Minister: “Hvis man ønsker islamisk lov, bør man pakke sine sydfrugter og flytte til et islamisk land”

Parallelsamfund

Minister: “Hvis man ønsker islamisk lov, bør man pakke sine sydfrugter og flytte til et islamisk land

Peter Hummelgaard (S) vil forbyde muslimske mæglingsråd og desuden udvide det gældende tildækningsforbud til også at gælde på uddannelsesinstitutioner

Niqab-klædt kvinde
Billedtekst
Niqab-klædt kvinde
Foto: Colourbox

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil - som omtalt i Netavisen Pio torsdag - forbyde uofficielle, muslimske mæglingsråd. 

De muslimske mæglingsråd kan for eksempel afgøre en voldssag, hvor en søn fra en muslimsk familie, er blevet overfaldet af en søn fra en anden muslimsk familie. 

Mæglingsrådet kan så afgøre tvisten mellem de to muslimske familier ved for eksempel at bestemme, at den ene familie skal yde den anden familie et pengebeløb som kompensation for overfaldet. Og så er striden bilagt - helt uden om det officielle danske retssystem.

Læs også:Vil kriminalisere muslimske mæglingsråd

”Det er en hån mod ofrene og mod det danske retssystem, når imamer eller kriminelle familier udnytter deres position til at gøre sig til dommer over lov og ret,” siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Netavisen Pio om baggrunden for forslaget.

Han understreger, at regeringen vil slå hårdt ned på parallelsamfund: 

I Danmark gælder dansk lov

“I Danmark gælder dansk lov. Hvis man ønsker islamisk lov, bør man pakke sine sydfrugter og flytte til et islamisk land. Vi skal slå hårdt ned på parallelsamfund og på dem, der aktivt undergraver vores værdier og retssamfund. Det er netop derfor vi lægger op til at kriminalisere selvbestaltede mæglingsråd.”

Imamer og familieoverhovedet kan blive ramt

Hummelgaard forklarer, at eksempelvis imamer, der indgår i muslimske mæglingsråd, kan blive ramt af den kommende lov: 

Læs også:Islamforskere: Danske myndigheder er “dybt involveret” i Sharia-skilsmisser

“Kriminaliseringen af mæglingsråd vil f.eks. kunne finde anvendelse på en imam, der i en shariadomstol om voldtægt begået af én ægtefælle mod én anden, træffer en afgørelse mellem parterne for at forhindre forholdet i at nå til politiets kendskab.”

Træffer en afgørelse mellem parterne for at forhindre forholdet i at nå til politiets kendskab

Den kommende lov kan også, ifølge Hummelgaard, ramme et muslimsk familieoverhoved, der har en toneangivende rolle i en klan eller familie, hvis personen optræder “som mægler mellem to parter”.

Som omtalt i Netavisen Pio torsdag, fremgår det af SVM-regeringens lovprogram for 2025-26, at Hummelgaard også vil indføre “en bestemmelse om æresrelateret motiv som skærpende omstændighed” i straffeloven.

Hummelgaard vil også udvide det eksisterende tildækningsforbud i det offentlige rum - sådan at det også kommer til at gælde uddannelsesinstitutioner.

Lovforslaget bliver sendt i høring om kort tid. Selve lovforslaget ventes fremsat til november.

Politianmeldelser trukket tilbage efter mægling

Som omtalt i Netavisen Pio november sidste år har man i Aarhus Kommune set sig nødsaget til at få Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at foretage sikkerhedsgodkendelse af udvalgte medarbejdere.

Læs også:Hummelgaard bekymret: Kommune bruger PET i kampen mod muslimsk undergravning af retssystemet

Det skyldes, at Østjyllands Politi har mistanke om, at kommunalt ansatte, der arbejder med forebyggelse af kriminalitet, har deltaget i møder i muslimske mæglingsråd. 

I flere konkrete tilfælde har politiet haft mistanke om, at anmeldelser af strafferetlige forbrydelser er trukket tilbage eller at vidneforklaringer er ændret efter pres fra et mæglingsråd.

Der findes også muslimske skilsmisseråd, som udarbejder uofficielle skilsmissekontrakter mellem muslimske ægtefæller.

Uanset at et muslimsk par er blevet skilt via dansk domstol eller via danske myndigheder, så kræver nogle herboende muslimske mænd, at et muslimsk skilsmisseråd - igen helt uofficielt - involveres før de rent faktisk vil anerkende skilsmissen.

Muslimske kvinder må betale dyrt for en islamisk skilsmisse

Vilkårene kan være ganske barske for de involverede muslimske kvinder: 

Priser fra 30.- 50.000 kroner op til sekscifrede beløb og afståelse af ejendom

Typisk skal en kvinde betale en eller anden pris for at blive islamisk skilt. Priser fra 30.- 50.000 kroner op til sekscifrede beløb og afståelse af ejendom forekommer. I værste fald må kvinden afstå forældremyndigheden over et eller flere børn.

Læs også:Minister: Nultolerance over for religiøse mørkemænd

De islamiske, uofficielle skilsmisseråd består typisk af en gruppe imamer og andre muslimske lærde.

Det er pt. uklart om de muslimske skilsmisseråd også er omfattet af Hummelgaards lovinitiativ.

 

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 10.10.2025 - 16:40

Hvor meget er ændret siden TV2 viste ’Moskeerne bag sløret’?

