Annonce

Minister raser: “Helt absurd og uforståeligt”

Seniorer har sværere betingelser på arbejdsmarkedet end yngre medarbejdere, viser tal. Et problem, der hverken må eller kan ignoreres, mener Peter Hummelgaard.
Danmark mangler arbejdskraft inden for en lang række fag og brancher. Men samtidig er der mange seniorer, som gerne vil blive på arbejdsmarkedet længere.

Eksempelvis viser en analyse fra 2019 blandt fagforeningen IDA’s medlemmer, at 10 procent har forladt arbejdsmarkedet mod eget ønske og drømmer om at komme tilbage.

“Et vanvittigt paradoks,” lyder det fra beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S).

Jeg bliver ærlig talt lidt vred

“Virksomhederne råber tydeligvis på arbejdskraft. Og vi politikerne beder seniorerne om at arbejde længere, hvis de kan og har lyst. Den tager jeg gerne på mig. Og midt i det hele står seniorerne, som gerne vil arbejde. Men som ikke engang indkaldes til jobsamtaler. Det er både helt absurd og uforståeligt. Jeg bliver ærlig talt lidt vred over, at man skal kæmpe sådan for at få et job. Hvordan kan alderen overhovedet være et problem?” skriver Peter Hummelgaard på Facebook.

Skal tages alvorligt

Tirsdag deltog Peter Hummelgaard således i et debatmøde arrangeret af fagforeningerne DJØF og IDA med netop fokus på problemerne omkring seniorer på arbejdsmarkedet.

En debat, beskæftigelsesministeren betegner som “en ekstrem relevant debat, som skal tages alvorligt af politikerne, virksomheder og hele samfundet”.

“Jeg tror ikke der findes hurtige, nemme løsninger, men det her problem må og kan ikke ignoreres,” skriver Peter Hummelgaard.

 

placeholder
 

 

Arbejdsgivere bør modernisere deres HR-tankegang

Som mulig løsning på problemerne omkring seniorer på arbejdsmarkedet peger IDA blandt andet på ophør af automatisk registrering af ansøgeres alder i såkaldte HR-robotter.

“Man kan ikke kunstigt sløre længden af folks CV, men man kan i det mindste gøre sig selv den tjeneste at læse det. Det er nok i virkeligheden det vigtigste,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, til Netavisen Pio.

Ifølge Morten Thiessen er der også nogle ting, som særligt arbejdsgivere bør holde sig for øje.

Så man ikke falder for den lidt fladpandede ungdomsdyrkelse

“Arbejdsgivere bør modernisere deres HR-tankegang. De bør se på, hvad den reelle gevinst er ved at have folk ansat, så man ikke falder for den lidt fladpandede ungdomsdyrkelse, hvor man ofrer en masse penge på yngre medarbejdere. Medarbejdere, som er videre til konkurrenten om mindre end tre år, hvorimod de +55-årige formentlig vil blive på arbejdspladsen, hvis man behandler dem ordentligt, indtil de ophører med at være erhvervsaktive. Det giver lidt mere gevinst for efteruddannelseskronerne,” lyder det fra Morten Thiessen.

Behov for en række strukturelle tiltag

DJØF nævner anonymisering af ansøgninger som mulig løsning på problemerne omkring seniorer på arbejdsmarkedet.

“Jeg ved godt, at folk siger, at man alligevel nogenlunde godt kan se på CV’et, hvor gamle folk er. Men der er mange, der alene ud fra alder bliver sorteret fra, allerede inden man overhovedet kommer til at læse ansøgningerne,” siger Sara Vergo, formand for DJØF Offentlig, til Netavisen Pio.

Som andre mulige løsninger nævner Sara Vergo resultatkontrakter til chefer, hvor der er fokus på mangfoldighed på arbejdspladsen.

Unge ansætter unge, og gamle ansætter gamle

“Vi ved, at unge ansætter unge, og gamle ansætter gamle, så der er behov for en række strukturelle tiltag. Men allermest er der behov for en samtale om, hvordan det kan være, at man er mindre værd, når man er 50 og har 20 år tilbage på arbejdsmarkedet,” lyder det fra Sara Vergo.

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er jo desværre ikke engang nogen nyhed, at +55-årige har overordentligt svært ved at komme i arbejde igen, når de først er blevet ledige. Men vi kan da i det mindste så lukke ørerne for arbejdsgivernes krav om højere pensionsalder og mere udenlandsk arbejdskraft bortset fra måske visse jobs, som kræver helt særlige kvalifikationer, der kan være svære at finde i DK.

Kære Peter Hummelgaard
Hånden på hjertet - hvor mange +55 årige har ministerierne ansat de seneste 5 år. Er vi mon helt oppe på én procent. Jeg frygter det er 0.

