Minister vil gribe ind over for Bangladesh-finten: Svar fra universiteterne får alle alarmklokkerne til at ringe

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) overvejer nu konkrete muligheder for at gribe ind over den såkaldte Bangladesh-finte. 

De sidste par år har danske universiteter oplevet en stor tilstrømning af studerende fra Bangladesh og Nepal. Samtidig viser andre tal, at antallet af bangladeshere og nepalesere på det danske arbejdsmarked er steget voldsomt.

Antallet af lønmodtagere fra Bangladesh er således steget fra 1.050 personer i juni 2022 til 2.750 personer i juni 2024, ifølge en analyse fra fagforbundet 3F. I 2020 var der 3.404 nepalesiske lønmodtagere i Danmark, og det tal var i 2024 steget til 7.070.

Læs også:Firmaer formidler studievisa til Danmark til bangladeshere og nepalesere

Som tidligere beskrevet i Netavisen Pio  tjener en række firmaer på at bistå bangladeshere og nepalesere med at få et studievisa til danske universiteter. 

Firmaerne er tilsyneladende en del af forklaringen på, hvorfor antallet af studerende fra de to lande er eksploderet de seneste par år. 

Topbillede

Det hører med til historien, at de studerende bangladeshere har lov til at arbejde ved siden af studiet. Det samme har en medfølgende ægtefælle, der tilmed - fuldt lovligt - kan arbejde på fuld tid. 

Både den studerende og ægtefællen kan desuden lovligt arbejde i Danmark efter studietiden i op til tre år. 

Både fagforbundet 3F og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) frygter, at bangladeshere og nepalesere misbruger studieordningen til at komme ind på det danske arbejdsmarked ad bagdøren. 

Universiteternes besvarelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bekræfter nu langt hen ad vejen mistanken. 

Studerende har svært ved at betale studieafgifterne

Københavns Universitet oplyser blandt andet, at de studerende fra Bangladesh i vidt omfang har svært ved at betale rate to og efterfølgende rater af studieafgifterne:

Flere agenter, der beskæftiger sig med at søge om optagelse for statsborgere fra især Bangladesh

“Vi hører, at flere agenter, der beskæftiger sig med at søge om optagelse for statsborgere fra især Bangladesh, har fået øjnene op for Danmark som et muligt uddannelsesland. Vi hører, at denne gruppe studerende tit søger optagelse på en uddannelse for senere at søge om at få deres ægtefælle med til Danmark.”

“På papiret er mange af disse studerende yderst kvalificerede. Vi har mest erfaring med ansøgere fra Bangladesh, hvor ansøgertallet har været voldsomt stigende de sidste år, ligesom det gør sig gældende på alle andre danske universiteter.”

“Denne gruppe studerende er typisk ældre end andre ansøgere (+30). Vi hører fra nogle faglige miljøer, at de studerende typisk er mødestabile, men de har meget svært ved at følge med i undervisningen. Derudover har vi oplevet, at studerende fra Bangladesh virker til at have svært ved at overholde betalingsfristerne for studieafgifter bortset fra den indledende betaling, der skal ske, før de får deres studieopholdstilladelse.”

Denne uddannelse har en af de laveste studieafgifter

“Der er derudover overraskende mange optagne på Kandidatuddannelsen i Europas religiøse rødder. Denne uddannelse har en af de laveste studieafgifter på KU.”

Derfor vælger de Danmark: Ægtefællen må komme med

Aarhus Universitet oplyser, at nepalesere og bangladeshere vælger at studere i Danmark af især to grunde:

“Mulighed for 3 års ophold i Danmark efter endt uddannelse er en stor motivationsfaktor for mange internationale studerende og også for studerende fra lande som Bangladesh og Nepal.”

Ved at tillade medfølgende familiemedlemmer, som også har ret til at arbejde under opholdet

“Danmark adskiller sig desuden positivt fra andre lande ved at tillade medfølgende familiemedlemmer, som også har ret til at arbejde under opholdet. Dette gør Danmark særlig mere attraktiv ift. andre lande.”

Aarhus Universitet oplyser, at Storbritannien og Tyskland har strammet betingelserne for internationale studerende. Det har øget interessen for Danmark og Finland.

Universitetet understreger, at mange studerende fra Bangladesh har meget høje karakterer, men også at der er tale om “karakterinflation”.

Aarhus Universitet noterer i sit svar, at agentbureauer systematisk markedsfører Danmark som et attraktivt uddannelsesland. Universitet anfører også, at “Uddannelser fra Bangladesh og Nepal ofte vurderes ikke i tilstrækkelig grad at matche det faglige niveau og indhold, der kræves for at kunne gennemføre en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet”.

