Minkens tid: Hvad ville blå blok have gjort?

Hvad ville blå blok egentlig selv have gjort i håndteringen af covid-19-smitte blandt mink? Det spørgsmål stiller Kjeld Schmidt i dette debatindlæg.
Foto: Anima
Partierne i blå blok vil meget gerne tale om mink, men så alligevel ikke. De er vrede over, at minkene blev aflivet og ”erhvervet nedlagt”, men hvad ville de selv have gjort? På det punkt er de meget lidt meddelsomme. Det er ellers det afgørende spørgsmål, til forskel fra spørgsmålet om, hvem, der vidste hvad hvornår.

Risikovurderingen

Situationen var i efteråret 2020 den, at smitten blandt mink kom ud af kontrol. Der var efterhånden 10 gange flere smittede mink end mennesker. Aflivning af smittede besætninger (zone 1) og besætninger inden for en radius af 7,8 km (zone 2) var ikke tilstrækkelig til at standse smitten. Antallet af nysmittede mink steg hurtigere, end man fik aflivet. Situationen var ude af kontrol. Det er en kendsgerning.

Over halvdelen af de smittede borgere i Nordjylland var smittet med varianter af SARS-CoV-2, der var opstået som mutationer i minkbesætninger. Smitten blandt mink medførte altså sygdom blandt mennesker.

Risiko for neutralisering af vacciner

Der var desuden risiko for, at der ville opstå varianter, der ville kunne neutralisere de dengang med længsel ventede vacciner.

Den situation fik Statens Serum Institut (SSI) til at konkludere i sin risikovurdering af 2. november 2020: “Konklusion: En fortsat minkavl under en igangværende Covid-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge Covid-19 med vacciner.”

Det handlede altså ikke alene eller primært om nye varianter men om, at minkbestanden udgjorde et reservoir på godt 15 millioner mink, hvorfra smitte ville udgå igen og igen.

Regeringens beslutning den 3. november 2020 om at aflive alle mink (også de raske og uberørte mink i zone 3) var svaret på denne vurdering.

Omkostningerne ved ikke at gøre noget

Det var en barsk beslutning, og den kom til at koste milliarder. Men hvad ville det have kostet at undlade at aflive alle mink? Det er et godt spørgsmål.

- Hvad ville det have betydet for sundhedsvæsnet? Hvor mange operationer skulle have været aflyst af hensyn til fortsat minkavl? Kunne sundhedsvæsnet have holdt til dette yderligere pres? 

- Hvor megen smitte i befolkningen ville fortsat minkavl i den situation have forårsaget? Hvor mange døde ville det have medført? Hvor mange mennesker med alvorlige senfølger ville have været prisen? 

- Hvor mange yderligere nedlukninger ville have været påkrævet, hvor omfattende og hvor langvarige? Hvad ville de have kostet? Hvilke andre erhverv skulle have været belastet af fortsat minkavl?

- Hvad ville det have kostet dansk eksport og landets internationale anseelse, hvis regeringen ikke have grebet resolut ind?

Hvis man vil kritisere regeringens barske beslutning, må man anstændigvis forholde sig til sådanne spørgsmål: Hvad ville det have kostet at lade stå til?

De faktiske forhold i minkindustrien

Men kunne man ikke have bevaret avlsdyrene eller en del af dem, så erhvervet kunne genopstå efter en dvaleperiode? Det mente flere borgerlige politikere dengang, og det er tilsyneladende, hvad Jakob Ellemann-Jensen forestiller sig i dag.

Men spørgsmålet om at bevare avlsdyr blev diskuteret heftigt mellem minkbranchens repræsentanter og myndighederne op til beslutningen om at aflive alle mink den 3. november 2020. Konklusionen var, at det ikke var gørligt.

For det første kan man ikke nedfryse sæd, æg og embryoner fra mink, og så senere opformere bestanden ved kunstig befrugtning. Mink har ”induceret ovulation”, dvs. at ægløsningen udløses ved naturlig parring. Mink kan således ikke kunstigt befrugtes. Man skal bevare levende avlsdyr.

Betydelig investering

For det andet skal man, for at bevare levende avlsdyr, have en population af en vis størrelse af avls-økonomiske grunde, før det overhovedet kan løbe rundt.

