Ministerrokadens vindere og tabere

Efter dagens rokade har Netavisen Pio lavet en oversigt over, hvem der har grund til at smile og hvem, der bander i det skjulte.

Vinderne

1. Finansministeren: Det er umuligt ikke at se ministerrokaden som blot det seneste bevis for, at Bjarne Corydon har særdeles meget at skulle have sagt på de indre linjer. Ved sidste rokade var den store overraskelse, at Nick Hækkerup blev degraderet, mens Nicolai Wammen blev forfremmet – angiveligt fordi førstnævnte ikke marcherede i takt med finansministeren i tilfældet med selskabsskattelettelserne. Ved denne rokade er det Dan Jørgensen, der bliver belønnet for loyalt at forsvare selskabsskattelettelserne mod de interne kritikere. Corydon skubber sine få, men loyale støtter så langt frem som muligt.

2. SFs venstrefløj: Med rokaden færdiggøres den interne magtforskydning fra højre mod venstre, som startede for et år siden, da Annette Vilhelmsen vandt SFs formandspost og fyrede Thor Möger Pedersen som skatteminister. Ikke blot bliver Holger K. Nielsen forfremmet til udenrigsminister og medlem af K-udvalget, men Lisbeth Bech Poulsen bliver gjort til politisk ordfører og Trine Pertou Mach bliver indsuppleret som afløser for Villy Søvndal. Dermed sidder den sidste fra SF’s fornyelsesprojekt, Astrid Krag, ensom tilbage i sit Sundhedsministerium, mens alle hendes gamle kampfæller enten har indstillet deres politiske karrierer eller har meldt sig ud af partiet.

3. Regeringens presseomtale: Selvom rokaden affødes af en særdeles kaotisk situation, er den ironisk nok et boost til regeringens profil i offentligheden. På den korte bane overskygger rokaden fuldstændigt de negative sager, der var den oprindelige årsag bag rokaden. De færreste aviser fredag morgen vil indeholde mange ord om Annette Vilhelmsens ellers betændte møgsag om Zornig-donationen. På den lidt længere bane vil rokaden givetvis føre til en skarpere profil for regeringen som helhed. Man må forvente, at både Holger K. Nielsen og Karen Hækkerup vil være mere offensive end deres forgængere i ministerstolen, og Jonas Dahl og Dan Jørgensen vil som nye være sultne for at markere sig. Især sidstnævnte er dygtig til at sætte en dagsorden, er ikke bange for at være kontroversiel og har samtidig den fordel af han – wait for it! – kender området og interesserer sig for det.

4. Den kommende ledelse: Blandt de mest oversete ændringer var sammensætningen af Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget. Henrik Sass Larsen fik sæde i regeringens Ø-udvalg og cementerer dermed sin position som en af regeringens absolut vigtigste ministre, mens Mette Frederiksen kommer i statsministerlære i K-udvalget. Begge dele giver den nye socialdemokratiske magtakse større indflydelse og mere erfaring.

Taberne

1. Den socialdemokratiske folketingsgruppe: Gårsdagens største taber var den socialdemokratiske folketingsgruppe. For anden gang i træk måtte de se en rokade, der ikke bød på forfremmelser, men til deciderede degraderinger. Sidste gang blev Mette Gjerskov og Henrik Dam Kristensen sendt tilbage og gjorde beslag på et par attraktive poster i folketingsgruppen, og denne gang har statsministeren valgt en person uden for gruppen. Dette berører ikke blot dem i forreste geled, der stod til en ministerpost, men også de folketingsmedlemmer, der stod til forfremmelser, når eksempelvis posten som politisk ordfører blev ledig.

2. Landbrug & Fødevarer: Selvom Dan Jørgensen gjorde alt, hvad han kunne, for at fremhæve de kompromissøgende elementer fra sin tid i Europaparlamentet, vil landbrugets interesseorganisationer med statsgaranti mærke, at de har fået en minister, der ikke blot er skeptisk indstillet over for manglende miljø og dyrevelfærd, men også særdeles stålsat på at ændre det. Til gengæld har landets økologiske landbrug og miljøorganisationer givetvis allerede opkøbt al den champagne, som de kunne opdrive i den lokale Irma. Efter ti år med grisebønder i ministerstolen får de endelig en minister, der entusiastisk vil tale deres sag.

3. Arbejdshestene: Selvom de socialdemokratiske folketingsmedlemmer kollektivt er utilfredse med rokaden, vil især to personer være bitre. Den myreflittige Magnus Heunicke blev for anden gang i steg ikke belønnet for, at han i to år har forsvaret meningsmålinger, løftebrud og kovendinger hver dag fra kl. 5.30 om morgenen. Og den arbejdssomme erhvervsordfører Benny Engelbrecht – der ellers var et godt bud til posten som fødevareordfører pga. sit tidligere ordførerskab på samme område– er næppe eller tilfreds med at se sig slået af Dan Jørgensen til én af de få poster, som han ville kunne komme i betragtning til. Han kan jo Det er jo ikke just forvente, at posten som erhvervs- og vækstminister bliver ledig i den nærmeste fremtid.

4. Justitsministeriet: Nej, der er ikke tale om 1993, hvor Justitsministeriets organisation og troværdighed lå sønderskudt tilbage efter Tamil-sagen. Men ikke desto mindre er det svært ikke at se Justitsministeriets magt mindsket efter rokaden. Ikke blot skal der i kølvandet på den seneste skandale sættes en intern undersøgelse i gang af ministeriets medarbejdere. Men ministeriet mister også en minister, der var tæt på regeringstoppen, og samtidig sin plads i regeringens koordinationsudvalg, som man ellers traditionelt har haft.


Flere artikler om emnet

Annonce