I eksempelvis Dansk Supermarked får man efter seks måneders ansættelse 5 pct. på alle indkøb i Netto og i Føtex 8 pct., og butiksoverenskomsten indeholder derudover anciennitetstillæg på godt 2½ pct. efter et års ansættelse.

Den midlertidige jobbonus vil umiddelbart øge forskelsbeløbet med 1.500 kr. I forvejen var behovet herfor ikke særlig udbredt, men det vil alligevel kunne vise sig at være en stor hjælp til kontanthjælpsmodtagerne, hvis man nu kan fokusere på de vigtigste udfordringer for dem, som befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet: At sikre en tilstrækkelig høj efterspørgsel efter arbejdskraft og øge opkvalificeringen.

 

Jan Kæraa Rasmussen (f. 1964) er cheføkonom i LO. Han er uddannet cand.polit og har arbejdet i Finansministeriet før karrierevejen slog ind på fagbevægelsen. Udover det rent politiske er han Arsenal fan. 


Kommentarer fra Facebook