Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

 

Vi producerer podcasts, som du kan hente ned fra din computer eller smartphone og høre, lige når du vil. I vores udsendelser

I ”Fagligt” og ”Politisk” kan du møde toneangivende politikere, eksperter og debattører, som hver uge tager nye samfundsaktuelle emner op til debat.

Hvis du er mere til en god historie, så lyt med på serien ”Roser og Torne” om de socialdemokratiske statsministre. Du kan læse mere om hver enkelt udsendelsesrække herunder.

God fornøjelse!

Mogens & Holger Bider til Benet #4: USA-Iran-konflikten & symbolsk forhammer i V

Netavisen Pio har to af dansk politiks mest erfarne herrer, Holger K. Nielsen og Mogens Lykketoft, i studiet. Menuen byder som altid på aktuelle politiske emner og rig mulighed for at bide til benet.

I dette afsnit trækkes der på Mogens og Holgers skarpe udenrigspolitiske erfaring. Konfliktoptrapningen mellem USA og Iran er nemlig dagens tema.
Hvordan får man overblik over en så kompliceret sag? Hvad er forhistorien? Og er Donald Trump gået over stregen? Alt det og mere vil de to tidligere udenrigsministre svare på.

Til slut uddeler Mogens og Holger Grævlingeprisen til en person, som har bidt til benet og udmærket sig ved at sige det, der skulle siges.

Vært: Jens Jonatan Steen

Kommentarer

Den opståede støj omkring forholdet mellem USA og Iran synes helt at have fjernet opmærksomheden fra, hvad der foregår i Libyen.
Her sidder Rusland og Tyrkiet tilsyneladende bag hver sin af de to parter i magtkampen om magten i landet med spøgelsessoldater og forhandler netop nu en våbenhvile. Hermed sikrer de sig, medens EU snorksover, indflydelse på den egering der fremover forhandler vilkår omkring flygtninge strømmen til Europa.
I dag udfører Rusland masseproduktion af flygtninge i Syrien ved aktivt at støtte Assads horrible terrorregime og bombningerne af egen befolkning. Disse flygtninge flygter overvejende til Tyrkiet, der derved bliver grossist i flygtninge til EU området, og med denne position skamløst afpresser EU-landene politisk og pekuniært. Den model er nu blevet til et storpolitisk magtredskab, der helt åbent i en uhellig alliance lader Rusland og Tyrkiet på den ene side opnå fordele overfor EU på den anden side. Og set i det perspektiv er det jo næsten soleklart, hvad de tilsyneladende fredsbestræbelser i Libyen egentligt handler om. Den igangværende afpresningsforretning er nu under udvidelse til også at omfatte nok en af de store flygtningeruter fra Afrika til EU, hvor Libyen er den store flygtningekorridor. Herefter kan Tyrkiet og Rusland i dobbelt omfang regulere strømmen af et langt større antal flygtninge, end EU på nogen måde kan optage.
Hvornår mon EU har tænkt sig at reagere på denne alvorlige udfordring, der jo helt gør f.eks. de tanker S gør sig om flygtningelejre i nærområderne helt illusoriske.