Minister har kæmpe respekt for forsvarschef og Henrik Dam sygemeldt

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har kæmpe respekt for forsvarschefen. Det kom frem under et samråd i Folketingets forsvarsudvalg onsdag.

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), er sygemeldt nogle uger frem på grund af planlagt operation.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Bramsen har "kæmpe stor respekt"

Trine Bramsen fastslår onsdag under et samråd i Folketingets forsvarsudvalg, at hendes betegnelse af forsvarschefen som en styrelseschef intet har med manglende respekt at gøre:

“Der er ingen, der har beklikket, at Forsvaret er en styrelse, men det ændrer ikke ved, at det er vigtig og ganske særlig styrelse, som jeg har kæmpe stor respekt om,” siger forsvarsministeren under samrådet og fortsætter:

“Det er der heller ingen af de mange tusinde soldater, jeg har mødt, eller de mange chefer, jeg løbende holder møder med, der er i tvivl om. Og jeg bruger i det daglige også betegnelsen forsvarschef.”

 

Henrik Dam sygemeldt

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), er fra onsdag sygemeldt nogle uger frem på grund af en planlagt operation.

Første næstformand, Karen Ellemann (V), vil varetage formanden opgaver i henrik Dams fravær.

Det oplyser Folketinget.

Karen Ellemann havde sin første opgave som Folketingets formand onsdag morgen, hvor hun som fungerende formand ledede mødet i Udvalget for Forretningsordenen.

Henrik Dam Kristensen har været formand for Folketinget siden folketingsvalget i juni 2019. Han blev valgt med opbakning fra alle partier.

Den bredt respekterede Henrik Dam Kristensen er tidligere landbrugs- og fiskeriminister, fødevareminister, socialminister, transportminister og beskæftigelsesminister. Fra 2004 til 2006 var han medlem af Europa-Parlamentet.

Karen Ellemann, der også er tidligere minister, er én af i alt fire næstformænd i Folketingets Præsidium.

 

Ny nedlukning har kun øget ledigheden en smule

Arbejdsmarkedet har overrasket positivt efter nedlukning i december, men udviklingen blandt langtidsledige går den forkerte vej.

Det skriver Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse.

Coronapandemien i Danmark blussede op i efteråret, og i december indførte politikerne nye restriktioner for at reducere aktiviteten i samfundet. Alligevel er der ikke sket en så stor eksplosion i arbejdsløsheden hen over jul og nytår, som man kunne frygte.

Antallet af tilmeldte ledige er vokset med knap 19.300 personer på halvanden måned – fra midten af december frem til starten af februar. Til sammenligning voksede ledigheden i foråret 2020 på ganske kort tid med cirka 50.000 personer som følge af nedlukningen.

En sammenligning af perioden fra 15. december til 2. februar hen over de fem foregående vintre viser, at stigningen i antallet af ledige ikke er væsentligt højere end normalt.

I de fem foregående år er arbejdsløsheden gennemsnitligt steget med 13.700 personer i perioden. Stigningen i antallet af tilmeldte ledige er altså kun 5.600 personer højere, end den i gennemsnit har været de sidste fem år.

Selvom ledighedstallene ikke er eksploderet som følge af nedlukningen, bekymrer udviklingen af langtidsledige under coronakrisen.

33.000 personer kan betegnes som langtidsledige, hvilket svarer til cirka hver fjerde arbejdsløs, hvilket er den højeste andel i seks år. Det betyder at flere og flere risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Man er langtidsledig, hvis man har været ledig i mindst 80 procent af tiden inden for de sidste 12 måneder.

Læs mere her.

 

WHO anbefaler AstraZenecas vaccine til ældre over 65

AstraZenecas vaccine mod coronavirus anbefales nu til personer, der er ældre end 65, af vaccine-ekspertgruppen i WHO.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der har været tvivl om vaccinens effekt på borgere i aldersgruppen over 65 år i flere lande, herunder i Danmark.

 

COVID-19: 44 af landets kommuner er nu med i samarbejde om smitteopsporing

Siden 25. januar har knap halvdelen af landets kommuner indgået aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed om at bidrage til smitteopsporingen. Senest er store kommuner som Odense og København blevet en del af samarbejdet.

"Vi er glade for, at der allerede er så mange kommuner, der gerne vil samarbejde om at få brudt smittekæderne. Kommunerne har et unikt lokalt kendskab, der gør en forskel for smitteopsporingen," siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed informerer samarbejdskommunerne om smittede, som Coronaopsporingsenheden under Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har kunne opnå kontakt til inden for de første 24 timer, efter styrelsen har modtaget besked om, at den pågældende borger er smittet. Den smittede vil have modtaget brev i e-Boks, og hvis den smittede ved testbooking har oplyst et telefonnummer, har Coronaopsporingsenheden også med sms og flere opkald forsøgt at opnå telefonisk dialog med den smittede.

Styrelsen for Patientsikkerhed leverer materialer til oplæring af de kommunale medarbejdere, der skal indgå i smitteopsporingsindsatsen. Styrelsen for Patientsikkerhed afholder løbende webinarer og udarbejder inspirationsmaterialer, som kommunerne kan bruge til at tilrettelægge og organisere det lokale arbejde.

"Det er enormt positivt, at så mange kommuner tager opgaven på sig. Erfaringen viser tydeligt, at smitteopsporing er et godt værktøj i forhold til at inddæmme og begrænse smitten. Derfor er det vigtigt, at vi også i de tilfælde, hvor smitteopsporingsenheden i første omgang ikke får kontakt til en smittet borger, har mulighed for at fastholde arbejdet, så vi kan få brudt smittekæderne," siger Jacob Bundsgaard, formand i Kommunernes Landsforening.

Styrelsen for Patientsikkerhed er fortsat i dialog med en række kommuner om at indgå aftale om deres bidrag til smitteopsporingen og forventer, at endnu flere kommuner vil tilslutte sig i de kommende uger.

Fakta

  • Aftalen mellem Regeringen og KL om, at kommunerne kan spille en større rolle i smitteopsporingen er udmøntet i to bekendtgørelser.
  • Rammerne for kommunernes indsats er aftalt mellem den enkelte kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed kan som følge af aftalen udlevere oplysninger om de smittede, som Coronaopsporingsenheden under Styrelsen for Patientsikkerhed ikke opnår telefonisk kontakt til inden for 24 timer.
  • I løbet af de første 24 timer sender Coronaopsporingsenheden et brev i den smittedes e-Boks, hvis den smittede ved testbooking har oplyst et telefonnummer, har Coronaopsporingsenheden også med sms og flere opkald forsøgt at opnå telefonisk dialog med den smittede.
  • De kommuner, som pr. 10. februar har indgået aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed om bidrag til smitteopsporingen, er: Aalborg, Albertslund, Ballerup, Billund, Brøndby, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Fredericia, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Haderslev, Helsingør, Hillerød, Holbæk, Horsens, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Kolding, København, Lemvig, Lejre, Mariagerfjord, Middelfart, Odder, Odense, Randers, Roskilde, Rødovre, Skanderborg, Slagelse, Svendborg, Syddjurs, Taarnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Vordingborg, Ærø, Århus.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce