Det burde ikke tage en studentermedarbejder mange timer at undersøge, hvorvidt de banker, der er omfattet af bankpakkerne, har haft et overskud og dermed fået gavn af de ekstra skattefradrag.

Forleden kunne man endnu engang læse, at bankpakkerne har givet staten en milliardstor gevinst. Nu er statens overskud på bankpakkerne, ifølge et notat fra Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM), på 11,2 milliarder kroner.

Men som tidligere beskrevet i en artikel på Pio, så overvurderer EVM groft, hvor meget staten har tjent på bankpakkerne. Det skyldes, at opgørelsen fra EVM ikke tager højde for, at bankerne har haft ekstraordinært store skattefradrag i forbindelse med bankpakkerne. Bankernes indbetalinger i forbindelse med Bankpakke I og renteudgifter i forbindelse med Bankpakke II er nemlig fradragsberettigede.

LÆS OGSÅ: Faktatjek. Har staten tjent 10 milliarder på bankpakkerne?

Til forskel fra tidligere, så gør EVM dog denne gang selv opmærksom på, at skattefradragene ikke er talt med i opgørelsen. EVM skriver bl.a. at:

”Begrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter. Opgørelsen af tabte skatteindtægter for staten som følge af højere fradrag i bankerne forudsætter, at alle relevante banker rent faktisk er i en position, hvor de skal betale skat. For i hvert fald nogle af bankerne gælder, at de i de senere år har haft betragtelige underskud og derfor ikke umiddelbart har kunnet udnytte de skattemæssige fradrag.”

Annette Vilhelmsen udtalte under formandsvalgkampen, at hun ønskede at udfordre Finansministeriets regnemodeller. Hun kunne passende starte med at udfordre de regnemetoder, der bruges af embedsmændene i hendes eget ministerium.

LÆS OGSÅ: Direkte kurs mod den næste krise

Ministeriets rationale er for så vidt rigtigt nok. Det mærkelige er bare, at ministeriet ikke mener, at man kan tage højde for det. Med lidt over 100 banker i Danmark burde det ikke tage en studentermedarbejder mange timer at undersøge, hvorvidt de banker, der er omfattet af bankpakkerne, har haft et overskud og dermed fået gavn af de ekstra skattefradrag.

Der findes ikke nogen samlet oversigt over, hvor meget de enkelte banker har indbetalt til Det Private Beredskab i forbindelse med Bankpakke I. Det er dog rimeligt at antage, at det er de store banker, som har indbetalt langt hovedparten. Danske Bank har hævdet, at have betalt for omkring en tredjedel af bankernes samlede bidrag til Bankpakke I.

Danske Bank stod også for langt det største lån i forbindelse med Bankpakke II. Det er altså også den bank, som har haft klart flest muligheder for fradrag.

LÆS OGSÅ: VK-regeringen medskyldig i bankrøveri

Ser man på Danske Banks resultater før skat – altså efter at omkostninger, inklusiv fradrag, er trukket fra – så viser bankens årsrapporter, at overskuddet var på 2,3 mia. i 2008, på 4,8 mia. i 2009, på 6,5 mia. i 2010 og på 4,2 mia. i 2011.

Altså har Danske Bank alle årene siden finanskrisen haft overskud, og dermed også fuldt ud kunnet udnytte de skattefradrag, der fulgte med Bankpakke I og Bankpakke II.

Det kan undre, at EVM ikke selv har foretaget disse meget simple undersøgelser, og indregnet dem i opgørelsen af bankpakkerne. Det vil give et langt mere retvisende billede, end det der i øjeblikket tegnes fra EVM.

Det er trods alt ikke hverdagskost, at de danske skatteborgere garanterer for indlån hos private virksomheder med et beløb svarende til to gange landets bruttonationalprodukt.

LÆS OGSÅ: Top 5: Vilhelmsen siger hvad???

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen udtalte under formandsvalgkampen i SF, at hun ønskede at udfordre Finansministeriets regnemodeller. Hun kunne passende starte med at udfordre de regnemetoder, der bruges af embedsmændene i hendes eget ministerium.

Det handler ikke om at føre heksejagt mod bankerne. Det handler om at præsentere den danske befolkning for at så retvisende billede som muligt af, hvad der er op og ned i debatten om bankpakkerne. Det er trods alt ikke hverdagskost, at de danske skatteborgere garanterer for indlån hos private virksomheder med et beløb svarende til to gange landets bruttonationalprodukt.