Forældre landet over var lørdag den 6. april på gaden for vise deres utilfredshed med den mangel på hænder, som de oplever i vuggestuer og børnehaver.

Spørgsmålet om statsligt fastsatte minimumsnormeringer er blevet et varmt politisk emne op til valgkampen.

Men hvor står partierne præcis på spørgsmålet minimumsnormeringer, og hvem skal egentlig betale de mange ekstra pædagoger?

Vi starter fra venstre og går mod højre.
 

Enhedslisten: Lovbestemte minimumsnormeringer

Enhedslisten går længst i deres krav om nationalt fastsatte minimumsnormeringer for antallet af børn per voksen i landets daginstitutioner.

Der skal indføres minimumsnormering, så der kommer et ved lov fastlagt loft over antallet af børn per voksen i institutionerne

Partiet ønsker, at minimumsnormeringerne direkte fastsættes ved lov.

“Der skal indføres minimumsnormering, så der kommer et ved lov fastlagt loft over antallet af børn per voksen i institutionerne. Der skal højest være tre børn per medarbejder i vuggestuer, hvor børnene er mellem nul og to år, og højest seks børn per voksen i børnehavealderen,” siger børneordfører Jakob Sølvhøj (EL) til Politiken.

Enhedslisten vil desuden have 10.000 flere voksne i daginstitutionerne, og partiet anslår, at det kan gøres for fire milliarder årligt.

Svindlere og skatteunddragere skal betale foreslår Enhedslisten, der mener, at pengene kan hentes gennem SKAT, hvor man med forbedrede inddrivelsesmetoder kan mindske skattesvindel.

SF: Minimumsnormeringer er hovedkrav til ny regering

Socialistisk Folkeparti har meldt ud, at minimumsnormeringer er et hovedkrav til en kommende regering, hvis rød blok vinder valget. Kravet vil enten blive stillet i forbindelse med et kommende regeringsgrundlag eller blive stillet til den første finanslovsforhandling, slår partiet fast.

De rigeste skal betale for normeringerne

Partiet lægger sig op af fagforbundet BUPL’s anbefalinger og vil have, at der maksimalt er tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne.

De rigeste skal betale for normeringerne. SF vil  hente 2,7 ,milliarder ved at beskatte formuer, der overstiger fem millioner kroner med 0,5 procent. Heraf skal 1,6 milliarder gå til flere pædagoger. De resterende 1,1 milliarder fra beskatningen af de største formuer skal gå til at forbedre SFO’erne og sikre at børn ikke tvinges fra vuggestue til børnehave før de er tre år.
 

Socialdemokratiet: Minimumsnormeringer er ikke løsningen

Ifølge Socialdemokratiet lyder minimumsnormeringer som en nem løsning, men det er ikke den rigtig løsning.

“Minimumsnormeringer lyder som en umiddelbar nem løsning, men jeg har flere bekymringer i forhold til, om det nu også løser problemerne,” lyder det fra partiets børneordfører Ane Halsboe-Jørgensen (S) til DR.

Der er penge i dansk økonomi, og det går godt, og de penge skal vi bruge på den nære velfærd

S-ordføreren advarer om, at det kan betyde nedskæringer på ældrepleje og folkeskole ude i kommunerne, hvis man fastsætter normeringer fra Christiansborg.  

I stedet ønsker S at afsætte ekstra penge fra råderummet til velfærd, herunder børneområdet.

“I vores 2025-plan har vi fundet pengene i det økonomiske råderum, vi vil afsætte 20 milliarder til velfærden, og der er afsat en stor pose penge til vores børn. Der er penge i dansk økonomi, og det går godt, og de penge skal vi bruge på den nære velfærd,” siger børneordføren til Politiken om finanseringen fra de ekstra hænder i vuggestuer og børnehaver.

Alternativet vil have “økonomisk minimumsnormeringer”

I Alternativet ønsker man, hvad man betegner som økonomiske minimumsnormeringer.

Minimumsnormeringer skal være ikke-bindende, som ellers er den gængse opfattelse af begrebet. I stedet man sikre, at de faglige anbefalinger fra BUPL følges ved at tilføre penge til området.  

“Vi vil gerne sætte penge af til, at alle institutioner kan have en normering på 3 medarbejdere til børnegrupper på 10 i vuggestuer og 3 medarbejdere til børnegrupper på 20 i børnehaver,” forklarer børneordfører Julius Graakjær Grantzau (ALT) til Politiken.

