Minimumsnormeringer: Milliarder skiller SF og EL

Enhedslisten advarer SF mod at oversælge resultatet af finanslovsforhandlingerne. Det trækker op til slagsmål ude på venstrefløjen
Foto: Colourbox
Finanslovsforhandlingerne spidser til.

Alt tegner til en aftale mellem S-regeringen og dens støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten. En af de helt store knaster i forhandlingerne handler om minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.

SF har satset hele butikken på, at man med denne finanslov får lavet lovbundne minimumsnormeringer

SF har satset hele butikken på, at man med denne finanslov får lavet lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutionerne baseret på en voksen pr. 3 børn i vuggestuer og en voksen pr. seks børn i børnehaver.

I valgkampen var det SF, der – modsat Enhedslisten – satte trumf på ved at betegne kravet om minimumsnormeringer som ultimativt.  Under Thorning-regeringen var det omvendt Enhedslisten, der talte højest om kravet om minimumsnormeringer.

Normeringer i spil

Selv om regeringen og støttepartierne i det såkaldte forståelsespapir nåede til enighed om ”indførsel af lovbundne minimumsnormeringer”, der skulle implementeres i perioden frem mod 2025, så skaber den konkrete model uenigheder.

SF og Enhedslisten er enige om, at minimumsnormeringer skal opgøres pr. institution, mens Socialdemokratiet og De Radikale mener, at det vil være tilstrækkeligt at opgøre minimumsnormeringer pr. kommune.

SF vil afsætte 1,6 milliarder kroner frem mod 2025. Og med finansloven for 2020 skal der samtidig anvises penge i 2021, 2022, 2023 – sådan at køreplanen mod minimumsnormeringer bliver hugget ud i granit for alle partier bag en kommende finanslov.

Kraka: Koster langt mere end 1,6 milliarder kroner

Enhedslisten mener ikke, at der kan skabes ”reelle” minimumsnormeringer for SF’s 1,6 milliarder kroner. Og her kan Enhedslisten hente skyts i en analyse foretaget af Tænketanken Kraka 30 april.

Enhedslisten mener ikke, at der kan skabes ”reelle” minimumsnormeringer for SF’s 1,6 milliarder kroner

Kraka når i sin analyse frem til, at SF’s model for minimumsnormeringer reelt koster 4,4 milliarder kroner. Og betyder at der i 2025 vil være ansat 12.350 flere pædagoger end i dag.

I SF-lejren understreger man dog over for Netavisen Pio, at SF’s ”1,6 milliarder kroner holder”. For man skal fratrække både den øgede omkostning, som følger af det demografiske træk, og en vis øget forældrebetaling, i Krakas regnestykke.

For SF er det ikke er afgørende, at der er fuld bemanding i institutionernes fulde åbningstid. Partiet er med på at bemandingen er lavere tidlig morgen og ud på eftermiddagen, hvor der typisk er færre børn i institutionerne. Derfor hælder SF til, at minimumsnormeringer på institutionsniveau kan regnes ud som et dagligt gennemsnit, erfarer Netavisen Pio.

I Enhedslisten hælder man mere til, erfarer Netavisen Pio, at minimumsnormeringen fastlægges ud fra indskrevne børn i institutionen. Og så må ledere, vikarer og rengøringspersonale ikke indgå i beregningen.

I kroner og ører er forskellen mellem SF’s minimumsnormering og Enhedslistens minimumsnormering til at få øje på:

SF’s model koster 1,6 milliarder kroner, mens Enhedslistens model koster godt det dobbelte – omkring 3,5 milliarder kroner.

Minimumsnormeringer: Partierne mener

Sådan mener partierne at minimumsnormering på en voksen pr. tre børn i vuggestue og minimumsnormering på en voksen pr. seks børn i børnehave skal opgøres:  

  • Socialdemokratiet: Opgøres som gennemsnit pr. kommune.
  • De Radikale: Opgøres som gennemsnit pr. kommune.
  • SF: Opgøres som gennemsnit pr. dag pr. institution.
  • Enhedslisten: Opgøres i forhold til indskrevne børn pr. institution.

SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen skriver i en sms til Netavisen Pio:

”For SF er det vigtigt, at vi med denne finanslov, får lavet lovbundne minimumsnormeringer, baseret på max 3:1 og 6:1 i vuggestue og børnehave.”

Lisbeth Bech Poulsen fortsætter:

Forventningerne til os alle er høje og med rette

”Forventningerne til os alle er høje og med rette – vi har lovet at mange års nedskæringer på børneområdet nu skal stoppe, og vi i stedet vil investere 1,6 milliarder kroner over de kommende år – ud over det såkaldte demografiske træk.”

Ø advarsel til SF: Oversælg ikke resultatet

Hos Enhedslisten er man nervøse for, at SF – med indgåelse af en finanslovsaftale mellem S-regeringen og dens støttepartier – går ud og oversælger resultatet til forældre og personale på institutionerne.

På Facebook udtrykker Enhedslistens mangeårige strateg, tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted, bekymringen således:

”Folk er ikke dumme. Og slet ikke de forældre og medarbejdere der har været på barrikaderne. De ved godt hvad det er de har kæmpet for.”

Folk er ikke dumme. Og slet ikke de forældre og medarbejdere der har været på barrikaderne

Og videre:

”Jeg håber på en aftale om reelle minimumsnormeringer. Men er det ikke er økonomisk muligt at nå helt i mål på den første finanslov, så vær ærlige om det. Og lov at kæmpe videre for at reelle minimumsnormeringer over de kommende år - sammen med forældre og ansatte.

Men lad for gud skyld være, at sige at nu er man nået i mål - hvis det er åbenlyst for enhver, at det er man ikke.”

 

 

SF: Vi når ikke i mål med denne finanslov

Ifølge SF’s børneordfører, Jacob Mark, er SF dog helt på det rene med, at man ikke når ”i mål” med denne finanslov:

”Og du har helt ret - uanset hvordan finansloven ender, så er vi ikke i mål. Men det tror jeg også at de færreste havde forestillet sig.

Til gengæld føler jeg mig overbevist om, at det man opnår på børneområdet i finansloven vil være et historisk første skridt som vil gøre en forskel for børnene, men vi er ikke færdige med at diskutere det.”

Enhedslistens Pelle Dragsted understreger i debattråden til Facebook-opslaget, at hans bekymring går på, om SF vil oversælge forhandlingsresultatet for at undgå, at ”blive drillet med at man ikke har fået opfyldt ultimative krav”:

”Min bekymring går på, om man for at undgå at blive drillet med at man ikke har fået opfyldt ultimative krav, vil oversælge en aftale overfor bevægelsen.

Det synes jeg ville være pisseærgerligt, fordi det er sådan noget der virkelig kan demotivere mennesker. Og fordi man jo dermed også siger at nu er man i mål og kampen er slut og dermed kan man komme til at s(l)å en spirende forældre-bevægelse ned.”

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook