På nogle gymnasier i Danmark er andelen af elever med anden etnisk baggrund meget høj.

Og den etniske opdeling af gymnasierne, vil børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gøre op med.

Der skal ikke være mere end omkring 30 procent med anden etnisk baggrund på uddannelsesinstitutionerne i Danmark

Ministeren vil indføre et loft over hvor mange med anden etnisk baggrund, der må gå på det enkelte gymnasium:

”Der skal ikke være mere end omkring 30 procent med anden etnisk baggrund på uddannelsesinstitutionerne i Danmark,” siger hun til Altinget og forklarer, at det handler om lige chancer for de unge: 

”Vi skal udvikle hele mennesker til det omkringliggende samfund, og der mener jeg, at vi får givet de unge mennesker alt for dårlige kort på hånden,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
 

Mere og mere etnisk opdelt 

Gymnasierne er de seneste 10 år blevet mere og mere opdelt efter etnicitet.

Mens der i gennemsnit er 10 procent af eleverne på de almene gymnasier (STX), som har en ikke-vestlig baggrund, så har en række gymnasier over 50 procent elever med ikke-vestlig baggrund. Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet fra december 2018.

Særligt på gymnasier i Århus-området, København/Frederiksberg og Vestegnen, ser man gymnasier med meget høje andele af ikke etnisk danske elever. På nogle gymnasier ligger man på over 70 procent.

Det er forkert at tage udgangspunkt i etnicitet

Enhedslisten afviser, Radikale positive 

Forslaget vækker ikke begejstring hos Enhedslisten: 

”30-procentsreglen er vi ikke tilhængere af. Det er forkert at tage udgangspunkt i etnicitet,” siger partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, til Altinget.

Hos støttepartiet Radikale Venstre er man dog klar til at finde en løsning med Socialdemokratiet. Om grænsen skal ligge på præcis 30 procent, må man se på, lyder det fra partiets ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen (RV).

Dansk Folkeparti er ligesom Enhedslisten imod et loft. Og både Enhedslisten og Dansk Folkeparti går i stedet ind for, at man indfører såkaldte gymnasiedistrikter. Her ophæves det frie gymnasievalg, ved at fastsætte at de unge som udgangspunkt skal på det gymnasium, som de hører til geografisk.
 

VLAK kunne ikke blive enige 

Debatten om de etnisk opdelte gymnasier er ikke ny, men har været diskuteret i Folketinget de seneste år.

Partierne i VLAK-regering var dog internt uenige om, hvordan man skulle gribe ind.

Liberal Alliance nægtede at opgive det frie gymnasievalg

Uenigheden stod særligt mellem integrationsminister Inger Støjberg (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA), fordi Liberal Alliance nægtede at opgive det frie gymnasievalg. Istedet nedsatte den daværende regeringen en ekspertgruppe, der efter valget skulle komme med løsningsforslag.
 

Hvide børn søger væk

En høj andel af ikke etnisk danske elever ser samtidig ud til at have en selvforstærkende effekt.

En gennemgang af tal fra Danmarks statistik foretaget af Altinget under valgkampen, viste, at 11 ud af de 13 gymnasier, der har landets højeste andel af ikke etnisk danske elever, oplever dalende elevtal.

Når du har et vist antal elever med en anden etnisk baggrund, så forsvinder de danske elever

På Høje-Taastrup Gymnasium - hvor mere end hver anden elev har anden etnisk oprindelse end dansk - er rektor Mogens Andersen ikke i tvivl om, at årsagen til elevflugten er, at de etnisk danske børn og deres familier søger væk:

”Når du har et vist antal elever med en anden etnisk baggrund, så forsvinder de danske elever. Dernæst falder det samlede elevtal. Hurtigt,” forklarede han tilbage maj til Altinget.