Hvorfor skulle en 40 årig chef ansætte en gammel træt langsom person der sikkert ikke har "vores" humor og ikke fatter IT.

Venlig hilsen

Det er en udbredt misforståelse at seniorer ikke har bred IT-viden. +60 årige som har arbejdet indenfor kontor, finans og forsikring, er overordentligt dygtige til at jonglere mellem flere forskellige, og ofte avancerede, it-systemer. Men det ved de unge chefer åbenbart ikke.

Ordentlige chefer behandler medarbejdere ordentligt.

Heri består hovedproblemet!

Det overordnede langsigtede perspektiv mangler yngre chefer af naturlige årsager.

Erfaring kræver år på bagen!

Skismaet bevirker at alt for mange plus 55 må forlade jobbet enten på opfordring, fyring eller egen opsigelse.

Plejer er død, siger den unge chef.

Nej, plejer døde for ti år siden, siger den ældre erfarne medarbejder.

Der mangler en grundlæggende samtale på moderne arbejdspladser.

Ingen lytter mere til hinanden.

Se blot folketinget.

Regeringen!

Beslutningstagerne!

Enhver lille virksomhed eller afdeling i det offentlige fungerer på samme måde.

Dialogen imellem gamle og unge er død og borte.

Det koster kassen!

Især i det offentlige, hvor det bliver svært at erstatte medarbejderne med europæiske kolleger af hensyn til sproget.

Danmark er blevet et ældrefjendsk samfund!

De unge tror de ved alt om alt muligt langt bedre end ældre!

De vil redde klimaet. Og bygger huse dobbelt så store som forældrenes! Rejser dobbelt så langt som forældrene. Og samles i storbyerne langt væk fra naturen!

Chefer ved altid bedre!

I længden bliver de ældre led og ked og trætte langt før tiden!

Det må de unge så betale mere i skat!

Eller melder sig ind i Liberal Alliance!

Den hellige alliance imellem gamle og unge lever tilsyneladende kun blandt sygeplejersker!

Og det er absolut ikke Mette Frederiksens bord!

Et hav af sygeplejersker stopper efter strejken!

Et hav af folkeskolelærere stoppede efter lærerkonflikten.

Hvis ikke den ældre generation mødes med en vis forståelse fra chefen/arbejdsgiveren/regeringen smutter plus55.

Livet bliver ind imellem for kort til lange diskussioner!

Og det forstår selv en fru statsminister Mette Frederiksen.

Der lukkede et helt minkerhverv. Ikke blot plus55erne.

Psykologien er enkelt!

Slut med alt de bøvl!

Hvor der handles spilles!

Men plus55ere er langt mere ordentlige. Samfundsansvarlige. Erfarne.

Lad coronaen være det endegyldige bevis!

Ordentligheden bredte sig fra plus55erne og langt ned i de yngre årgange. Selv de helt unge blev ramt af ordentligheden!

Mette Frederiksen vil så gerne lære danskerne hvad vi lærte af coronaen.

Ordentlighed!

Men hvor er Mette Frederiksens ordentlighed over for jordemødre og sygeplejersker?

Ikke mit bord! Sagde fru Frederiksen på folkemødet!

Netop! Derfor holder plus55erne i endnu større stil efter coronaen.

Folk har lært at livet er andet end arbejde, loyalitet imod chef, kolleger og kunder.

Ordentlighed gælder i lige så høj grad ægtefælle, børn, venner, naboer, osv.

Og ordentlighed kræver tid!

Tiden bliver sjovt nok mere og mere kostbar jo ældre man bliver!

Og det ved yngre chefer ikke!

Pludselig en dag er en meget kostbar medarbejder borte!

Dyrt for virksomheden. Endnu dyrere for samfundet!

Ja, så længe man ikke vil ansætte de ældre i ledige job, så har vi ikke brug for udenlandsk arbejdskraft...

RIGTIGT Bjarne.
I snakken om hvad "ældre" bliver budt eller udsat for må man ikke glemme hvad der sker med dem der står for at
skulle gå på FOLKEPENSION. De kan i flere år forinden gå rundt i FRYGT over når det bliver deres tur til at skulle eksistere af en minimal ALMISSE. Og endda selv at skulle SØGE om en sådan. Hvor FORNEDRENDE kan det være ?Førtidspensionister og folkepensionister bliver ignoreret. De stiger aldrig i pension. Oh hvis får de en sølle 5o,- Af den 5oer skal betales mindst 25,- til SKAT. Hvornår bliver det disse borgeres tur til at få
en mærkbar oprejsning ? Men,regeringen skal vel spørge i de blå rækker før de kan række hånden ud til netop dem. Ude af arbejdsmarkedet ...UDE af alt. Glemt og kasseret.