Minister sender beklagelse og R og EL ønsker hjemløse-indrømmelser

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
 

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har torsdag aften sendt en beklagelse til samtlige partier. Beklagelsen skyldes, at det udsendte materiale vedrørende S-regeringens forslag til en ny udligningsreform har manglet en opgørelsesmetode.

S-regeringen forhandler med støttepartierne om en ændring af reglerne for de såkaldte utryghedsskabende lejre. S-regeringen har spillet ud med ændre reglerne sådan, at kun lejre "af permanent karakter" skal være omfattet af forbuddet. Regeringen foreslår også at bløde op på det såkaldte zoneforbud. Men De radikale og Enhedslisten presser på for yderligere indrømmelser til de hjemløse.

Velkommen til dagens Aktuelt - og god weekend.

 

Minister sender beklagelse til Folketingets partier

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har torsdag aften beklaget over for alle Folketingets partier, at tal-materialet omkring S-regeringens forslag til en ny udligningsreform hidtil har manglet en opgørelsesmetode.

Beklagelsen kommer efter at regeringen er blevet kritiseret for at tilbageholde data i forbindelse med et udspil til en udligningsreform for kommunerne.

Sagen handler ifølge mediet NB Økonomi om en tabel over de økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse med regeringens forslag til en udligningsreform.

Tabellen har ifølge mediet været afgørende for alle kommuner. Samtidig har den været central for den offentlige debat om reformen.

"Det er vigtigt at understrege, at regeringen opfatter beregningerne i udspillet som retvisende, men opgørelsesmetoden burde have fremgået eksplicit af de fremlagte kort og tabeller og ikke kun af den detaljerede modelbeskrivelse," lyder det i et brev fra Astrid Krag.

"Det skal jeg beklage ikke var tilfældet," tilføjer ministeren.

Frustrationerne over regeringens håndtering af sagen kan mærkes ude i kommunerne. Ikke mindst i Gentofte Kommune, der står til at blive den helt store taber i udligningsspillet.

Indrømmelserne fra ministeren dækker ifølge borgmester Hans Toft (K) over en ekstraregning på 50 millioner kroner - penge som skal lægges oveni de knap 300 millioner, kommunen allerede stod til at miste som konsekvens af reformen.

"Jeg har i mine 27 år som borgmester aldrig oplevet et mere manipulerende spin end dette, og nu har vi så fået vores værste anelser bekræftet - nemlig at regeringen har fortiet de samlede økonomiske konsekvenser af regeringens udligningsreform," udtaler Hans Toft ifølge en pressemeddelelse.

Regeringen er blevet voldsomt kritiseret for ikke at fremlægge alle relevante beregninger og analyser bag forslaget til en udligningsreform.

Venstre har ad flere omgange afvist at forhandle med regeringen, før alle data var lagt frem.

Læs mere her.

 

 

Det skal ikke være kriminelt at være hjemløs, mener støttepartier

Politiet skal ikke jagte enkelte hjemløse, der er tvunget til at sove på gaden.

Sådan lyder kravet nu fra Enhedslisten og De Radikale, der i øjeblikket forhandler med S-regeringen om at ændre på reglerne for de såkaldte utryghedsskabende lejre.

Regelsættet har eksisteret siden april 2017. I de knap tre år, der er gået siden, har politiet haft bødeblokken fremme i 550 sager, viser tal fra Rigspolitiet.

Samtlige af sagerne er fra Københavns Politikreds.

Regeringen har i drøftelserne med støttepartierne lagt op til at ændre på reglerne, så det kun er lejre "af permanent karakter", der skal være omfattet af forbuddet.

Rregeringen har også foreslået at ændre på det såkaldte zoneforbud. Politiet kan med det i hånden udvise hjemløse fra en hel kommune. Her vil regeringen give politiet mulighed for i stedet at give en advarsel til den hjemløse, viser udspillet fra Justitsministeriet, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

Men støttepartierne ønsker yderligere indrømmelser fra regeringen.

Læs mere her.

 

Storstrømsbroen:  Ministre vil bekæmpe farligt arbejdsmiljø

Der har været så omfattende problemer med arbejdsmiljøet på byggeriet af den nye Storstrømsbro, at to ministerier nu lancerer et særligt tiltag for at undgå en gentagelse på fremtidige megabyggerier.

Det er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S), der står i spidsen for en arbejdsgruppe, som allerede til april skal udmønte sig i en række konkrete forslag til at forbedre arbejdsmiljøet på store offentlige anlægsprojekter.

Det skriver Fagbladet 3F.

“I forbindelse med byggeriet af Storstrømsbroen har der ad flere omgange været konstateret en række udfordringer med arbejdsmiljøforholdene. På den baggrund har beskæftigelsesministeren og transportministeren besluttet at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe, som skal samle erfaringerne fra store infrastruktur- og byggeprojekter og afdække, hvad der kan gøres for at undgå lignende situationer i fremtidige store infrastruktur- og byggeprojekter,” lyder det i kommissoriet til arbejdsgruppen.

Læs mere her.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Der er visse problemer vedrørende nogle hjemløse, som ikke er lette at løse. Nogle hjemløse kan ikke finde sig til rette i en lejlighed - nogle har uacceptabel adfærd i forhold til andre lejere, andre har paranoia og bliver af denne grund jaget ud på gaderne, andre igen føler sig dybt alene i en lejlighed. Dertil kommer så de, der slet ikke kan overskue at gå ind i en bank, eller som i en sådan situation påkalder sig opmærksomhed, der er ubehagelig for de andre kunder i banken. Jeg siger på ingen måde, at dette gælder alle hjemløse, og i de forgangne år er der kommet velfungerende mennesker til de hjemløses rækker, hvis problem det blor er at få en bolig. På denne måde er problemet sammensat, og det forhold, at problemet gennem efterhånden mange år har fået lov til at vokse sig stort, demonstrerer i rigt mål politikernes ulyst til overhovedet at beskæftige sig med problemet. Samfundet har udviklet sig i en meget ens retning, hvor embedsværket har vist sig meget uvilligt til at løse de problemer, som de hjemløse rent faktisk har. Samfundet er, i forhold til denne gruppe mennesker, meget lidt rummeligt. Den hellige borgerlighed har meget bestemte grænser for deres begreber om næstekærlighed, og det har længe været en fastslået kendsgerning, at det kristne budskab - som jeg heller ikke abonnerer på - er dødt og begravet. Ligeså kasernesocialismen, som, på trods af ivrig nægten fra de venstreorienteredes side, ligeledes rummede et element af næstekærlighed - som de venstreorienterede i stedet iklædte en idéologisk retorik, ene og alene med det formål helt at tilsløre relationen til kristendommen. Men jeg, der er erklæret ateist, som så mange andre i dette samfund, ser en interesse i at gøre noget. Men nemt er det ikke. Mange hjemløse har en bundløs gæld, og rydder man så, med stort besvær, denne gæld af vejen, går de øjeblikkeligt ud og stifter ny gæld. På denne måde er det at hjælpe visse hjemløse en uoverstigelig opgave. Men nogle kunne man hjælpe.

Annonce