Minister sender beklagelse og R og EL ønsker hjemløse-indrømmelser

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har torsdag aften sendt en beklagelse til samtlige partier. Beklagelsen skyldes, at det udsendte materiale vedrørende S-regeringens forslag til en ny udligningsreform har manglet en opgørelsesmetode.

S-regeringen forhandler med støttepartierne om en ændring af reglerne for de såkaldte utryghedsskabende lejre. S-regeringen har spillet ud med ændre reglerne sådan, at kun lejre "af permanent karakter" skal være omfattet af forbuddet. Regeringen foreslår også at bløde op på det såkaldte zoneforbud. Men De radikale og Enhedslisten presser på for yderligere indrømmelser til de hjemløse.

Velkommen til dagens Aktuelt - og god weekend.

 

Minister sender beklagelse til Folketingets partier

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har torsdag aften beklaget over for alle Folketingets partier, at tal-materialet omkring S-regeringens forslag til en ny udligningsreform hidtil har manglet en opgørelsesmetode.

Beklagelsen kommer efter at regeringen er blevet kritiseret for at tilbageholde data i forbindelse med et udspil til en udligningsreform for kommunerne.

Sagen handler ifølge mediet NB Økonomi om en tabel over de økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse med regeringens forslag til en udligningsreform.

Tabellen har ifølge mediet været afgørende for alle kommuner. Samtidig har den været central for den offentlige debat om reformen.

"Det er vigtigt at understrege, at regeringen opfatter beregningerne i udspillet som retvisende, men opgørelsesmetoden burde have fremgået eksplicit af de fremlagte kort og tabeller og ikke kun af den detaljerede modelbeskrivelse," lyder det i et brev fra Astrid Krag.

"Det skal jeg beklage ikke var tilfældet," tilføjer ministeren.

Frustrationerne over regeringens håndtering af sagen kan mærkes ude i kommunerne. Ikke mindst i Gentofte Kommune, der står til at blive den helt store taber i udligningsspillet.

Indrømmelserne fra ministeren dækker ifølge borgmester Hans Toft (K) over en ekstraregning på 50 millioner kroner - penge som skal lægges oveni de knap 300 millioner, kommunen allerede stod til at miste som konsekvens af reformen.

"Jeg har i mine 27 år som borgmester aldrig oplevet et mere manipulerende spin end dette, og nu har vi så fået vores værste anelser bekræftet - nemlig at regeringen har fortiet de samlede økonomiske konsekvenser af regeringens udligningsreform," udtaler Hans Toft ifølge en pressemeddelelse.

Regeringen er blevet voldsomt kritiseret for ikke at fremlægge alle relevante beregninger og analyser bag forslaget til en udligningsreform.

Venstre har ad flere omgange afvist at forhandle med regeringen, før alle data var lagt frem.

Læs mere her.

 

Det skal ikke være kriminelt at være hjemløs, mener støttepartier

Politiet skal ikke jagte enkelte hjemløse, der er tvunget til at sove på gaden.

Sådan lyder kravet nu fra Enhedslisten og De Radikale, der i øjeblikket forhandler med S-regeringen om at ændre på reglerne for de såkaldte utryghedsskabende lejre.

Regelsættet har eksisteret siden april 2017. I de knap tre år, der er gået siden, har politiet haft bødeblokken fremme i 550 sager, viser tal fra Rigspolitiet.

Samtlige af sagerne er fra Københavns Politikreds.

Regeringen har i drøftelserne med støttepartierne lagt op til at ændre på reglerne, så det kun er lejre "af permanent karakter", der skal være omfattet af forbuddet.

Rregeringen har også foreslået at ændre på det såkaldte zoneforbud. Politiet kan med det i hånden udvise hjemløse fra en hel kommune. Her vil regeringen give politiet mulighed for i stedet at give en advarsel til den hjemløse, viser udspillet fra Justitsministeriet, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

Men støttepartierne ønsker yderligere indrømmelser fra regeringen. For de foreslåede ændringer er ikke nødvendigvis en garanti for, at overnattende hjemløse undgår at blive sigtet:

"Vi vil gerne have, at der bliver en reel forbedring for hjemløse, som bor i Danmark. Loven kriminaliserer det at være hjemløs. Både på grund af lejrforbuddet og zoneforbuddet. Det vil vi gerne have et opgør med. Jeg har store forventninger til, at vi kan lave en aftale. Det står i forståelsespapiret. Der må de fire partier bøje sig ind mod hinanden," siger Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten, til DR Nyheder.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, vil ikke kommentere på de igangværende drøftelser med støttepartierne, men understreger, at S-regeringen skal gå på to ben:

"Vi skal ramme de store grupper, der slår sig ned i permanente lejre og samtidig sørge for, at det ikke rammer den enkelte hjemløse, der har behov for at overnatte på gaden," siger han.

Læs mere her

Storstrømsbroen:  Ministre vil bekæmpe farligt arbejdsmiljø

Der har været så omfattende problemer med arbejdsmiljøet på byggeriet af den nye Storstrømsbro, at to ministerier nu lancerer et særligt tiltag for at undgå en gentagelse på fremtidige megabyggerier.

