Minister grillet om Bangladesh-finten: “Der er et hul, som skal lukkes”

Samråd

Minister grillet om Bangladesh-finten: “Der er et hul, som skal lukkes”

Uklart hvornår ministeren selv blev advaret om at antallet af studerende fra Bangladesh strøg i vejret: Styrelse advaret allerede i januar2023

Christina Egelund (M), Udannelses- og Forskningsminister
Billedtekst
Christina Egelund (M), Udannelses- og Forskningsminister
Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) blev tirsdag grillet om den såkaldte Bangladesh-finte under et samråd i Folketinget.

Læs også:Firmaer formidler studievisa til Danmark til bangladeshere og nepalesere

De seneste to år er antallet af studerende på danske universiteter fra Bangladesh og Nepal, som tidligere beskrevet i Netavisen Pio, på det nærmeste eksploderet.

Desuden kan en medfølgende ægtefælle følge med til Danmark

Bangladesh-finten består i, at de studerende fra Bangladesh kan arbejde ved siden af, mens de studerer i Danmark. Desuden kan en medfølgende ægtefælle følge med til Danmark - og helt lovligt arbejde på fuld tid her i landet. Både den studerende og ægtefællen kan arbejde i Danmark - fuldt lovligt - i tre år efter endt studietid.

Læs også:Minister vil gribe ind over for Bangladesh-finten: Svar fra universiteterne får alle alarmklokkerne til at ringe

Mistanken om, at de studerende fra Bangladesh primært går efter at få adgang til det danske arbejdsmarked, snarere end at studere, er netop blevet bekræftet af en foreløbig undersøgelse foretaget af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Christina Egelund erkendte under samrådet, at “der er et hul, som skal lukkes”. 

Prisen på studier skal sættes op 

Egelund vil sætte ind på flere fronter:

  • Sætte prisen for studier op. 

  • Stoppe eller begrænse for adgangen til at internationale studerende kan tage deres ægtefælle med til Danmark under studietiden.

  • Være langt mere kritisk over for bangladeshernes eksamenspapirer, som i et vist omfang har vist sig forfalskede. Eksempelvis har de studerende fra landet i vidt omfang for dårlige engelskkundskaber - selv om deres eksamenspapirer viser det modsatte.

  • Universiteterne skal have bedre mulighed for at afvise ansøgere.

Berlingske har via aktindsigt afdækket, at flere universiteter allerede i begyndelsen af 2023 advarede Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om, at antallet af studerende fra Bangladesh på det nærmeste var eksploderet. 

Minister blev advaret forsommeren 2025

Samrådet var indkaldt af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Mikkel Bjørn fra DF borede under samrådet ikke mindst i, hvornår ministeren selv blev informeret om, at antallet af studerende fra Bangladesh steg stødt.

Det spørgsmål svarede ministeren ikke præcist på. Hun nævnede dog flere gange, at hun fik konkret viden om problemet “forsommeren 2025”.

Jeg går bare op i, at det, jeg svarer, er rigtigt

Mikkel Bjørn forsøgte at få ministeren til at give et mere præcist svar, men Christina Egelund kom det ikke nærmere under selve samrådet. Ministeren lovede dog at undersøge tidsspørgsmålet nærmere og eventuelt vende tilbage med svar skriftligt: 

“Det er ikke, fordi jeg ikke vil svare, jeg går bare op i, at det, jeg svarer, er rigtigt,” lød det fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Opdateret kl. 20.10 med opysningen om, at firmaer tjener penge på at hjælpe bangladeshere til Danmark

Firmaer tjener penge på at hjælpe bangladeshere til Danmark

En række firmaer tjener penge på at bistå bangladeshere og nepalesere med at få et studievisa til danske universiteter. Et af firmaerne hedder Globalturn Bangladesh.

I en række annonceopslag på Facebook fortæller Globalturn Bangladesh om, hvordan virksomheden formidler studievisa til højere læreanstalter til borgere i Bangladesh, Nepal og andre udviklingslande.

Firmaerne er tilsyneladende forklaringen på, hvorfor antallet af studerende bangladeshere og nepalesere i Danmark er eksploderet de seneste par år. 

Netavisen Pio interviewede 8. august ejeren af formidlingsfirmaet, Globalturn Bangladesh, Bikash Chandra Karmakar. Han hævdede, at de bangladeshere han hjælper til Danmark ikke studerer proforma:  

“Nej, det kan jeg fuldstændig afvise. Jeg assisterer alene internationale studerende, som har et reelt ønske om at studere som ingeniør eller andet ved et dansk universitet. Jeg kender mange som med succes har fuldført deres universitetsuddannelser i Danmark, og i dag arbejder for store internationale firmaer.”

“Der kan være enkelte, som ikke har fuldført deres studie. Men det er et fåtal,” bedyrede ejeren af Globalturn Bangladesh. 

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.09.2025 - 18:59

Christina Egelund synes ikke selv, der er et problem, og kommer ikke til at gøre noget ved det uden først at få vredet armen om på ryggen. Og selv der vil hun kæmpe for at gøre så lidt ved det, som hun overhovedet kan slippe afsted med. Og hvis det står til hende, vil det blive MEGET lidt.

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.09.2025 - 20:32

Christina Egelund har jo tidligere været medlem af liberal alliance, som ønsker så meget "billig" arbejdskraft indført til Danmark som muligt. Så selv om hun nu er medlem af moderaterne er hun nok stadig påvirket af sin tid i liberal alliance under Anders Samuelsen. Selv om man skifter parti behøver man jo ikke at skifte holdninger, især ikke når det drejer sig om stadig at være medlem af folketinget og heller ikke selv om man bliver minister.