"Optagelserne viste blandt andet en imam undervise i koranen – herunder stening af utro kvinder, mens en anden opfordrede til vold mod børn, der ikke vil bede.

Programmernes to muldvarpe deltog desuden i flere rådgivningssamtaler med religiøse ledere. Her blev den ene muldvarp blandt andet frarådet at gå til politiet, selvom hun fortalte, at hun gentagne gange blev udsat for alvorlig vold af sin mand".

Jeg vover at svare: INTET!

I stedet for at bede dem pakke deres sydfrugter og flytte til et islamisk land, så er det meget nemmere at lade være med at lukke dem ind i DK.
Husk det næste gang der er afstemning om tildeling af dansk statsborgerskab!

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-01-04-tv-2-afviser-kritik-af-moskeerne-bag-sloeret

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Fredag den 10.10.2025 - 20:22

Jeg har aldrig forstået hvorfor Danmark ikke allerede i 1960erne, da de danske arbejdsgivere hentede især tyrkisk arbejdskraft op til især den danske stålindustri (støbejern), ikke indførte forbud mod religiøse tørklæder og lignende i skoler og offentlige institutioner da "fremmedarbejderne" ikke rejste tilbage til deres oprindelsesland, men tværtimod hentede koner og børn til Danmark. Da oliekrisen kom i oktober/november 1973 overlod industrien de "arbejdsløse" fremmedarbejdere til offentlig forsørgelse og det har Danmark lidt under lige siden. Så min opfordring til regeringen er at man snarest muligt får indført forbud mod tørklæder og anden religiøse beklædninger i alle skoler og institutioner som det var i Tyrkiet fra 1923 til 2013, hvor det blev afskaffet af de nuværende "muslimske" præsident, Erdogan, for ellers kunne hans kone, som bære tørklæde, ikke deltage i de arrangementer der blev afholdt i parlamentet i forbindelse med statsbesøg..

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 10.10.2025 - 22:33

Hvad gør vi så lige med den grundlovs sikrede religions frihed???

Indsendt af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 11.10.2025 - 12:59

Som svar til af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet)

Du kan stadig tro på hvad du vil, men du kan ikke altid leve som din tro foreskriver. Du skal leve på dansk maner her i landet. Dvs. du kan ikke have fire koner og slå dem efter dit forgodtbefindende.

Anje: Så vidt jeg ved har Jehovas Vidner ikke overtagelse af verdensherredømmet som erklæret mål. Jeg har heller ikke hørt om æresdrab eller trusler, fratagelse af børn osv ved udmeldelse af den sekt. Der er ikke noget sammenligningsgrundlag overhovedet. Du har misforstået essensen.

Indsendt af august (ikke efterprøvet) den Lørdag den 11.10.2025 - 04:11

Jeg er sikker på at deres mæglingsråd kan være lige så godt ja også bedre end domstole. Men også meget værre.
Men det væsentlige er, at hvad der foregår som parallelsamfund skal bekæmpes med de midler, der skal bruges. Vi skal dog også have øjnene åbne for andres. Der findes også parallelsamfund i jødiske kredse.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 11.10.2025 - 13:25

Vi må ikke være blinde for at der findes kræfter i minoritetsmiljøet der ikke respekterer samt deler vores værdier og måde at leve på

Kan godt huske da Frederik Vad fra Folketingets talerstol kom med “ Den tredje erkendelse “ Hvor han advarede om at der er veluddannede kræfter i det etniske minoritetsmiljø der arbejder på , at underminere vores samfund og de værdier det hviler på .
Han fik opbakning fra Antropolog Sofie Danneskjold - Samsøe der er forsker i problematikker i minoritetsmiljøet og samtidig er underviser på Proffesions Højskolen for kommende socialrådgivere. Hun kunne godt genkende problemet fra sit forskningsarbejde.

Jeg skal da lige love for at det var noget der fik hele parnasset af bedrevidende feelgoooder op af stolene , med beskyldninger om sindelagskontrol ren mccartyisme måtte vi forstå .
At man ikke frit kan tale om og pege på et åbenlyst problem , uden at blive ramt af verbale øretæver , viser jo at Vad havde en pointe i det han fremførte dengang.

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Mandag den 13.10.2025 - 23:49

“Hvis man ønsker islamisk lov, bør man pakke sine sydfrugter og flytte til et islamisk land” - Enig...

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 14.10.2025 - 12:39

Sagt med andre ord: Man må skik følge eller land fly!

Dem, der ønsker at bo og leve i DK, må naturligvis følge både lovgivning og normer i vores demokratiske samfund.
Nu står vi med en lang række af problematikker, som vi aldrig tidligere har kendt til, og som alene skyldes tilflytning fra muslimske områder.

I DK har vi modtaget og assimileret adskillige flygtningegrupper gennem tiden. Ingen af disse har dog krævet særstatus og specielle rettigheder. Det er fuldstændig uhørt og respektløst at opføre sig på den måde, når man har været så heldig at blive tilbudt en plads i et frit samfund. Så vidt jeg ved, har vi ikke tvunget nogen hertil.

Hvis vi skal sammenligne den mentalitet med noget som helst andet, kan vi passende sammenligne med, at vi kulturkristne danskere fik ophold i et muslimsk land og forventede at kunne opføre os, som vi plejer.

Mon det ville falde i god jord? Mon vi med held kunne påberåbe os vores danske rettigheder og kræve særstatus? Tænk selv.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.