Mørkelagt finanslov skjuler DF's udlændingepolitiske afpresning

Finansloven skal frem i lyset og ind i Folketinget, hvis folkestyret skal bevare tilliden. De mørkelagte studehandler gøre ikke vores folkestyre ære.
Hvis man skriver om principper i det politiske arbejde, skal man sikre sig, at der langes ud til flere sider. Finansminister Kristian Jensen (V) og DF-formanden Kristian Thulesen Dahl skal derfor ikke stå alene med ansvaret for, at finanslovsforhandlinger føres bag lukkede døre og ikke i Folketingets finansudvalg.

Den manglende åbenhed er det første problem for tilliden til udøverne. Kvaliteten i lovgivningsarbejdet er min anden bekymring. For det tredje er selve udelukkelsen af et stor antal partier beklageligt; måske er det op mod 90 folketingsmedlemmer, der hverken bliver hørt eller brugt. De er dog valgt og burde sidde i et folketingsudvalg, arbejde med, stille spørgsmål, høre baglandet, komme med modforslag eller hvad ved jeg. Men arbejde med på årets vigtigste lov, det skal langt flere end i dag.

Natten 1998 gjorde mig to år ældre
Jeg husker især finanslovsforhandlingerne i 1998 fordi jeg blev to år ældre på en enkelt decembernat. Da jeg gik i seng var der 13 år til folkepensionen, da jeg vågnede næste morgen var der kun 11. Uden forudgående varsel og med et enkelt nattehug slog til mod efterlønnen og sænkede folkepensionsalderen til 65 år. Det var Socialdemokratiet og finansminister Mogens Lykketoft, der lagde ryg til, men jeg husker ikke, hvad jeg syntes om selve beslutningen. Men jeg bandede alvorligt; hvad fanden bildte de sig ind? Så store sager, så meget nattemørke og så hurtig enighed.

Men jeg bandede alvorligt; hvad fanden bildte de sig ind? Så store sager, så meget nattemørke og så hurtig enighed.

Der må have været arbejdsmarkedspolitiske og socialpolitiske ordførere, som vågnede op til spørgsmålet om, hvad de egentlig var folkevalgte til. En håndfuld i toppen traf vidtgående beslutninger. Tidligere sad medlemmerne i udvalgsværelserne og kunne have både 10 og 20 møder om samme lovforslag, der fik betænkninger og ændringsforslag med på vejen. Det siger sig selv, at de værste hovsa-forslag og en håbløse symbol-politik ikke havde mange muligheder i så saglige forløb.

Blandede handler
I årene med Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister og Thor Petersen, senere Lars Løkke Rasmussen, i Finansministeriet fik processen et nyt indhold. Blandede handler som var det Hjallerup Marked (undskyld Hjallerup) og almindelig afpresning med Dansk Folkeparti, der stemte for hvad som helst, hvis de fik udlændingestramninger som modydelse. Og V, der betalte hvad som helst for at få DF til at sikre flertallet.

Det enestående krav fra DF om en total omlægning af udlændinge- og integrationspolitikken hører hjemme i Folketinget.

I disse dage og nætter er det nødvendigt at gentage opfordringen til at flytte de politiske forhandlinger tilbage til Folketinget. Det enestående krav fra DF om en total omlægning af udlændinge- og integrationspolitikken hører hjemme i Folketinget. Der må fremlægges et forslag til folketingsbeslutning, regeringen må have lejlighed til at overveje, om den vil tage forslaget op. Hvis forslaget fremsættes må det ske efter en høring, og når høringssvarerne foreligger, så er der mulighed for førstebehandling, udvalgsarbejde, anden behandling, deputationer fra berørte mennesker eller institutioner. Det er sådan folkestyret er. Det er uden for salen og uden for udvalgsdørene, at mediernes medarbejdere kan stille de rigtige spørgsmål på basis af papirerne og gøre det i fuldt dagslys. I den aktuelle situation kan journalisterne ikke spørge om meget andet, end hvor knasterne ligger.

Opbevaringslejre
DF lægger op til en asylpolitik, hvor flygtninge anbringes i statslige modtagecentre, som vi vist godt må kaldes lejre. Ikke noget med arbejde, ikke noget med undervisning, men udsigtsløs opbevaring. Jeg ser for mig en metode, hvor flygtningene sidder i en lejr på Amager Fælled og ser på flytrafikken til og fra Kastrup med DF-Martin Henriksens fromme ønske, om,  at de efterhånden er så modløse, at de beder om en flybillet. Men til hvilke lande kan vi sende hvor mange hjem? Og hvis returflyene ikke kan få overflyvningstilladelser på vejen eller landingstilladelser, når de kommer frem, hvad så? Med tog ud af Danmark? Jeg kan ikke vurdere, hvad der kan lade sig gøre, og i virkeligheden tror jeg ikke, at forslagsstillerne selv tror på, at her ligger muligheden for væsentligt flere hjemsendelser.

Jeg tror ikke, at V vil betale 2017-prisen for afpresning

Denne sag i dette års finanslov er glimrende til at skildre, at det ikke er i Finansministeriet, der skal forhandles. Jeg tror ikke, at V vil betale 2017-prisen for afpresning. Men uanset om det bliver et ja eller nej, så er det i selve Folketinget, at processen er så åben og klar, at vi kan vide, om det er symbolpolitik eller et skifte, som får reel betydning.

Kom jeg til at flytte mig lidt fra det principielle til det konkrete? Ja, jeg kan nok ikke skjule, at jeg anser DF for en utrolig upålidelig aktør. Og så kommer jeg straks til at tænke på, at der er socialdemokrater, som vil mere med DF, og udskælder partimedlemmer, der vil mindre med DF og ikke kan se lyset i samarbejdet. Et eller andet sted er kæden sprunget af.

Jeg har (næsten) fuld forståelse for, at S er rykket i udlændingepolitikken, sådan må det være i disse tider, men man må rykke på egne forslag, egne begrundelser og med egne grænser, og gøre det med den åbenhed og debat, som efterlader et helt parti. Og skulle DF stemme for velfærdsslag fra en S-ledet regering, skal ingen da holde dem tilbage. Nå, mit ærinde i dag var det principielle slag for folkestyre, åbenhed, ærlighed og Folketingets værdighed.

 

Poul Smidt er journalist, cand. jur. og medlem af Socialdemokratiet i Rødovre.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forfatter, journalist, cand. jur og medlem af Socialdemokratiet i Rødovre. Forfatter til en lang række bøger, blandt andet "Efterretningstjeneste på udflugt", 1970, og har bidraget til flere bøger om efterretningstjeneste og overvågning. Har desuden skrevet flere politiske biografier bl.a. om Viggo Kampmann, der var aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Han skriver for tiden på en biografi om en af besættelsestidens hovedpersoner.


Flere artikler om emnet

Annonce