Det er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S), der står i spidsen for en arbejdsgruppe, som allerede til april skal udmønte sig i en række konkrete forslag til at forbedre arbejdsmiljøet på store offentlige anlægsprojekter.

Det skriver Fagbladet 3F.

“I forbindelse med byggeriet af Storstrømsbroen har der ad flere omgange været konstateret en række udfordringer med arbejdsmiljøforholdene. På den baggrund har beskæftigelsesministeren og transportministeren besluttet at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe, som skal samle erfaringerne fra store infrastruktur- og byggeprojekter og afdække, hvad der kan gøres for at undgå lignende situationer i fremtidige store infrastruktur- og byggeprojekter,” lyder det i kommissoriet til arbejdsgruppen.

Historierne om det livsfarlige arbejdsmiljø på Storstrømsbroen førte i november til et samråd i Folketinget, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard måtte tage imod hård kritik fra Beskæftigelsesudvalget.

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl krævede på samrådet, at den italienske hovedentreprenør på Storstrømsbroen, Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), blev sat fra bestillingen.

Kritikken fik Peter Hummelgaard til at rette henvendelse til Transportministeriet, som Storstrømsbro-byggeriet hører under, og det er nu blevet til den tværministrielle arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen får deltagelse af Arbejdstilsynet og store offentlige bygherrer som Vejdirektoratet, Bygningsstyrelsen, Banedanmark og ikke mindst Sund & Bælt og datterselskabet Femern A/S, der skal stå for opførelsen af Femern-tunnelen, der bliver Danmarks største anlægsprojekt nogensinde.

Enhedslistens Christian Juhl ser frem til arbejdsgruppens anbefalinger til april.

"Jeg er glad for, at ministeren tager det alvorligt, og at han vil arbejde for en hurtig løsning. Det er min forhåbning, at det vil føre til nogle konkrete tiltag, så vi kan sikre et tåleligt arbejdsmiljø og gøre en forskel for de mennesker, der skal bygge vores fælles sygehuse og broer i fremtiden," siger Christian Juhl.

Det fremgår af kommissoriet til den nye arbejdsgruppe, at den blandt andet skal se på, om bygherrerne allerede i udbudsprocessen kan opstille krav for, hvordan entreprenørerne skal sikre et forsvarligt arbejdsmiljø.

"Jeg håber, at vi kan udbygge udbudsmaterialet og klausulerne på de store byggerier, så der er klare regler for arbejdsmiljøet, og hvad der sker, hvis firmaerne ikke overholder kravene," siger Christian Juhl.

Også Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiets medlem af Beskæftigelsesudvalget, ønsker nogle skarpe krav til de store entreprenørselskaber, der vinder offentlige udbud i Danmark.

"Ligesom vi stiller krav til virksomheder om at tage lærlinge og undgå social dumping, kan vi kræve, at firmaerne skal kunne dokumentere, at de kan leve op til nogle krav om arbejdsmiljø. Det kan for eksempel være ved at se på firmaernes historik fra vores nabolande og blackliste de firmaer, der har en dårlig historik," siger Lennart Damsbo-Andersen.

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Der er visse problemer vedrørende nogle hjemløse, som ikke er lette at løse. Nogle hjemløse kan ikke finde sig til rette i en lejlighed - nogle har uacceptabel adfærd i forhold til andre lejere, andre har paranoia og bliver af denne grund jaget ud på gaderne, andre igen føler sig dybt alene i en lejlighed. Dertil kommer så de, der slet ikke kan overskue at gå ind i en bank, eller som i en sådan situation påkalder sig opmærksomhed, der er ubehagelig for de andre kunder i banken. Jeg siger på ingen måde, at dette gælder alle hjemløse, og i de forgangne år er der kommet velfungerende mennesker til de hjemløses rækker, hvis problem det blor er at få en bolig. På denne måde er problemet sammensat, og det forhold, at problemet gennem efterhånden mange år har fået lov til at vokse sig stort, demonstrerer i rigt mål politikernes ulyst til overhovedet at beskæftige sig med problemet. Samfundet har udviklet sig i en meget ens retning, hvor embedsværket har vist sig meget uvilligt til at løse de problemer, som de hjemløse rent faktisk har. Samfundet er, i forhold til denne gruppe mennesker, meget lidt rummeligt. Den hellige borgerlighed har meget bestemte grænser for deres begreber om næstekærlighed, og det har længe været en fastslået kendsgerning, at det kristne budskab - som jeg heller ikke abonnerer på - er dødt og begravet. Ligeså kasernesocialismen, som, på trods af ivrig nægten fra de venstreorienteredes side, ligeledes rummede et element af næstekærlighed - som de venstreorienterede i stedet iklædte en idéologisk retorik, ene og alene med det formål helt at tilsløre relationen til kristendommen. Men jeg, der er erklæret ateist, som så mange andre i dette samfund, ser en interesse i at gøre noget. Men nemt er det ikke. Mange hjemløse har en bundløs gæld, og rydder man så, med stort besvær, denne gæld af vejen, går de øjeblikkeligt ud og stifter ny gæld. På denne måde er det at hjælpe visse hjemløse en uoverstigelig opgave. Men nogle kunne man hjælpe.