Her går vi simpelthen på kompromis med vores egen frihedsdagsorden

Alternativets gruppeformand, Carolina Magdalene Maier (ALT), indrømmer, at forslaget om økonomiske minimumsnormeringer kræver, at man går på kompromis med partiets egen frihedsdagsorden og det kommunale selvstyre.

“Ja, der går vi på kompromis. Vi siger jo ofte, at kommunerne skal have mere frihed til selv at forvalte deres økonomi, men her går vi simpelthen på kompromis med vores egen frihedsdagsorden, fordi børnene fortjener friheden til at få et godt børneliv,” lyder det fra gruppeformanden i et interview i Politiken.

De rige, bilisterne og klima-synderne skal betale

Man har afsat 11 milliarder kroner over fire år på partiets finansieringsudspil.  

De rige, bilisterne og klima-synderne skal betale. De rige gennem en formueskat og en skat på finansielle transaktioner. Bilisterne gennem højere afgifter på benzin, og så vil man skrabe pengene ind gennem en CO2-skat for de, der sviner mest.

 

Radikale Venstre går til valg på minimumsnormeringer

“Vi går til valg på det her. For mig er det den vigtigste sag overhovedet,” lyder det fra de radikales børneordfører, Lotte Rod (RV), til Politiken lørdag.

De radikale mener, at der er brug for 4.500 pædagoger, og at prisen for minimumsnormeringer vil blive to milliarder om året. Partiet lægger sig et par decimaler højere end BUPL’s ønskede normeringer og foreslår en normering på 3,2 barn per voksen i vuggestuerne og 6,3 i børnehaverne.

De ældre skal betale ved at blive længere på jobbet

Kravene om minimumsnormeringer i institutionerne vil man stille til kommunerne og ikke til de enkelte daginstitutioner, fordi man mener, at det giver større lokal frihed til at prioritere mellem institutionerne.

De ældre skal betale ved at blive længere på jobbet, da partiet vil finde milliarderne til ekstra pædagoger til de små ved at lade pensionsalderen stige for de ældre, og det endnu hurtigere end aftalt med Velfærdsforliget.
 

Venstre: Kommunerne er bedst til at styre

Venstre afviser minimumsnormeringer. Partiet peger i stedet på, at kommunerne bedst kan styre daginstitutioner.

“Jeg er meget reserveret over for tanken om at detailstyre,” siger statsminister Lars Løkke (V) i spørgetimen i Folketinget tirsdag.
 

Liberal Alliance: Nej til normeringer - kommunerne svigter

I Liberal Alliance afviser man blankt minimumsnormeringer. Man tror slet ikke på det værktøj. Det er kommunerne, der svigter, når der er for få pædagoger i institutionerne, mener partiets børneordfører.  

Det er et svigt af kommunen, fordi opgaven ligger ude i kommunerne

“Jeg er fuldstændig enig i, at nogen institutioner ikke har en høj nok andel af medarbejdere i deres daginstitutioner. Der synes jeg, det er et svigt af kommunen, fordi opgaven ligger ude i kommunerne,” siger Laura Lindahl (LA) til Politiken.
 

Konservative: En voldsom centralisering

Minimumsnormering ville være en voldsom centralisering, mener de konservative, som afviser idéen.

Mai Mercado har dog luftet tanker om, at en styrkelse af daginstitutioner ville være bedst givet ud som øremærkede puljer

“Vi synes, det vil være en voldsom centralisering, hvis vi fra Christiansborgs side skal bestemme en minimumsnormering,” siger børneordfører Brigitte Klintskov Jerkel (K).

Regeringens konservative børne- og socialministeren Mai Mercado har dog luftet tanker om, at en styrkelse af daginstitutioner ville være bedst givet ud som øremærkede puljer, som kommunerne er tvunget til at bruge på daginstitutionerne.
 

DF: Minimumsnormering kan blive sovepude

I Dansk Folkeparti går man ikke ind for minimumsnormeringer, og henviser til, at det på ældreområdet har haft uheldig effekt.  

“Vi går ikke ind for minimumsnormeringer. Vi har set, hvordan minimumsnormeringer på ældreområdet har haft en uheldigt effekt. Her har kommuner med en højere normering benyttet det som et argument for at skære ned, fordi de spørger sig selv, hvorfor de skal ligge højere end det påkrævede minimum. Jeg er også bange for, at det bliver en sovepude, fordi det kan få debatten til at forstumme (...),” siger børneordfører Pernille Bendixen (DF) til Politiken.

I stedet vil partiet have en debat om god ledelse og prioritering af budget og bemanding.