Annonce

Mogens & Holger: Borgerlig og radikal modstand mod Blackstone-aftale er hykleri

De Radikales aggressive forsøg på at ydmyge boligministeren, handler om forsmåelse over at være vraget som regeringspartner, mener Holger K. Nielsen.
Den modstand mod boligaftalen, der har været fra de borgerlige og de radikale, er “rent ud sagt hykleri”.

Sådan lyder dommen fra tidligere SF-formand Holger K. Nielsen i Netavisen Pios podcast ‘Mogens og Holger Bider til Benet’.

Efter et dramatisk døgn lykkedes det regeringen at lande en boligaftale med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. De radikales boligordfører, Jens Rohde, spillede en hovedrolle i dramaet, da han forsøgte at stable en aftale på benene med blå blok og samtidig kæphøjt opfordrede boligministeren til at “lære sig sit håndværk”.

De bliver vrede over ikke at blive anerkendt som en guds gave til Danmark

De Radikales forsøg på ydmyge boligminister Kaare Dybvad (S), handler meget lidt om politik. I stedet har det alt at gøre med, at partiet er rasende over ikke at være inviteret med ind i regeringen. Det mener Holger K. Nielsen.

“Når de er så aggressive over for Socialdemokratiet, så skyldes det grundlæggende, at de ikke selv kom i regering. Det handler ikke så meget om politik i virkeligheden, men om at de vil ind og have taburetter,” siger Holger K. i podcasten og fortsætter: 

“De bliver vrede over ikke at blive anerkendt som en guds gave til Danmark. Det er det, som problemet i det her.”

Jeg håber, det får den betydning, at de radikale selv dæmper Jens Rohde lidt ned

Rohde på egen hånd

Om Jens Rohde vitterligt havde partiformand Morten Østergaards velsignelse til at optræde så offensivt over for den regeringen, tvivler Mogens Lykketoft dog på.

“Jeg håber, det får den betydning, at de radikale selv dæmper Jens Rohde lidt ned. For det har virket som om, at han har været meget ude på stepperne på egen hånd, og ikke engang havde helhjertet opbakning fra de radikale til at køre det hårdt på,” siger Lykketoft.

Det er jo en illustration af, at der ikke eksisterer noget, der ligner et borgerligt alternativ i dansk politik

Deprimerende for Ellemann

Mens Jens Rohde sidder noget forslået tilbage, så må forløbet være endnu mere trist for oppositions nye leder Jakob Ellemann (V), vurderer Mogens Lykketoft: 

“Den, som må være allermest deprimeret over det her, det må være den nye formand for Venstre, Jakob Ellemann. Det er jo en illustration af, at der ikke eksisterer noget, der ligner et borgerligt alternativ i dansk politik i øjeblikket,” siger han.  
 

I podcasten diskuterer de to tidligere udenrigsministre også Jyllands-Postens “satiretegning”, hvor stjernerne i det kinesiske flag er blevet udskiftet med coronavirus.

 

Hør podcasten her:

placeholder

Vært: Jens Jonatan Steen.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kære Mogens, det må da være Mette Fup Frederiksen det sejler jo i den røde blok, og skrigeskinken skal være heldig for at side perioden ud!
Men Mogens er vel nærmest også den mest uduelige formand i dansk politisk historie!

Hej Thomas, du er vist ikke socialdemokrat ?.??

Axel Larsen, det er han heldigvis ikke. Og med de kommentarer han knytter til artiklerne er det bestemt heller ikke studenter huen der trykker.