De statsansatte sekretærer, jurister, politibetjente, lokomotivførere og så videre kan i dag afholde 30 minutters lønnet frokostpause per dag. Dog på betingelse af, at de stadig står til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

Men det ønsker Moderniseringsstyrelsen at sætte en stopper for. Det forklarer de i et brev, som de har sendt til de statsansattes centrale faglige organisation CFU. Heri forklares det, at styrelsen anser den betalte frokostpause for at være et personalegode, hvormed det kan fratages de ansatte.

Det vækker forargelse i de faglige organisationer, hvor man insisterer på, at den betalte frokostpause er en del af overenskomsten og derfor ikke kan skæres uden om overenskomstforhandlingerne:

”Over den sidste tid har vi oplevet en arbejdsgiver, der ikke skyr nogen midler i forsøget på at snige forringelser af medarbejdernes vilkår ind af bagdøren. Det lægger yderligere pres på vores medlemmer, der i forvejen løber alt for hurtigt for at få enderne til at mødes og sikre vores fælles velfærd,” siger formand i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Flemming Vinther, der repræsenterer de 180.000 ansatte i staten.

Kritikken fra CFU bakkes op af både HK Stat og Akademikerne (AC). Rita Bundgaard, formand i HK Stat, kalder Moderniseringsstyrelsens arbejdsmetode for ”lusket” og formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, understreger, at man ikke vil acceptere, at denne ”markante forringelse af arbejdsvilkårene” foregår udenom overenskomstforhandlingerne, som skal være på plads i foråret 2018.

Frokostpause i DR er en del af overenskomst
Tilbage i 2014 forsøgte generaldirektøren i det statsejede DR, Maria Rørbye Rønn, at få afskaffet den betalte frokostpause fra 2017. Men i februar fastslog en voldgiftskendelse, at den betalte frokostpause var en del af overenskomsten. Det betyder, at den kun kan fjernes igennem en ny overenskomstforhandling. Den kendelse blev ventet med spænding, fordi man forventede, at den ville danne præcedens for de øvrige statsansattes ret til betalt frokostpause.

Men styrelsen anerkender ikke, at kendelsen skal gælde de øvrige statsansatte.

Vicedirektør i styrelsen Linda Nordstrøm Nissen skriver i en mail til Politiken, at ”det er Moderniseringsstyrelsens opfattelse, at hovedparten af de statsansatte er omfattet af lokale kutymer om betalt spisepause”. Hun forsætter:

Når arbejdsgiverne agerer på denne luskede måde, angriber de både de ansattes rettigheder og den danske model.

”Moderniseringsstyrelsen har i et brev til de faglige organisationer alene givet udtryk for Moderniseringsstyrelsens retsopfattelse af spisepausens status på det statslige område, som efter vores opfattelse er uafhængig af forholdene i DR”.

Men den vurdering er de faglige organisationer meget uenig i:

”Retten til betalt frokostpause, som den administreres på statens arbejdspladser, er en del af den samlede lønpakke for de ansatte, og dermed en integreret del af overenskomstgrundlaget, understreger Rita Bundgaard over for Netavisen Pio og tilføjer: ¨

”Når arbejdsgiverne agerer på denne luskede måde, angriber de både de ansattes rettigheder og den danske model. Overenskomster og eventuelle ændringer af dem er noget, vi forhandler om. Ikke noget, arbejdsgiverne dikterer eller sniger ind ad bagdøren.”

Kan vanskeliggøre forhandlingerne
Akademikerne havde i morges indkaldt Finansministeriet til et mæglingsmøde, men mødet affødte ikke resultater: Både Finansministeriet og AC stod fast på hver deres position, fortæller Lars Qvistgaard, formand for AC, til Netavisen Pio.

Moderniseringsstyrelsens udmeldinger kommer op til overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte, som skal være afsluttede i foråret 2018.

Arbejdsgiverne leder med lys og lygte for at få enderne til at løbe sammen. Det betyder, at der gang på gang bliver lavet forringelser overfor de statsansatte.

Lars Qvistgaard forklarer, at Moderniseringsstyrelsens brev kan komme til at påvirke den måde, som overenskomstforhandlingerne vil blive ført på. ”Det vil ikke gøre det nemmere at få resultater hjem, at vi har arbejdsgivere, som pludselig ikke følger spillets regler,” siger han.

”Den situation, der er i staten, er jo enormt anstrengende, fordi de statslige myndigheder er underfinansierede. Det vil sige, at arbejdsgiverne leder med lys og lygte for at få enderne til at løbe sammen. Det betyder, at der gang på gang bliver lavet forringelser overfor de statsansatte,” siger han med henvisning til, at visse ansatte i staten har fået inddraget fridage mellem jul og nytår, at der er blevet opsagt flekstidsordninger og at arbejdsgiversiden har været meget lidt involverende i hele processen omkring udflytningen af de statslige arbejdspladser.

”Derudover kommer dette, som repræsenterer en meget markant forringelse af de ansattes vilkår.”

Hvis den betalte frokostpause fjernes, vil det svare til at de ansatte skal gå 2,5 time op per uge, til den samme løn. Det svarer til en lønnedgang på 7 procent.