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 04.09.2025 - 23:21

Man behøver såmænd ikke at lede efter gødning under Christina Egelunds holdninger i liberal alliance.
Disse holdninger trives i bedste velgående i Løkkes og moderaternes udtalte ønsker om at importere 50.000 keynianere, for at imødegå den "tydelige mangel på arbejdskraft".
Problemet er bare, at manglen på arbejdskraft ikke er en objektivt veldefineret størrelse, da efterspørgslen efter arbejdskraft er helt afhængig af lønniveauet, og at manipulation af løndannelsen mod lavere løn derfor i et samfund med fuld beskæftigelse betyder en øget efterspørgsel, der jo ikke kan honoreres, når der ikke er nogen at tage af.
Hokus pokus - det er deraf, at manglen opstår.
Vi taler om gedigen svindel fra borgerlig side, når man med nærmest 90% af sit politiske program arbejder for udbudsreformer, der på alle måder kunstigt øger arbejdsudbudet.
I virkelighedens verden er import af løntrykkere en direkte årsag til forøgelse af efterspørgslen efter arbejdskraft i en grad, at den stiger mere end mængden af det som de importerede arbejdstimer repræsenterer.
Resultatet er en svikmølle, hvor det problem man søger at løse med mangel på arbejdskraft forværres af medicinen og fører til en større mangel på arbejdskraft, når også 2. klasses virksomheder får råd til at ansatte personale i et omfang, der overstiger antallet af importerede løntrykkere.
Den fede fidus for de borgerlige kernevælgere er således, at når lønsummen falder i virksomhederne, stiger udbytterne til virksomhedsejerne, og vi ser den eftertragtede ulighed, som er det borgerlige Danmarks primære mål i tilværelsen, stige.
Løkkes bragesnak om, at vi skal være glade for et øget BNP betyder altså rigere aktionærer, men fattigere lønmodtagere i forhold til det BNP, de reelt selv producerer i virksomhederne.
Et sådant paradenummer bør fagbevægelsen ikke finde sig i, især når den importerede arbejdskraft søges selektivt udvalgt blandt løntrykkere og personer, der ikke aner, hvad den danske model består af, eller er bekendt med faglig organisering, og i helt urimelig grad derfor korrumperer det fordelingsprincip af de i virksomhedernes frembragte værdier, der gennem overenskomstforhandlingerne danner grundlag for den samfundskontrakt, der har givet den brede befolkning rimelige vilkår også for arbejdstagerne i Danmark.

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 04.09.2025 - 23:22

Man behøver såmænd ikke at lede efter gødning under Christina Egelunds holdninger i liberal alliance.
Disse holdninger trives i bedste velgående i Løkkes og moderaternes udtalte ønsker om at importere 50.000 keynianere, for at imødegå den "tydelige mangel på arbejdskraft".
Problemet er bare, at manglen på arbejdskraft ikke er en objektivt veldefineret størrelse, da efterspørgslen efter arbejdskraft er helt afhængig af lønniveauet, og at manipulation af løndannelsen mod lavere løn derfor i et samfund med fuld beskæftigelse betyder en øget efterspørgsel, der jo ikke kan honoreres, når der ikke er nogen at tage af.
Hokus pokus - det er deraf, at manglen opstår.
Vi taler om gedigen svindel fra borgerlig side, når man med nærmest 90% af sit politiske program arbejder for udbudsreformer, der på alle måder kunstigt øger arbejdsudbudet.
I virkelighedens verden er import af løntrykkere en direkte årsag til forøgelse af efterspørgslen efter arbejdskraft i en grad, at den stiger mere end mængden af det som de importerede arbejdstimer repræsenterer.
Resultatet er en svikmølle, hvor det problem man søger at løse med mangel på arbejdskraft forværres af medicinen og fører til en større mangel på arbejdskraft, når også 2. klasses virksomheder får råd til at ansatte personale i et omfang, der overstiger antallet af importerede løntrykkere.
Den fede fidus for de borgerlige kernevælgere er således, at når lønsummen falder i virksomhederne, stiger udbytterne til virksomhedsejerne, og vi ser den eftertragtede ulighed, som er det borgerlige Danmarks primære mål i tilværelsen, stige.
Løkkes bragesnak om, at vi skal være glade for et øget BNP betyder altså rigere aktionærer, men fattigere lønmodtagere i forhold til det BNP, de reelt selv producerer i virksomhederne.
Et sådant paradenummer bør fagbevægelsen ikke finde sig i, især når den importerede arbejdskraft søges selektivt udvalgt blandt løntrykkere og personer, der ikke aner, hvad den danske model består af, eller er bekendt med faglig organisering, og i helt urimelig grad derfor korrumperer det fordelingsprincip af de i virksomhedernes frembragte værdier, der gennem overenskomstforhandlingerne danner grundlag for den samfundskontrakt, der har givet den brede befolkning rimelige vilkår også for arbejdstagerne i Danmark.

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Fredag den 05.09.2025 - 00:50

Beklager dobbeltkonfekten.
Redaktionen kan undgå denne skavank, hvis man, når der er trykket send, er et skilt der viser, at opdatering er i proces.
Mvh.
Poul Boie

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ordførerposter fordelt