Årets måske korteste samråd blev tirsdag eftermiddag afviklet i Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Kun godt 20 minutter gik der, fra samrådet startede til det blev afsluttet igen.

På de 20 minutter erkendte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at det nuværende praksis for at registrere dødsulykker i Arbejdstilsynet, ikke er god nok. Det sker blandt andet på baggrund af artikler i Fagbladet 3F, der har vist, hvordan Arbejdstilsynet i mindst to sager har ikke har registreret de to udlændinges arbejdsulykker som dødsulykker, selvom alt tyder på, at der er en endog meget direkte sammenhæng mellem ulykke og dødsfald. De to ulykker er kun registreret som arbejdsulykker.

”Det er ikke godt nok. Det kan vi, og det skal vi, gøre bedre,” erkendte ministeren, som også slog fast, at han ikke havde tænkt sig at forsvare den nuværende praksis i Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsyn afviste at registrere dødsulykke

Samrådet var indkaldt af Enhedslistens Christian Juhl og SF’s Karsten Hønge på baggrund af artikler i Fagbladet 3F.

Et af de eksempler, som Fagbladet 3F har afdækket, handler om litaueren Alvidas Jan?auskas. I august 2016 faldt ned fra et tag på en byggeplads i Dragør. Faldet var på otte meter, og han landede med hovedet først på et betongulv. Han fik blandt andet hjertestop og kraniebrud, og blev efterfølgende lagt i kunstigt koma. Hans familie betalte for at få ham transporteret hjem til Litauen, hvor han døde efter 27 dage i kunstigt koma.

Politiet gav efterfølgende arbejdsgiveren, en jysk tømrer- og snedkervirksomhed, en bøde på 70.000 kroner for ikke at have sørget for at sikkerheden på byggepladsen var i orden.

Alligevel oplyste Arbejdstilsynet efterfølgende, at ”I forhold til den alvorlige arbejdsulykke fra 2. august 2016 gav de nærmere oplysninger i dødsattesten og oplysningerne fra politirapporten efter Arbejdstilsynets vurdering ikke tilstrækkelige oplysninger om sammenhængen mellem den alvorlige arbejdsulykke og det efterfølgende dødsfald.”

Men det svar faldt SF’eren Karsten Hønge for brystet: ”Jeg tror, vi med meget stor sikkerhed kan sige, at de eneste, som ikke ser en meget klar sammenhæng mellem arbejdsulykken og dødsfaldet, er Arbejdstilsynet”, udtalte han på dagens samråd.
Vil ændre tilsynets praksis

Spørgsmålet om, hvorvidt et dødsfald registreres som en arbejdsulykke, handler blandt andet om at sikre et retvisende billede af, hvor mange der hvert år dør på arbejdet.

I forhold til de efterladtes mulighed for at få udbetalt erstatning, så er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES, tidligere Arbejdsskadestyrelsen), der står for at behandle sagen. Det er derfor muligt at få udbetalt erstatning fra AES, selvom Arbejdstilsynet ikke vil anerkende dødsfaldet som arbejdsrelateret.

Troels Lund Poulsen erkendte, at den nuværende praksis i Arbejdstilsynet i forhold til at registreres dødsfald ikke er god nok. Særligt i de situationer, hvor dødsfaldet ikke sker øjeblikkeligt, men først efter noget tid, og hvor den pågældende person kan være fragtet tilbage til sit hjemland.

Derfor skal tilsynet fremover systematisk følge op på, om alvorlige arbejdsulykker resulterer i dødsfald. Det skal blandt ske gennem et bedre samarbejde mellem Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).

Troels Lund Poulsen lovede også større åbenhed om dødsulykker, blandt andet ved at Arbejdstilsynet fremover udsender en kort, faktuel nyhed, når der sker et arbejdsrelateret dødsfald.

Der blev i 2017 registreret 25 dødsfalds som følge af arbejdsulykker.

 

Opdateret: Efter henvendelse fra Arbejdstilsynet er sætningen "hvordan Arbejdstilsynet i mindst to sager har afvist at registrere udlændinges dødsfald som arbejdsrelaterede" ændret til "hvordan Arbejdstilsynet i mindst to sager har ikke har registreret de to udlændinges arbejdsulykker som dødsulykker", ligesom det er præciseret, at de to ulykker kun er registreret som arbejdsulykker.