Minister vil stoppe brug af udenlandske agenter

"Uddannelsespenge skal bruges på uddannelse," lyder det, efter at videregående uddannelsesinstitutioner på tre år brugte 23 mio. kr. på at tiltrække udenlandske elever.
Millioner som bliver brugt på at finde internationale studerende, som skal komme og studere i Danmark.

Det vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nu sætte en stopper for.

"Uddannelsespenge skal bruges på uddannelse," skriver Ane Halsboe-Jørgensen på Twitter.

"Ikke udenlandske agenter. Det er jo helt galt, at vores insitutioner bruger store millionbeløb på at betale agenter for at hente udenlandske studerende til Danmark. Det skal stoppes."

placeholder

Screener studerende

Uddannelses- og forskningsministerens løfte kommer, efter at Berlingske har beskrevet, hvordan mange videregående uddannelsesinstitutioner betaler agenter for at formidle kontakt mellem institutionerne og unge i flere lande med henblik på at få dem til Danmark for at læse.

Uddannelsesinstitutionerne betaler agenterne alt fra 500 og helt op til 3000 euro for at få udlændingene til Danmark.

Ikke mindst erhvervsakademierne og professionshøjskolerne bruger agenter.

14 ud af 34 videregående uddannelsesinstitutioner, som Uddannelses- og Forskningsministeriet selv har undersøgt, har mellem 2018 og 2020 brugt 23 millioner kroner på agenter i 46 lande, der skulle finde internationale studerende, som skulle komme og studere i Danmark.

Erhvervsakademiet Zealand brugte ifølge undersøgelsen mere end 2,9 millioner kroner på agenterne mellem 2018 og 2020.

Pengene til agenter er dog godt givet ud. Det mener ressourcedirektør ved Zealand Rasmus Aare Nielsen.

"Agenter screener den studerende," siger Rasmus Aare Nielsen til avisen.

Hvad det vil sige at læse i Danmark

"Det er med til at sikre, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer og midler til at studere i Danmark og er afklaret omkring, hvad det vil sige at læse i Danmark."

Stigende SU

Undersøgelsen kommer samtidig med, at SU'en til studerende fra EU- og EØS-lande forventes at stige i de næste par år.

Studerende fra EU- og EØS-lande kan få SU, når de studerer i Danmark, hvis de som vandrende arbejdstagere arbejder 10 til 12 timer om ugen ved siden af deres studie.

Ifølge en prognose fra Uddannelses- og Forskningsministeriet kan SU-udgifter til de vandrende arbejdstagere stige til 650 millioner kroner årligt i 2023. Den er lige nu cirka 528 millioner kroner om året.

At uddannelsesinstitutioner betalte udenlandske agenter for at finde internationale studerende til danske uddannelser vakte allerede opsigt i 2018.

En række nepalesiske studerende var kommet til Danmark for at studere på handelsskolen Niels Brock, og senere læste de på Roskilde Universitet (RUC). Undervisere på RUC sagde, at de studerende kom med et utilstrækkeligt fagligt niveau.

Niels Brock havde betalt mellem 8700 og 22.000 danske kroner i kommission til udenlandske agenter, der havde fundet de udvekslingsstuderende.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Der skal skæres betragteligt i udgifterne til de uddannelsesinstitutioner der har benytter sig af agenter.

Annonce