Minkavlen var baseret på en bestand af ca. tre millioner avlsdyr. For hver farvelinje i minkbestanden behøver man 5.000 avlstæver og 2.000 avlshanner, og skal man f.eks. bevare otte farvelinjer, skal man altså op på 56.000 avlsdyr, og disse skal vel at mærke opbevares, fodres og passes i flere år under forhold med meget høj grad af biosikkerhed. Der er med andre ord tale om en betydelig investering med betydelig usikkerhed.

Men selv en bestand af avlsdyr af denne størrelsesorden ville have været helt utilstrækkelig ifølge minkbranchens formand, Tage Pedersen, som i Berlingske 12. november 2020 udtalte: 

”Vi har tre millioner avlsdyr i dag. Hvis vi kan starte med 56.000 avlsdyr om et år, vil det tage 20 eller 30 år at komme tilbage. Vi vil slet ikke kunne klare os i konkurrencen med resten af verden, hvis vi kun har et lille erhverv med nogle få mink”.

Men tre millioner avlsdyr ville have været et ukontrollabelt reservoir for smitte. Det er i praksis umuligt at opbevare tusinder for ikke at tale om millioner af mink uden at løbe en stor risiko for, at minkbestanden ville forværre smitten i befolkningen. Det havde erfaringerne jo vist: smitten var jo kommet ud af kontrol. De faktiske forhold i minkindustrien viste, at erhvervet ikke magtede at forhindre smittespredning.

Det er desuden i en TV2-dokumentar fra juni i år blevet dokumenteret, at halvdelen af avlerne undlod at lade sig teste. Statens Serum Institut (SSI) oplyser, at blandt de 3.272 danskere, som enten ejer eller bor på en minkfarm, var 1.903 ikke blevet PCR-testet en eneste gang inden september 2020. Mange avlere indsendte tilmed ugyldige prøver for at kunne sælge skind fra smittede dyr.

På tide at se virkeligheden i øjnene

Sagen er alt i alt den, at minkerhvervet i Danmark -- med en årsproduktion på 15 millioner mink på et meget lille areal -- var dødsdømt, da pandemien ramte. Som Kåre Mølbak, daværende faglig direktør i SSI, da formulerede det over for Politiken den 9. december 2020:

”Det, at vi fik covid-19 i Danmark, blev på mange måder desværre en game changer for minkerhvervet, og det er den helt overordnede indflyvning til problemet.”

Hvis jeg kan tillade mig at citere, hvad jeg selv skrev tilbage i februar:

”Minksagen var en tragedie for avlerne og deres familier og ansatte og for ledsageerhvervene. Den havde også tragediens særlige kendetegn: hildet i ønsketænkning og bedøvet af håb var de involverede — avlere og myndigheder — med få undtagelser ude af stand til at erkende, at det danske minkerhverv ikke kunne overleve mødet med Covid-19.” 

Det er på tide at se virkeligheden i øjnene.

Kjeld Schmidt er dr.scient.soc. og professor (emeritus) på Copenhagen Business School, professor på Universität Siegen i Tyskland og chefredaktør på tidsskriftet 'The CSCW Journal'.


placeholder

Kommentarer

På Berlingske Tiderne forsøger de fortvivlet at genstarte minksagen med "ny viden". Håber det lykkedes for det vil være den ultimative nedtur for blå blok i en usikker tid som nu, hvor folk virkelig ikke gider høre mere om det blå holds ufine slag underbæltestedet uden indhold.

Så bare klø på berlinger. Et hvert skridt hen mod at blå blok taber valget er et skridt i den rigtige retning.

Med udgangspunkt i artiklens overskrift:
Minkens tid: Hvad ville blå blok have gjort?

Gad vide om ikke blå blok ville have sikret rettidig lovhjemmel inden minknedslagtningen skulle bekendtgøres fra øverste ledelse?.......Vi har ikke råd til, at der træffes hovsa-løsninger fra landets øverste trin!

Det kunne man håbe. Men de blå partier bebrejder jk også regeringen for at have nedlagt minkbranchen og kostet skatteyderne 18 mia.

