Minister grillet om Bangladesh-finten: “Der er et hul, som skal lukkes”

Christina Egelund synes ikke selv, der er et problem, og kommer ikke til at gøre noget ved det uden først at få vredet armen om på ryggen. Og selv der vil hun kæmpe for at gøre så lidt ved det, som hun overhovedet kan slippe afsted med. Og hvis det står til hende, vil det blive MEGET lidt.

Christina Egelund har jo tidligere været medlem af liberal alliance, som ønsker så meget "billig" arbejdskraft indført til Danmark som muligt. Så selv om hun nu er medlem af moderaterne er hun nok stadig påvirket af sin tid i liberal alliance under Anders Samuelsen. Selv om man skifter parti behøver man jo ikke at skifte holdninger, især ikke når det drejer sig om stadig at være medlem af folketinget og heller ikke selv om man bliver minister.

Man behøver såmænd ikke at lede efter gødning under Christina Egelunds holdninger i liberal alliance.
Disse holdninger trives i bedste velgående i Løkkes og moderaternes udtalte ønsker om at importere 50.000 keynianere, for at imødegå den "tydelige mangel på arbejdskraft".
Problemet er bare, at manglen på arbejdskraft ikke er en objektivt veldefineret størrelse, da efterspørgslen efter arbejdskraft er helt afhængig af lønniveauet, og at manipulation af løndannelsen mod lavere løn derfor i et samfund med fuld beskæftigelse betyder en øget efterspørgsel, der jo ikke kan honoreres, når der ikke er nogen at tage af.
Hokus pokus - det er deraf, at manglen opstår.
Vi taler om gedigen svindel fra borgerlig side, når man med nærmest 90% af sit politiske program arbejder for udbudsreformer, der på alle måder kunstigt øger arbejdsudbudet.
I virkelighedens verden er import af løntrykkere en direkte årsag til forøgelse af efterspørgslen efter arbejdskraft i en grad, at den stiger mere end mængden af det som de importerede arbejdstimer repræsenterer.
Resultatet er en svikmølle, hvor det problem man søger at løse med mangel på arbejdskraft forværres af medicinen og fører til en større mangel på arbejdskraft, når også 2. klasses virksomheder får råd til at ansatte personale i et omfang, der overstiger antallet af importerede løntrykkere.
Den fede fidus for de borgerlige kernevælgere er således, at når lønsummen falder i virksomhederne, stiger udbytterne til virksomhedsejerne, og vi ser den eftertragtede ulighed, som er det borgerlige Danmarks primære mål i tilværelsen, stige.
Løkkes bragesnak om, at vi skal være glade for et øget BNP betyder altså rigere aktionærer, men fattigere lønmodtagere i forhold til det BNP, de reelt selv producerer i virksomhederne.
Et sådant paradenummer bør fagbevægelsen ikke finde sig i, især når den importerede arbejdskraft søges selektivt udvalgt blandt løntrykkere og personer, der ikke aner, hvad den danske model består af, eller er bekendt med faglig organisering, og i helt urimelig grad derfor korrumperer det fordelingsprincip af de i virksomhedernes frembragte værdier, der gennem overenskomstforhandlingerne danner grundlag for den samfundskontrakt, der har givet den brede befolkning rimelige vilkår også for arbejdstagerne i Danmark.

Man behøver såmænd ikke at lede efter gødning under Christina Egelunds holdninger i liberal alliance.
Disse holdninger trives i bedste velgående i Løkkes og moderaternes udtalte ønsker om at importere 50.000 keynianere, for at imødegå den "tydelige mangel på arbejdskraft".
Problemet er bare, at manglen på arbejdskraft ikke er en objektivt veldefineret størrelse, da efterspørgslen efter arbejdskraft er helt afhængig af lønniveauet, og at manipulation af løndannelsen mod lavere løn derfor i et samfund med fuld beskæftigelse betyder en øget efterspørgsel, der jo ikke kan honoreres, når der ikke er nogen at tage af.
Hokus pokus - det er deraf, at manglen opstår.
Vi taler om gedigen svindel fra borgerlig side, når man med nærmest 90% af sit politiske program arbejder for udbudsreformer, der på alle måder kunstigt øger arbejdsudbudet.
I virkelighedens verden er import af løntrykkere en direkte årsag til forøgelse af efterspørgslen efter arbejdskraft i en grad, at den stiger mere end mængden af det som de importerede arbejdstimer repræsenterer.
Resultatet er en svikmølle, hvor det problem man søger at løse med mangel på arbejdskraft forværres af medicinen og fører til en større mangel på arbejdskraft, når også 2. klasses virksomheder får råd til at ansatte personale i et omfang, der overstiger antallet af importerede løntrykkere.
Den fede fidus for de borgerlige kernevælgere er således, at når lønsummen falder i virksomhederne, stiger udbytterne til virksomhedsejerne, og vi ser den eftertragtede ulighed, som er det borgerlige Danmarks primære mål i tilværelsen, stige.
Løkkes bragesnak om, at vi skal være glade for et øget BNP betyder altså rigere aktionærer, men fattigere lønmodtagere i forhold til det BNP, de reelt selv producerer i virksomhederne.
Et sådant paradenummer bør fagbevægelsen ikke finde sig i, især når den importerede arbejdskraft søges selektivt udvalgt blandt løntrykkere og personer, der ikke aner, hvad den danske model består af, eller er bekendt med faglig organisering, og i helt urimelig grad derfor korrumperer det fordelingsprincip af de i virksomhedernes frembragte værdier, der gennem overenskomstforhandlingerne danner grundlag for den samfundskontrakt, der har givet den brede befolkning rimelige vilkår også for arbejdstagerne i Danmark.

Beklager dobbeltkonfekten.
Redaktionen kan undgå denne skavank, hvis man, når der er trykket send, er et skilt der viser, at opdatering er i proces.
Mvh.
Poul Boie