Mine handlinger er mine alene - uanset hvilken hudfarve jeg har

Det er en absurd rationalisering af fordomme, når jeg skal stå til ansvar for misgerninger begået af mennesker, der tilfældigvis har samme hudfarve som jeg selv. Jeg lader mig ikke definere af hverken Bjarne, Lone, Hassan eller Fatimas handlinger. Mine handlinger er mine alene, uanset hvilken mængde melanin, jeg er født med.
Jeg vil ikke opremse min uddannelse(r) eller erhvervserfaring, for dette indlæg handler om noget helt grundlæggende. Mit og andres indiskutable krav på kun at stå til ansvar for egne handlinger. Det er derfor fuldkommen ligegyldigt, om jeg er kioskejer, rengøringskone, skolelærer, på offentlige ydelser eller jurist og hvor fint jeg behersker det danske sprog.

Det her er et opgør med, at mange fortsat mener, at det er på sin plads, at jeg skal tåle, at andre har fordomme om mig, fordi jeg tilfældigvis deler en vis mængde melanin i min hud akkurat som nogle andre, som ikke kan opføre sig ordentligt. Det er et opgør med en doven rationalisering og undskyldning, også fra visse politikere. Så sent som den 1. november skrev Inger Støjberg en status på sin Facebook-væg, som blev indledt med disse ord:

Hvorfor skal jeg tages som gidsel af personer, jeg ikke kender? Jeg lader mig ikke definere af hverken Bjarne, Lone, Hassan eller Fatimas handlinger. Mine handlinger er mine alene, uanset hvilken mængde melanin, jeg er født med.

”Så sænk dog skuldrene - det er Danmark vi bor i!
Mange indvandrere gør hvad de kan for at tilpasse sig Danmark. Det er godt. Men der er desværre også nogen, der gør det modsatte. De ødelægger det for alle dem, der gør en indsats, og jeg kan lige så godt sige det lige ud; der er nogle ting, som jeg simpelthen er så træt af ved den gruppe(…)”

”De ødelægger det for alle dem, der gør en indsats”, skriver hun. Men - hvem er ”de”?

Jeg aner ikke, hvem ”de” er. ”De” befinder sig ikke i min vennekreds, min familie, blandt mine medstuderende eller kollegaer. Og hvis ”de” gjorde, så undskylder det stadig ikke, at jeg skal hæfte for denne gruppes handlinger.

Det er en absurd rationalisering af fordomme og i den grad mangel på selvindsigt, at man vælger at møde sine medborgere med skyldsformodning, stik modsat hvad hele vores danske retssamfund hviler på. Jeg husker, at Tarek Omar, debatredaktør for Politiken, spurgte i sin signatur tilbage i april; ”Hvorfor er nydanskeren aldrig bedre end sin værste ’fætter’?”.

Min forhenværende nabo bankede sine børn, og han er etnisk dansk. Han sænkede heller aldrig sine skuldre, når jeg nervøst gik forbi ham, men jeg tog ham ikke med videre, når han havde passeret mig. Hans misgerninger definerer nemlig hverken Bjarne på kontanthjælp ... eller Bjarne i det skrigende dyre jakkesæt.

Hvorfor skal jeg tages som gidsel af personer, jeg ikke kender? Jeg lader mig ikke definere af hverken Bjarne, Lone, Hassan eller Fatimas handlinger. Mine handlinger er mine alene, uanset hvilken mængde melanin, jeg er født med.

Min forhenværende nabo bankede sine børn, og han er etnisk dansk. Han sænkede heller aldrig sine skuldre, når jeg nervøst gik forbi ham, men jeg tog ham ikke med videre, når han havde passeret mig. Hans misgerninger definerer nemlig hverken Bjarne på kontanthjælp, Bjarne som står og venter på bussen, Bjarne som har en forkærlighed til tatoveringer eller Bjarne i det skrigende dyre jakkesæt.

Jeg fralægger mig al undskyldning for at kaste skyld, hvor der er uskyld, og jeg afslutter hermed mit indlæg med et citat fra Tarek Omars signatur:

”Tankegangen blandt majoritetsbefolkningen er, at alle har ret til at blive mødt som individer og stå til ansvar for egne handlinger. Det er på tide, at dette ideal overføres til etniske minoriteter, der bør opfattes og mødes som alle andre – ikke som en del af en usynlig gruppe, der alene bindes sammen ved, at den enes forbrydelse fæstner sig som en lænke om den næstes fod.”

Khaterah Parwani er debattør og bestyrelsesmedlem hos Exitcirklen.


Kommentarer fra Facebook