Hel minksagen er ikke et spørgsmål om, hvad man ville gøre. For der var ikke noget valg. Og blå blok ville have handlet nøjagtig på samme måde. Alle mink ville med en blå regering også været blevet slået ned.

Det eneste den her mink sag drejer sig om er detaljer på vej mod et uundgåelig resultat. På den baggrund har blå blok forsøgt sig med et karaktermord på Danmarks statsminister midt under en alvorlig krise. Det er der virkelig ikke mange pæne ord at sige om. Men det fortæller meget om, hvad du kan forvente af en blå regerings metoder.

Beslutningen om nedslagtningen var en hovsa-løsning fra landets øverste trin. Det hele skulle ske over hals og hoved. Man påstod også, at ingen forbrændingsanlæg kunne klare destrueringen af minkene efter aflivning, hvorfor man først grave minkene ned for efterfølgende at grave dem op igen.
Herefter blev de kørt til de forbrændingsanlæg som aldrig var blev spurgt inden endnu en hovsa-løsning så dagens lys. Det må siges at være politik på et rødt skråplan, hvilket befolkningen betaler dyrt for.

Kære Kjeld, tak for din artikel. Den er velargumenteret - og for mig var det meget nyttigt, at få viden om hvor vanskeligt det var at bevare avlsdyrene.

Også fra mig skal lyde stor taktil professoren for en saglig og vel underbygget troværdig artikel, som jeg håber må komme i samtlige aviser, især Berlingske, Politiken, JP og Børsen. For jeg er af samme overbevisning, at de blå måtte have truffet det samme valg, men også at de nok ikke havde N..... til det, og så kan man jo godt forestille sig i dag, hvad der så var sket, jeg tør ikke tænke den tanke til ende. Så tak for solid information, det får vi ikke for meget af i disse valgtider.

Fra mig af, skal der også lyde et meget stort tak til Kjeld Schmidt, så godt og sagligt har jeg ikke set omstændighederne omkring minkene, beskrevet andetsteds.

Hvad angår artiklen og muligheden for, at den bliver publiceret i andre aviser, der bliver man skuffet, hvis man tror det vil ske. Det strider mod den uskrevne men veletablerede praksis, at en artikel kun udgives af én avis og én avis alene. Det 'skriver' forfatteren af artiklen/kronikken under på, ved optagelse af samme hos en avis. Herefter vil ingen andre røre den med en ildtang.

Hvad man kan håbe er, at der i andre aviser bliver refereret og linket til artiklen her.

Den anden mulighed er, at Kjeld Schmidt ny-skriver artiklen så den reelt siger det samme men med ny ordlyd, og det kan man reelt set gøre for hver eneste avis i Danmark men det er et stort arbejde.

Man skal på den positive side så også lige huske, at i det mindste, så har alle de store aviser et team af ansatte (researchers), hvis arbejde det er, at gennemlæse/følge med i alle andre aviser og mediers nyheder. Finder man noget 'interessant' så sættes der en journalist til, at skrive en artikel om emnet der oftest indeholder link til den oprindelige artikel.

Det må vi håbe sker i stor stil her.

Hvis Blå Blok havde haft mod tilbage i 2009 ville der aldrig være opstået en alvorlig smitterisiko, for så ville minkerhvervet været afviklet eller under afvikling, for dengang besluttede den blå regering, at forbyde ræveavl i Danmark.
Det var helt klart af dyreetiske grunde. Det var ikke rimeligt, at holde ræve i små bure, men når det gik dengang var det sikkert fordi, der kun var 16 rævefarmere i Danmark.
Det er selvsagt lige så uetisk at holde mink, der også er rovdyr, i små bure, men mon ikke landbrugslobbyen, Kopenhagen Fur, og den milliardomsætning de pelsede mink indbringer, var årsagen til at minkavlen ikke også blev afviklet tilbage i 2009. I øvrigt er de eneste, der med god samvittighed kan bære en minkpels, minken selv.

Håber hermed Jyllands-Posten har fået et svar tilbage. Hvis der er nogen avis der i den her sag har vedligeholdt minksagen er det Jyllands posten.
Må vi håbe JP er lige aggressiv med " MENS VI VENTER PÅ IRAK RAPORTEN "

Hvorfor bliver minkopdræt ikke meldt til politiet som dyremishandling ?? Det er værre end burhøns..og de blev da forbudt. Jeg har spurgt ud i æteren masser af gange, men ingen svarer mig....kom nu !!!
HVORFOR ER OPDRÆT AF MINK IKKE DYREMISHANDLING ????

Nyeste forskning på dyrevelfærdsområdet, viser at dyr har samme slags smerte som mennesket. - Det at smide levende rejer i kogende vand feks er dyrplageri alvorlig grad - gælder alle former for aflivning på alle levende organismer.
Forskningen viser endvidere, at og mennesker i den geundliggende form har mange fælles nervefunktuiner.
Planter reagerer på bid fra orme o.lign
Der er flere resultater på vej om dyrs reaktioner smerte..

Mens vi snakker om dyremishandling og især aflivning af dyr, så er det nok ikke selve aflivningen der er det værste, men den angst dyret føler umiddelbart op til aflivningen.

Derfor er det også, et eller andet sted grotesk når vi nu snakker om aktiv dødshjælp. Ikke at jeg som sådan er stålsat imod aktiv dødshjælp og måske skal muligheden være der, men når man snakker om at plejehjem skal kunne tilbyde beboerne aktiv dødshjælp, så er vi ude på en skråplan. Initiativet må aldrig nogensinde komme fra andre end borgeren selv. Man skal heller ikke skubbe til ideen overfor den ældre eller svært syge. For der er sikkert mange der kunne blive presset ind i noget de reelt set ikke ønsker men frygter. De besværlige borgere, dem der kræver ekstra meget pasning, dem man ikke lide, m.fl.
Det er det farlige ved at indføre aktiv dødshjælp. Lad os håbe det bliver ved snakken.

PS. Min egen mor blev, også uden lovlig aktiv dødshjælp, hjulpet godt på vej i døden af plejehjemspersonalet. På samme plejehjem døde der fire ældre indenfor en måned, havde jeg haft kræfterne og pengene til det, havde jeg klaget over det, det gjorde de tre andre familier heldigvis, men som vi ved, det er så som så med retssikkerheden i Danmark.

Med mit kendskab til plejehjem synes jeg det er en lidt grov beskyldning mod plejehjemspersonalet at de "hjælper" de ældre beboere på vej i døden. Når ældre kommer på plejehjem skyldes det at de er svækket af forskellige sygdomme, og derfor kun har en begrænset levetid tilbage inden de dør en "naturlig" død, det evige liv er jo ikke opfundet uanset hvor religiøs man er og hvad præsterne ellers lover i kirken. Raske ældre bliver ikke visiteret til plejehjem men kan være heldige at få anvist en ældrebolig med tilknytning til et plejehjem.

Min mor havde været indlagt i 10 dage med svær lungebetændelse, da det begyndte at gå den vigtige vej blev hun udskrevet til plejehjemmet. Jeg boede lidt langt væk og kunne derfor først besøge hende to dage efter udskrivelsen fra sygehuset. Det var i oktober biddende koldt med høje vinde og regn.

På plejehjemmet fandt jeg hende i hendes lejlighed, nøgen i sengen med kun et lagen over sig og døren ud til balkonen stående piv åben, da jeg følte på hendes hud var hun isnende kold fra top til tå - ti dage senere var hun død.

Hvad kalder du det?

Jeg er opvokset på hospitaler og tilbragte dagligt mange timer på diverse afdelinger og i vagtstuerne, så jeg har et indblik i den for lægmænd ellers skjulte side af sundhedsvæsenet (det er der ikke noget fordækt i).

Det man gjorde mod min mor, var det samme som man tidligere gjorde med meget for tidligt fødte børn, børn der var svært handicappede eller som man af anden grund ikke forventede ville overleve. De blev lagt nøgne i et bækken foran et åbent vindue i skyllerummet. Og der fik de lov til at ligge indtil livet var sivet ud af dem. Det er dog heldigvis længe siden og i dag kan man redde langt flere end man kunne i 50erne, 60erne og 70erne.

Min mor døde i 2009, og tror du at når fire familier indenfor en måned på det samme plejehjem oplever uventet død under mystiske omstændigheder, at alle fire tog fejl?

