Mit juleevangelium

Egons blækhus

Mit juleevangelium

I anledningen af julen har Egon Clausen skrevet et juleevangelium

Egons blækhus
Billedtekst
Egons blækhus
Foto: Illustration: Egon Clausen

Jeg drømmer om en jul, hvor Josef og Maria ikke er flygtninge. Hvor stalden ikke er et uvenligt udrejsecenter. 

Hvor hyrderne på marken ikke er terrorister. Hvor krybben ikke er en barnekiste. Hvor æslet ikke er en medløbende chefredaktør.

Hvor oksen ikke er en fange i et snævert jernbur. Hvor afløbsristen ikke ender i hemmelige tunneller.

Hvor englene ikke er droner, lastet med død. Hvor stjernen ikke er endnu et fjernstyret missil. 

Hvor kong Herodes ikke er en desperat Netanyahu. Hvor kejser Augustus ikke hedder Trump. 

Læs også:Debat: Blå spøgelser i Pilestræde

Hvor Betlehem ikke er besat af rovgriske bosættere. Hvor de tre vise mænd ikke er afmægtige diplomater. 

Hvor julegaverne ikke er flere dødbringende våben. Hvor næstekærlighed ikke forvanskes til remigration. 

Hvor præsterne ikke lefler for julehyggen. Hvor frygten ikke fortrænges med forbrug. 

Hvor fortællingen om en far og en søn ikke ender i massemord på en strand. Hvor håbet ikke vader i blod, og hvor det ikke er flugt fra virkeligheden at forestille sig en fremtid, hvor der er fred på jorden og i menneskene velbehag.

Egon Clausen

Forfatter og journalist. I en lang årrække ansat på Danmarks Radio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Fredag den 19.12.2025 - 22:08

Hvis Egon Clausen virkelig drømmer om det modsatte af, hvad han her fremfører, så synes jeg, at han skulle tage at holde dig til Bibelens juleevangeliet.
Det er det, der er med til at give os den rette julestemning, og den ene dag i året, hvor vi ærer Jesus på, hvad vi opfatter at være hans fødselsdag; den ene dag på året skal være en glædesfest, hvor vi for en tid holder al verdens nød og fortræd ud i strakt arm og i stedet koncentrerer og glæder os sammen med dem, som vi på den dag har fornøjelsen at være sammen med, eller hvis vi er alene, glæder os over dette. Lad julefreden sænke sig over de små danske hjem, og lad os nyde stilheden eller larmen og måske med taknemmelighed tænke lidt over det fantastiske i, at en ældre bror lod sig inkarnere på jorden blandt farisærer og hedninger for at formidle himlens kærlighedsbudskab til os alle og vise os vejen til den åndelig udvikling, der på sigt vil frigøre os fra vores lavere selv og som døde på korset i kærlighed til os mennesker efter at have vist os den vej, som vi alle må gå for at komme videre i vores udvikling.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.