Annonce

Minister vil have pensionsforhandlinger nu og Riskær klar til folketingsvalg

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
uge med forhandlinger om både pension og sundhedsreform.

I weekenden passerede vi desuden 100 dages grænsen for Europa-Parlamentsvalget, som skal afholdes den 26. maj.

Velkommen til nyhedsoverblikket Aktuelt.

 

Minister vil have pensionsforhandlinger nu

Der er ingen grund til at standse de politiske forhandlinger om nedslidtes mulighed for at gå tidligere på pension. Det siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Det er en reaktion på, at formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, har ytret ønske om, at sådan en ordning bør findes ved såkaldte trepartsforhandlinger efter et folketingsvalg. Det skriver Fagbladet 3F.

”Lizette Risgaard gør sig selv en bjørnetjeneste ved at ville udskyde det her forhandlingskompleks og gøre det til en del af en trepartsdiskussion, siger ministeren til Politiken.

Lizette Risgaard siger til Politiken, at de drøftelser om pensionsalder, nedslidning og seniorførtidspension, der nu er i gang, er for snævre. Hun vil gerne gøre arbejdsmiljø og uddannelse til en del af diskussionen.

Læs hele historien her.

BT har en analyse af hvorfor Troels Lund Poulsen har så travlt med at komme i gang med forhandlingerne. Det handler ikke udelukkende om travlhed med at løse problemerne for de nedslidte, men om at redde Troels Lund Poulsens chef, statsminister Lars Løkke Rasmussens, politiske liv.

Den kan du læse her.

 

Meningsmåling: Rød blok stormer frem

Mandag kommer der altid meningsmåling fra Voxmeter, og denne uge er der godt nyt til Socialdemokratiet og rød blok. Socialdemokratiet står til hele 29 procent af stemmerne, og partierne til venstre for midten øger forspringet og står til at få 97 af de 175 mandater, mens den blå blok samlet står til 78 mandater. Det røde flertal er så stort, at Mette Frederiksen ikke længere vil være afhængig af Alternativets syv mandater for at kunne danne en ny regering.

Udover fremgang til Socialdemokratiet, er det især de radikale som går frem. Partiet står til 6,3 procent af stemmerne, hvilket vil give 12 mandater, hele 4 mere end ved seneste valg.

Nye Borgerlige er igen lige akkurat under spærregrænsen med 1,9 procent af stemmerne.

Se hele målingen her.

 

Klaus Riskær Petersen er klar til folketingsvalg

På blot tre en halv måned har Klaus Riskær Pedersen fået indsamlet alle de vælgererklæringer, der gør, at han kan stille op til det kommende folketingsvalg.

Det bekræfter Økonomi- og Indenrigsministeriet over for Altinget, men det påpeges også, at der er to ugers sagsbehandlingstid, der venter.

Ministeriet understreger, at Klaus Riskær Pedersen ikke formelt har overdraget underskrifterne, og det derfor ikke er officielt endnu. Men ministeriets opgørelse viser, at underskrifterne er i hus.

Riskær selv forventer at få den formelle godkendelse snarest, og han indkalder derfor allerede nu til pressemøde tirsdag.

63-årige Klaus Riskær Petersen har tidligere siddet i Europa-Parlamentet for Venstre, men er mest kendt som iværksætter og fra de kulørte blade. Han har desuden en længere dom fra bedrageri i bagagen.

En valgekspert forudser, at Riskærs opstilling primært vil være et problem for blå blok og Lars Løkke.

 

Pio Podcast: Kampen om differentieret pension: hvor står fronterne?

Socialdemokratiet har, med deres pensions-udspil, for alvor sparket gang i diskussionen om tilbagetrækning. Men hvor står fronterne egentlig? Er differentieret pension den bedste løsning? Hvem er for og hvem er imod? I dette afsnit af Pio-podcast forsøger vi at gøre status over debatten – og det gør vi i selskab med forfatter og samfundsdebattør Lars Olsen, Formand for fagforeningen Djøf Henning Thiesen samt social og sundhedsassistent og tillidskvinde i FOA, Camilla Pedersen.

Værten er som altid Jens Jonatan Steen, Chefredaktør på Netavisen Pio.

placeholder

 

 

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet