De offentligt ansatte har på tre år fået 18 milliarder kroner for meget i løn. Det er uholdbart, lyder det fra minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), der vil lukke gabet ved de overenskomstforhandlinger, om ny overenskomst for cirka 750.000 offentligt ansatte, som officielt begynder tirsdag. Det skriver Børsen.

Det er ren misinformation, lyder det fra en af de offentligt ansattes fagforeninger, som kalder udmeldingen en direkte hån mod de offentligt ansatte.

Finansministeriet vurderer, at lønnen på det statslige område, fra 2008 og frem til, at den nuværende overenskomstperiode udløber ved udgangen af marts 2018, er steget 1,6 procent mere end i den private sektor.

I kommuner og regioner har lønnen været højere de seneste ti år. Her vurderer arbejdsgiverne, at lønnen siden 2008 er steget 2,4 og 1,1 pct. mere end i det private, på trods af en politisk aftale – den såkaldte reguleringsordning – som skulle betyde, at lønnen i den offentlige sektor aldrig vokser hurtigere end i det private.

"På trods af opsvinget i økonomien, så kan der ikke gives store lønstigninger på det offentlige område, for det skader konkurrenceevnen, hvis lønnen i det offentlige er højere end i det private," siger Sophie Løhde (V), der forhandler løn med de statsansatte til Børsen.

I perioden 2015 til 2018 betyder der, ifølge Sophie Løhde, at de offentligt ansatte bare de seneste tre år fået cirka 18 milliarder kroner mere end de burde.

Ren misinformation
Men at lønnen skulle være steget så meget, er misinformation, mener formand Lars Qvistgaard fra Akademikernes fagforening, som mener at Finansministeriets tal bliver forkerte, fordi man tager udgangspunkt i 2008, som var lige efter højkonjunktur og efterfølgende finanskrise.

”Jeg synes først og fremmest, at Finansministeriets udmelding er en direkte hån mod de 800.000 offentligt ansatte, der hver dag går på arbejde for at levere velfærd til borgerne. Mere ufint bliver det, at Finansministeriets udmelding bygger på en politisk motiveret regneøvelse, hvor sandhedsværdien fuldstændig afhænger af, hvilket år der er udgangspunkt for lønopgørelsen. Faktum er, at de offentligt ansatte gennem kriseårene har accepteret minimale lønstigninger, fordi alle i samfundet helt naturligt måtte tilpasse sig den ændrede økonomiske situation. At kalde det for en lønfest er utilstedeligt,” siger Lars Qvistgaard i en pressemeddelelse og understreger:

”Den økonomiske situation er vendt. Ved indgangen til de kommende overenskomstfor forhandlinger er krise vendt til økonomisk fremgang, og det skal de offentligt ansatte mærke gennem en fair lønudvikling og en arbejdstidsaftale, man kan stole på. Hverken mere eller mindre.”

Lars Qvistgaards argument om at Finansministeriet er ude i en gang tal-manipulation, bakkes op af landets fremmeste statistiker, rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, der er øverste chef for Danmarks Statistik. I et indlæg på dst.dk skriver han, at man bør være forsigtig med at lave historiske sammenligninger baseret på lønstatistikken.

Han skriver desuden:

"Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er en nettotilgang af relativt højtlønnede medarbejdere, vil dette vise sig som en lønstigning, selv hvis alle lønninger for de enkelte medarbejderkategorier er fastfrosne. I en overenskomstsammenhæng er der derimod som regel fokus på lønstigninger for de enkelte medarbejderkategorier."

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er planlagt til at begynde i dagene efter nytår til fornyelse af de nuværende overenskomster, der udløber med udgangen af marts.

Foto: Pressefoto fra fm.dk af Nadia Fryd