Annonce

Minister: Lad være med at hamstre - og smil til personalet

Hvis bare folk handler som normalt, så er der dagligvarer nok til alle, lyder meldingen fra regeringen.
Umiddelbart efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i går besluttede at lukke store dele af Danmark ned, oplevede butikkerne massive køer fra folk, der fyldte indkøbsvognene med toiletpapir og andre fornødenheder.

Regeringen har været i kontakt med de store dagligvarekæder og de melder om, at varelagrene er fyldt og at der fortsat vil blive kørt nye varer ud.

Det var meldingen fra to af regeringens ministre på et kort pressemøde torsdag morgen.

”Vi er i tæt dialog med vores supermarkeder, dagligvarehandlen og med landtransporten. Meldingerne fra butikkerne er klar. Butikkerne holder åbent helt som sædvanligt. Der er varer på lager. Det er nok til os alle sammen,” siger erhvervsminister Simon Kollerup (S)

Har været eksempler på hamstring

Minister for fødevarer Mogens Jensen (S) siger, at der har været eksempler på hamstring, og at situationen bliver fulgt tæt:

”Der har været eksempler på hamstring. Det er naturligt i starten, at man bliver nervøs, når man hører en besked som i går. Men der er ingen grund til at være nervøs. Der er varer til alle. Er der en tom hylde, så bliver den fyldt op,” siger Mogens Jensen.

Han opfordrer til at "vise samfundssind", når man handler. Og til at man giver de butiksansatte et smil, når man køber ind.

Han opfordrer også de handlende til at følge de sundhedsråd, som myndighederne har givet: Ikke stå for tæt. Host i ærme eller i et engangslommetørklæde.

Andre butikker holder åbent

Mogens Jensen understregede, at regeringen ikke mener det er nødvendigt at indføre restriktioner på varekøb, hvis folk bare handler som de plejer, men at butikkerne allerede har muligheden for eventuelt at indføre en grænse, hvis de skønner at det bliver nødvendigt.

Mogens Jensen forventer, at den indledende hamstring nu tager af. Han afviser også, at det kan blive nødvendigt at lukke alle butikker undtagen fødevarebutikker og apoteker, som det eksempelvis er sket i Italien.

 



David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fætter Madheksen går amok

Swingerklubber lukker på stribe
Ekstra Bladet har netop været i kontakt med Jesper Christensen fra Swingerguiden.dk. Han fortæller, at man nu lukker swingerklubber landet over som følge af regeringens anbefalinger. Der er tale om følgende klubber:

- Joys - Aarhus
- Tucan Club - Ved Kolding
- Dark Secret - Glamsbjerg
- Swingergaarden - Ved Slagelse
- Swingland - Ved Ishøj
- Young Swingers Club
- Dark Secret i Vanløse