Minister vil aflyse karakterræs og give studerende mere frihed

Mindre karakterræs og bedre mulighed for at tage en pause fra studierne for at samle erhvervserfaring, lyder forslagene fra regering.

Universitetsuddannelserne skal være mere fleksible. Der skal være flere veje igennem et uddannelsesforløb, så den enkelte kan skabe sit eget forløb ud fra egne ønsker og behovene på arbejdsmarkedet. Og så skal omstridt karakterbonus afskaffes.

Det er nogle af forslagene i regeringens udspil ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) offentliggjorde mandag.

Både opposition og interesseorganisationer er i langt overvejende grad  positiv overfor indholdet, men blandt andet Socialdemokratiet er forundrede over hvordan regeringen kan love mere kvalitet, samtidig med at den fastholder omprioriteringsbidraget.

Opgør med stive systemer
For ministeren er det vigtigt, at flere studerende får mulighed for at præge deres uddannelsesforløb:

"Jeg vil gerne gøre op med det stive system, hvor alle i dag går den samme vej gennem universitetet. I stedet skal vi designe et mere fleksibelt uddannelsessystem der passer bedre til forskellige ønsker, og til den tid, vi lever i,” udtaler ministeren i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Der har længe været en tradition for, at du tager en kandidat lige efter din bachelor, og så først rigtigt prøver arbejdsmarkedet af efter fem år. Jeg vil give mulighed for at arbejde nogle år efter bacheloruddannelsen, uden man mister retten til at begynde på sin overbygningsuddannelse. Og så vil jeg skabe alternativer til en kandidatuddannelse", siger Tommy Ahlers.

Jeg vil give mulighed for at arbejde nogle år efter bacheloruddannelsen

Retskrav skal væk
Regeringen foreslår derfor, at man skal kunne læse en master i stedet for en to-årig kandidatuddannelse og at man selv skal kunne sammensætte flere fag på kandidat-delen af studiet.

Det skal fortsat være mest almindeligt at studere fem år på universitetet, men regeringen vil give studerende flere muligheder og flere måder at gøre det på.

I dag mister studerende for eksempel retten til en kandidatuddannelse, hvis ikke de fortsætter direkte efter bacheloruddannelsen på grund af det såkaldte retskrav.

Det retskrav vil regeringen forlænge til tre år, så det bliver muligt at prøve arbejdsmarkedet af mellem sin bachelor- og kandidatuddannelse, inden man specialiserer sig og uden at man derfor mister retten til sin kandidatuddannelse.

Afskaffelsen af retskravet vækker stor begejstring hos Danske Studerendes Fællesråd: ”Jeg er vanvittig begejstret, jeg er virkelig, virkelig glad. Det her har vi kæmpet for i mange år. Det er ikke mange år siden, at et andet universitetsudvalg foreslog at fjerne retskravet, hvilket ville smide de studerende ud i usikkerhed, i forhold til om de kunne færdiggøre deres uddannelse, så vi er kommet langt, udtaler Sana Mahin Doost, der er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd til TV2 Nyhederne Online.

Væk med upopulær bonusregel
Regeringen vil også afskaffe 1,08-bonusordningen for hurtig studiestart. Det sker for at lægge en dæmper på karakterræset på ungdomsuddannelserne.

"Jeg vil gerne sætte en dæmper for karakterræset og samtidig nedbringe frafaldet på uddannelserne. Derfor ser vi nu på optagelsessystemet og lægger op til at fjerne 1,08-reglen,” siger han.

Regeringen lægge også op til at se på antallet af indgange til universitetet, så der kommer færre bacheloruddannelser. Regeringen vil desuden gøre det mere attraktivt at være en god underviser på universitetet, og de studerende skal have både mere feedback og mere undervisning.

Det er det samme velfærdsbluff, som regeringen også har kørt på erhvervsskolerne

Sin sag, at love kvalitet når grønthøsteren kører
Tommy Ahlers, skal nu forhandle med de øvrige partier om de dele af udspillet som kræver lovgivning. Hos Socialdemokratiet er man umiddelbart positive over indholdet af udspillet, men partiet undrer sig over hvordan ministeren kan love mere kvalitet, samtidig med at universiteterne fortsat skal spare.

”Det er sin sag at ministeren komme med alle de her løfter om både innovation, fleksibilitet og kvalitet, når regeringen samtidig kører grønthøsteren henover uddannelsessystemet og ikke vil afskaffe omprioriteringsbidraget, der hvert år fjerner penge fra universiteterne. Det er det samme velfærdsbluff, som regeringen også har kørt på erhvervsskolerne, og det lægger altså en skygge ud over udspillet” siger forskningsordfører Mette Reissmann (S) til Netavisen Pio.

Socialdemokratiet er dog klar til at forhandle med regeringen om en aftale.

”Mange af de elementer som er i udspillet, er vi jo selv kommet med. Det handler blandt andet om at afskaffe karakterbonussen, hvor man kan gange sit snit 1,08, som vi også har foreslået og vi har også længe haft kig på retskravet.

Så på den måde sparker regeringen ind åben dør ind i forhold til Socialdemokratiet og vi vil meget gerne diskutere, hvordan vi sikrer gode uddannelser med høj kvalitet.”

Ifølge de danske universiteters fælles forening, Danske Universiteter vil regeringens besparelser i 2022 have fjernet over en milliard kroner fra de danske universitetsuddannelser siden 2016. Og bevillingen pr. studerende vil være faldet med næsten 20 procent på ti år.

 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce