Mistanke om snyd: Landbrugspraktikanter fra Uganda skal tjekkes grundigere

Kontrollen med ansøgninger om landbrugspraktik fra Uganda skal skærpes.

Sådan lyder meldingen fra udlændinge- og Integrationsminister Rasmus Stoklund (S), efter der de seneste år er sket en voldsom stigning i antallet af ansøgninger fra landbrugspraktikanter fra det østafrikanske land.

Helt konkret er der tale om en stigning fra 80 ugandiske praktikanter i 2021 til 566 i 2025.

Det svarer til, at hver fjerde landbrugspraktikant sidste år kom fra Uganda, og ugandiske statsborgere udgør dermed den største nationalitet, som får opholdstilladelse på landbrugspraktikant-ordningen.

Mistænker snyd med ansøgninger

Den eksplosive stigning har givet myndighederne anledning til at tro, at der muligvis sker snyd med ansøgningerne.

Derfor har SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) i efteråret udført en række kontrolinterviews i Uganda med 48 ansøgere til landbrugspraktikantordningen.

Her blev der blandt andet konstateret betydelige udfordringer med at vurdere, om praktikantansøgeres uddannelsesdokumenter indholdsmæssigt er retvisende, og om ansøgerne reelt har fulgt de pågældende uddannelser.

Hvis de ugandiske landbrugspraktikanter ikke lever op til kravene for at få en opholdstilladelse, skal det have konsekvenser

“Udlændinge, der snyder med deres uddannelsespapirer, skal selvfølgelig ikke være på en dansk praktikantordning eller opholde sig i Danmark i det hele taget,” siger udlændinge- og Integrationsministeren i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Hvis de ugandiske landbrugspraktikanter ikke lever op til kravene for at få en opholdstilladelse, skal det have konsekvenser. Jeg er derfor meget tilfreds med, at kontrollen nu skærpes med ansøgningerne fra Uganda.”

Skærpet kontrol

Skærpelsen betyder, at alle ugandiske ansøgere, der står til at få opholdstilladelse, fremover skal indkaldes til et personligt interview på den danske ambassade i Nairobi.

Interviewet skal hjælpe med at vurdere ansøgernes troværdighed, inden der meddeles endelig opholdstilladelse.

Læs også:Minister om udskældt ordning: Det skal vi under ingen omstændigheder finde os i

Det handler eksempelvis om at nå til bunds i, hvorvidt ansøgeren reelt har påbegyndt eller afsluttet en relevant uddannelse i hjemlandet, eller at det afgørende formål med praktikforløbet er at skaffe ansøgeren et ophold, der ellers ikke ville kunne opnås.

I tilfælde, hvor man har grund til at tro, at de påkrævede krav ikke er opfyldt, har SIRI mulighed for at meddele såkaldte formodningsafslag, så ansøgerne ikke kan få ophold i Danmark.

Dokumentkontrol af nuværende praktikanter

Hvad angår de ugandiske landbrugspraktikanter, der allerede har fået opholdstilladelse, skal Nationalt ID-center foretage dokumentkontrol.

Centeret skal undersøge, om ansøgernes dokumenter er ægte, og om der er tegn på uregelmæssigheder hos de relevante uddannelsesinstitutioner i Uganda.

I de tilfælde vil man vurdere, om der er sager om opholdstilladelser, der skal genoptages og eventuelt inddrages.

Flere fra Uganda end fra Ukraine

Antallet af opholdstilladelser til ugandiske praktikanter er steget kraftigt siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Indtil da blev der meddelt flest opholdstilladelser til landbrugspraktikanter med ukrainsk statsborgerskab.

I 2021 blev der meddelt 1.146 opholdstilladelser til ukrainske praktikanter mod 2 opholdstilladelser i 2025.

Læs også:3F-gruppeformand om praktikantbureauer: “Totalt uden ansvar og moral”

Tallene dækker her over praktikanter inden for det grønne område, herunder landbrug, jordbrug, veterinær, skovbrug og gartneri.

Det er ikke kun mennesker fra Uganda, der har fået øjnene op for praktikant-stillingerne i Danmark.

Også Vietnam har oplevet en høj vækst de senere år, hvilket har fået SIRI til også at undersøge, om ordningen bliver misbrugt af vietnamesiske praktikanter.

Topbillede

Uenighed blandt politikerne

På Christiansborg er der uenighed om, hvor langt man bør gå for at skærpe kontrollen.

Mens Venstres udlændingeordfører, Hans Andersen, oplyser til Politiken, at partiet bakker op om den øgede kontrol, har SF’s arbejdsmiljø- og beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, et andet svar.

Han mener, at ordningen med landbrugspraktikanter helt bør sløjfes, fordi formålet med ordningen er uddannelse, men det er reelt ikke det, den bliver brugt til, siger han i Politiken:

“Det her er bare en statslig autoriseret vej til at få et billigt, underbetalt arbejdsfællesskab.”

Læs også:SF-kandidat: Støjberg og Venstre åbnede ladeporten for migranter

Ordningen giver danske landmænd mulighed for at få praktikanter i op mod halvandet år til en startløn på 79 kroner i timen.

Derfor har landbrugspraktikanterne i mange år også været en vigtig kilde til arbejdskraft for de mange danske landbrug.

Af samme grund er interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer derfor ikke overraskende kritiske overfor Karsten Hønges forslag.

De mener, at en afskaffelse af ordningen vil straffe de mange, som følger reglerne til punkt og prikke.

Ifølge dem gavner ordningen både landmændene og praktikanterne, der kan tage kompetencer med hjem til deres hjemland efter endt ophold.

Udlændinge- og integrationsministeren afviser at lukke ordningen.

Han understreger samtidig, at landbrugspraktikken ikke er et “socialdemokratisk hjertebarn”, men at der også sidder andre partier i regeringen.