PS. Den oktober dag var det 4 grader varmt udenfor og ikke meget mere inde i min mors bolig.

Hvis alle de nævnte døde under "mystiske" omstændigheder, blev det vel politianmeldt eller hvad?

Personligt var jeg grundet, at mit helbred ikke kunne holde til det, ikke selv med til at politianmelde det, men de tre andre familier gjorde det. Siden har jeg gjort hvad jeg kunne for at glemme det. Men selv kommer jeg aldrig på plejehjem. Ikke på vilkår.

Jeg er sikker på at de allerfleste der arbejder i plejesektoren er gode og samvittighedsfulde medarbejdere. Men det er ikke alle, og du bliver ikke automatisk en god og ansvarsfuld medarbejder, bare fordi du får arbejde i sundhedssektoren, der er lige så mange ligegyldige og laizze faire mennesker i plejesektoren som i resten af samfundt.

Jeg har selv personligt været udsat for hetz og nedværdigende behandling af en sosu-assistent der kommer her i bygningen hvor jeg bor. I en sådan grad at jeg har kæmpet med min psyke de sidste to år og nu går til psykolog.

Til Bent,

Der skal kun være et råddent æble i en kasse, hvis det ikke bliver sorteret fra så rådner alle æblerne. Det er der en psykologisk forklaring på.

https://ugeavisen.dk/frederiksberg/artikel/svigt-p%C3%A5-danske-plejehje...

Her endnu en artikel fra en sag som vi alle bør huske med gru.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-12-30-plejepersonales-behandling-af-...

”Putinsagen var en tragedie for velfærdssamfundet og deres familier og ansatte og for produktionserhvervene. Putins krig havde også tragediens særlige kendetegn: hildet i ønsketænkning og bedøvet af håb var de involverede — velfærdssamfundet og myndigheder — med få undtagelser ude af stand til at erkende, at det danske velfærdssamfund ikke kunne overleve mødet med Putin.

Det er på tide at se virkeligheden i øjnene.

Hvad ville blå blok have gjort?

Rød blok og et tøvende samarbejde hen over midten er sandet til!

Selv sundhedsvæsenet er sandet til!

Skal man tro Lars Løkke Rasmussen!

Der som den eneste talte Mette Frederiksen midt imod under pandemien!

Hvad ville han have gjort?

Putin og pandemien!

Pest og kolera!

Putin gør hvad der passer ham!

Hurtige stemningsskift
"Det er lidt det samme som nu, men i anden kontekst. Handlekraft er godt, men nogle er nødt til at insistere på også at tænke lidt længere frem,” siger Løkke og vender tilbage til den aktuelle debat, hvor et flertal nu går ind for at hæve forsvarsudgifterne til to procent:

”Det er 18 mia. hvert år. Det er en betragtelig del af vores råderum. Læg dertil, at et andet logisk modsvar på den aktuelle situation er en accelereret grøn omstilling, der heller ikke er gratis. Det siger noget om omfanget af udfordringen,” siger Løkke, der minder om, at stemningen hurtigt kan skifte:

”Det kan godt være, man kan lave nogle nyhedsudsendelser i øjeblikket, som får alle til at sige: ”Det er også rigtigt, vi skal bruge mange flere penge på forsvaret”.”

”Men om par måneder kommer der nogle andre udsendelser, der viser, hvor galt det står til på plejehjemmene, og så vil alle sige: ”Det er også rigtigt, vi skal bruge meget mere på vores plejehjem”.”

”Det er ikke, fordi jeg er imod de her ting. Men man skal altså tænke dem ordentligt igennem.”

Og statsminister Mette Frederiksen knipsede blot to gange med fingrene:

Pist borte var minken!

Pist borte var 19 milliarder gode danske kroner!

“ ”Meget af det ser rigtigt ud. Men der mangler lidt ro – lidt koldt vand i blodet. Lidt sammenhæng. Vi har brug for et samlet strategisk dansk svar på, hvad der sker.”

