Ministre i krydsild om kontanthjælpsloft

Hvor skal de op til 5.000 københavnere bo, der måske ikke længere har råd til at blive boende i deres bolig, efter kontanthjælpsloftet rammer? Det skal finde sig et arbejde, lød svaret på dagen samråd i Folketinget.
Mens al opmærksomhed i disse dage rettes mod regeringsforhandlingerne på Marienborg, så går hverdagen uden for mediernes søgelys videre for de mere end 30.000 danskere, som for knap to måneder siden blev ramt af de blå partiers kontanthjælpsloft.

Helt glemt er de dog ikke, for Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil havde i dag kaldt to af regeringens ministre i samråd om de konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, ikke mindst for de mange borgere, der risikere at måtte forlade deres bolig, fordi de ikke har råd til at betale huslejen på en kontanthjælp.

5.000 københavnere kan miste boligen
Rosenkrantz-Theil henviste til tal fra Københavns Kommunes socialforvaltning, som viser, at mellem 3.500 og 5.000 københavnere er i risikozonen for ikke længere at kunne betale huslejen efter indførelsen af kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet er netop skuret sådan sammen, at det især er boligstøtten som beskæres, når indkomsten for en kontanthjælpsmodtager rammer loftet.

Hun henviste også til, at der ifølge Boligselskabernes Landsorganisation er sket en ”gigantisk stigning” i antallet af huslejerestancer efter 1. oktober, hvor kontanthjælpsloftet blev indført.

En særlig problemstilling vedrører ifølge Rosenkrantz-Theil skilsmissefamilier. Enlige forsørgere står til at blive hårdt ramt, og hvis de må forlade København, kan det få store konsekvenser for den forældre, der ikke bor sammen med barnet, og som så vil få svarere ved at se sit barn. Den problemstilling kaldte Theil en ”blind plet” i kontanthjælpsloftet.

Regeringen: Folk må prioritere
Både beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen og Inger Støjberg, der deltog i sin egenskab af boligminister, gentog regeringens mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen genoptog, ”hovedsigtet med kontanthjælpsloftet er at få folk i job”, ligesom han mente, og at der i øjeblikket er ledige job på det danske arbejdsmarked, som i øjeblikket besætte af udlændinge. Det modsvares dog i nogen grad af regeringens egne al. Af de mere end 30.000 der rammes af loftet, forventer regeringen kun, at de 500 vil komme i arbejde. Hver gang 60 borgere rammes af kontanthjælpsloftet, bliver de 59 altså fattigere, mens kun én kommer i job.

Neergaard anerkendte, at der kontanthjælpsloftet giver færre penge til familierne: ”Det vil naturligvis kræve en prioritering i hverdagen, og boligforbruget kan for nogen indgå i den prioritering. Men det er og bliver et individuelt valg, hvor meget man vil bruge på boligudgifter”, som Neergaard formulerede det. Eller sagt med andre ord: Hvis du ikke har råd til at betale huslejen, så skal du nok finde dig et andet sted at bo.

Boligminister Inger Støjberg hævdede, at ”kontanthjælpsloftet ligger så højt, at man både kan leve og bo for det”. Hun hævede, at et ægtepar med to børn og en husleje på 7.400 kroner om måneden vil have 14.600 om måneden efter skat og husleje. Og ifølge ministeren er der masser af muligheder for at finde billige boliger til under 7.000 kroner om måneden.

Hun skosede også oppositionen for kun at fokusere på meget de negative konsekvenser af loftet: ”Ikke en har nævnt, at vejen ud af det her kunne være at finde sig et arbejde”, lød det fra ministeren, efterfulgt af dybe suk fra oppositionen.

Hvor mange boliger er ledige?
Svarene gjorde ikke den socialdemokratiske ordfører tilfreds. Pernille Rosenkrantz-Theil satte spørgsmålstegn ved, hvor mange af de mange boliger i København der reelt er ledige, da boligkøen i København i forvejen er meget lang, og at der hver måned kommer nye tilflyttere til København, som ønsker.

Hun stillede også spørgsmålstegn ved udsagnet om, at det er et individuelt valg, hvor meget man som borger vil bruge på boligudgifter: ”Det er jo ikke et individuelt valg, om den der overhovedet findes boliger i den prisklasse, man er villig til at betale. Jeg kan jo ikke bare sige, at nu vil jeg bruge 3.000 kroner om måneden, og så vil jeg have en seksværelses lejlighed på Østerbro”.

Samrådet sluttede derfor uden at fronterne havde rykket sig det store. Regeringen fastholder, at det kontanthjælpsloftet er godt, fordi flere kommer i arbejde. Oppositionen synes det er anerkender, at det er dejligt hvis at folk kommer i arbejde, men savner stadig svar på hvad der skal ske med de cirka 29.500 og af 30.000, der altså ifølge regeringens tal ikke kommer i arbejde.


Kommentarer fra Facebook