19 procent møder ikke op til studiestart

Aarhus Universitet oplyser, at 19 procent af de studerende fra Bangladesh slet ikke møder op til studiestart - mod fem procent blandt andre statsborgerskaber. 14 til 25 procent af de studerende fra Bangladesh udebliver fra eksaminer. Til sammenligning udebliver fem- seks procent af de internationale studerende fra andre lande til eksaminer.

14 til 25 procent af de studerende fra Bangladesh udebliver fra eksaminer

Beståelsesprocenten for studerende fra Bangladesh ligger, ifølge Aarhus Universitet, på mellem 55 procent og 65 procent, hvorimod den for andre statsborgerskaber typisk er omkring 90 procent.

21 procent af de beståede eksamener blandt studerende fra Bangladesh får karakteren 02, mens kun tre procent opnår 12 – mod henholdsvis 4 procent og 17 procent blandt øvrige internationale studerende.

Aarhus Universitet noterer, at en tredjedel af de studerende fra Bangladesh ikke fremstår “reelt studieorienterede, men motiveres snarere af ophold i Danmark”.

Problemer med eksamenssnyd

Aarhus Universitet rapporterer også, at de i stigende grad oplever eksamenssnyd blandt studerende fra Bangladesh: 

Sprogvanskeligheder og i stigende grad eksamenssnyd

“Kort rapporterer flere undervisningsmiljøer således om uforberedte studerende, fravær, reeksamener, sprogvanskeligheder og i stigende grad eksamenssnyd. Dette påvirker både det faglige niveau og det sociale miljø på uddannelserne negativt.”

Og:

“Flere faglige miljøer udtrykker bekymring for det stigende antal studerende særligt fra Bangladesh. Større grupper af enkelte nationaliteter udfordrer diversiteten på undervisningsholdene, og der peges på følgende oplevede udfordringer særligt ift. studerende fra Bangladesh:

- Vanskeligheder i gruppearbejde og manglende integration.

- Lav mødedisciplin (f.eks. sen ankomst og tidlig afgang).

- Begrænset deltagelse i undervisning og interaktion medvejledere og medstuderende.

- Overrepræsentation i sager om eksamenssnyd.

- Andre studerende udtrykker frustration over ubalancer i samarbejdet, hvilket påvirker det samlede læringsudbytte og det sociale studiemiljø negativt.”

Kender ikke til at gå til eksamen

Aalborg Universitet (AAU) anfører blandt andet i sin besvarelse, at “Generelt set oplever AAU et lavt akademisk niveau”:

De optagne fra særdeleshed Bangladesh kender ikke til at gå til eksamen

“De optagne fra særdeleshed Bangladesh kender ikke til at gå til eksamen og slet ikke gruppearbejde, som er kendetegnet ved Aalborg Universitet.”

AAU oplyser, at ansøgere fra Bangladesh og Nepal især søger ind på universitets billigste uddannelser.

Efter endt uddannelse har de studerende fra Bangladesh og Nepal i højere grad manuelt arbejde, som rengøring og madlavning, end internationale studerende fra andre tredjelande.

Minister: Vil lukke kattelemmen

På baggrund af besvarelserne fra universiteterne bebuder uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), at hun vil stramme op på reglerne, sådan at studerende fra blandt andet Bangladesh ikke længere kan bruge studieordningen som en bagdør til det danske arbejdsmarked.

Ministeren siger til Ritzau ifølge Politiken og Berlingske, at hun overvejer at stramme op på tre måder:

Sætte gebyret for ansøgning om studievisum op, forhøje betalingen for studier i Danmark og se på om Danmark fortsat skal tillade at den internationale studerende kan tage ægtefælle og børn med til Danmark.

Christina Egelund håber på den måde, at der bliver styr på antallet af studerende fra Bangladesh og Nepal fra sommeren 2026.

Læs også:"Studieophold skal ikke bruges som en bagdør til det danske arbejdsmarked”

Udlændinge- og integrationsminister  Kaare Dybvad Bek (S) strammede allerede i maj op for opholdsreglerne for internationalt studerende på ikke-statsligt godkendte uddannelser.

Kaare Dybvad Bek er dog åben for yderligere stramninger:

“Dermed ikke sagt, vi er i mål. Jeg er åben for at se på yderligere tiltag, hvis det er nødvendigt – det gælder også reglerne for studerende fra tredjelande på statsligt-godkendte uddannelser. For jeg er enig med 3F i, at det er en voldsom stigning. Jeg har selv besøgt vestegnskommuner, der oplever integrationsudfordringer grundet denne stigning,” udtalte han tidligere på måneden til Netavisen Pio.