En fjerdedel af alle landets skoleelever bruger aldrig skolens toiletter, da de er for beskidte. Det har som konsekvens, at halvdelen af dem har en øget tendens til ufrivillig vandladning og forstoppelse.

Derfor har undervisningsminister Merete Riisager (LA) i dag skullet svare på, om der fortsat er råd til skattelettelser, når landets folkeskoler tilsyneladende er så hårdt pressede, at der ikke er overskud til at tilbyde ordentlige toiletforhold til skolebørnene.

”I Socialdemokratiet vil vi prioritere folkeskolen, både de fysiske rammer og læringsmiljøet. Vi vil også prioritere velfærd fremfor skattelettelser. Nu er vi i en situation, hvor folkeskolerne skal spare, regeringen vil have ambitiøse skattelettelser, alt imens vi har nogle helt basale ting ude på vores skoler, som ikke fungerer,” sagde undervisningsordfører Annette Lind (S) på dagens samråd.

Riisager: Skoletoiletter er ikke statens opgave
Undervisningsministeren anerkendte vigtigheden af at have rene skoletoiletter, men hun anerkender ikke præmissen om, at løsningen er, at tilføje skoleområdet flere ressourcer. Hun mener, at det er muligt at prioritere området højere inden for kommunens budget. ”Det mener jeg, man burde prioritere højere ude i kommunerne, men jeg vil ikke sidde her og diktere det,” sagde hun og understregede vigtigheden af det kommunale selvstyre.

”Man kunne tænke, at det er et meget lille og isoleret emne, men det er det ikke. Dels er det vigtigt for eleverne og dels er det et mikroblik på vores samfund, der viser den fundamentale forskel på rød og blå blok,” sagde ministeren.

”Vi som stat forvalter borgernes penge, derfor kan vi ikke bruge penge på skattelettelser, vi kan kun bruge færre af borgernes penge,” sagde Riisager og understregede, at staten ikke skal klare alt, men at vi derimod skal have et samfund, hvor kommunen, individet og skolerne og lokalsamfundet har et ansvar.

”Det handler om nogle gode lokale løsninger, at man kan have en debat om, hvad den gode praksis er. Det handler også om opdragelse – at man må ikke ødelægge de ting, man er en del af, det er jo også helt klassisk dannelse, at man passer på de rammer, man er en del af. Det er vigtigt at lære eleverne det, for ellers kan vi blive ved med at kaste penge i renovering af toiletterne, hvis de bliver vandaliserede.”

Forsvarer ministeren sit område?
Pernille Rosenkrantz-Theil var ikke tilfreds med affejningen af, at regeringen og ministeren ikke har et ansvar i forhold til Folkeskolernes tilstand:

”Har vi en minister, der er klar til at gå ind i regeringen og forsvare sit område og sikre flere midler til folkeskolen? Eller tænker hun, at de penge ligger bedre i borgerens lomme?” spurgte hun og understregede, at Folketinget har væsentlig indflydelse på kommunernes økonomi, blandt andet i form af kommuneaftalerne, og derfor ikke bare kan fralægge sig alt ansvaret.

Men Riisager understregede igen, at det i hendes optik ikke er et spørgsmål om penge, men prioritering:

”Det er forskelligt, hvordan man prioriterer folkeskolen fra kommune til kommune, og det er også forskelligt, hvor meget man får ud af pengene. Det handler om, hvor god man er til at lede og bruge ressourcerne. Der er desværre ingen grænser for, hvor mange ressourcer man kan få brugt, hvis ikke man tænker sig om.”

Skattelettelser betyder besparelser på velfærden
Merete Riisager forklarede derefter, at ”når man lemper skatter eller indfører en højere grænse for, hvem der skal betale topskat, så er det jo fordi man gerne vil skabe vækst og derigennem flere ressourcer til velfærd. Sådan er det både for en rød og en blå regering.”

Annette Lind var dog heller ikke tilfreds med Riisagers svar og varslede, at hun vil stille spørgsmålene skriftligt. ”Jeg synes regeringen bør være ærlig omkring den økonomiske politik, fordi skattelettelser betyder besparelser på velfærden – herunder også folkeskolen.”