”Det er bekymrende, hvis der kommer en konkurrence om at vise handlekraft, uden man lige får tygget skråen. Så man i huj og hast laver en bilateral aftale med Amerika, udskriver folkeafstemning om forsvarsforbeholdet og øger bevillingerne til Nato,” siger Løkke og fortsætter efter en lille pause:

”Det er, som om politik er på speed i øjeblikket”

Og snart er danskerne på speed for blot at holde varmen!

“ Vi kan ikke hjælpe alle imod Putins inflation!”

Siger statsministeren!

Godt hun kunne hjælpe alle imod minken!

Skam at den som en fugl Føniks genopstod i en Putin forklædning!

Men måske har også her Lars Løkke et bud:

”Putin har aldrig været en varmblodet, vænnesæl type, men da jeg mødte ham i starten, var han en mand, man kunne have en ordentlig og åbenhjertig dialog med.”

”Da jeg besøgte Putin i Kreml dengang, var det ikke på et pompøst kontor, hvor han sad ved et ti-meter langt bord og tronede. Jeg kom ind på et kontor, der mindede om mit eget i Statsministeriet,” siger Lars Løkke, der understreger, at Putin tidligere udtrykte en helt anderledes positiv holdning til Vesten.

”Da Putin kom til ved årtusindskiftet, talte han om russisk tilknytning til Nato, han holdt taler i det tyske parlament på tysk og rakte ud til George Bush efter 9/11. Og da han besøgte København i 2010, talte vi ikke alene om handelssamarbejde, men også om forskningssamarbejde.”

Dødsspiral
I dag står den i stedet på boykot af Rusland, og Løkke ser Putins stigende egenrådighed som en del af forklaringen:

”Putin har ladet sig isolere sig mere og mere derhjemme, hvor der ikke er plads til nogen, der modsiger ham – eller bare giver ham andre råd. Han er kommet ind i en dødsspiral, hvor der leveres dårligere og dårligere velstand, hvor kritikken bliver mere og mere undertrykt, og hvor rådgiverne bare er ja-sigere.”

Statsminister Mette Frederiksen vil nu lade sig rådgive hen over midten i dansk politik!

Lykkes det?

Ja, så kan statsminister og udenrigsminister Lars Løkke tage til Kreml og give gode råd videre:

Speed ned! Slap af! Det går nok!

Det er på tide at se virkeligheden i øjnene!

Minksmitten skete udelukkende via personalet på farmene. Nøjagtig som på plejehjem: via besøgende og smittede ansatte. Så smittezonen på de 7,8 km var helt til grin. Spørg viruskyndige på KU og SSI: vi fandt INTET hos måger, rotter, fluer, luft etc etc, så der er konklusionen, at de ansatte og ejerne var de skyldige.

Ingen af de store aviser eller DR har fx omtalt TV2’s dokumentar fra 16.juni 22, der via interviews afslørede Den skjulte minksmitte. En omtale ville jo sikkert også ødelægge billedet af en ‘magtfuldkommen’ statsminister.

Som jeg har forstået det, var det hustruerne til minkavlerne der som sosu-assistenter, bragte smitten ind på plejehjemmene og smittede beboerne i stort antal og hvor dødstallet var stærkt forhøjede. Det var moralsk og menneskeligt forkasteligt.

BLÅ BLOK ville sikkert ikke have gjort så meget. De ville have sagt at det drejede sig om borgere med et "erhverv".Fuldt legale erhverv der skulle opretholdes. Imens kunne smitten brede sig kvit og frit i landet. Hvor borgerne enten kunne tåle Corona eller ikke." Nogen vil altid være stærkere end andre". Og "Døden skal altid have en årsag". Eller endnu værre ...."Vi skal alle dø". Det var jo ORDENE man kunne høre fra en del "BLÅ RÆKKER" da Corona var
på sit højeste. Ene KYNISKE HOLDNINGER kom på bordet.

Ikke alle der har kommenteret på Kjeld Scmidts glimrende artikel om mink-sagen er vist opmærksomme på linket i artiklen til hans meget grundige gennemgang af sagen, som blev publiceret i Ny Politik før Minkkommissionen kom med sin rapport. Tryk på linket i Kjelds artikel og læs den - lang men god!

Det er absolut en artikel der er værd at læse. Link: https://ny-politik.dk/NP-1-2022/1-9-2022.html

Annonce