Mogens Jensens sms’er også genskabt

Den tidligere fødevare- og miljøminister fik nulstillet sin mobiltelefon, da han stoppede som minister
Foto: Fødevareministeriet
Mogens Jensen, tidligere fødevareminister
Nu er det også lykkedes at genskabe tidligere miljø- og fødevareminister Mogens Jensens (S) sms-beskeder.

"Jeg er glad for at det er lykkedes Rigspolitiet, med min bistand, at hente sms'erne fra min afleverede ministertelefon ned via icloud," skriver Mogens Jensen til Netavisen Pio og fortsætter:

Jeg er glad for at det er lykkedes

"Der forestår nu en proces med gennemgang af dem i overensstemmelse med Mink-kommissionens retningslinjer."

Tre centrale vidners sms'er genskabt

Mogens Jensens minister-mobiltelefon blev nulstillet, da han i november sidste år stoppede som minister efter kritik.

Mink-kommissionen har efterlyst Mogens Jensens sms-beskeder, og nu er det altså lykkedes at lokalisere hans gamle mobil-telefon i ministeriet, og hans sms-materiale er blevet genskabt.

Mogens Jensens sms-materiale vil nu blive gennemgået af ham og hans bisidder, hvorefter relevante sms-beskeder vil tilgå kommissionen.

Tidligere har politiets it-teknikere også genskabt i hvert fald en del af Justitsministeriets departementschef, Johan Legarths, sms-materiale. Desuden er tidligere departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels' sms'er nu genskabt. Det skriver Ekstra Bladet.

Okkels mobiltelefon blev nulstillet, da han stoppede som departementschef for at gå på pension i januar i år. Få uger senere fik han dog et deltidsjob hos Novo Nordisk Fonden som seniorrådgiver.

Både Mogens Jensen, Johan Legarth og Per Okkels betragtes som central vidner i opklaringen af forløbet omkring aflivningen af samtlige mink i Danmark.

Både Mogens Jensen, Johan Legarth og Per Okkels betragtes som central vidner

Beslutningen om at aflive samtlige mink i Danmark blev meddelt til offentligheden på et pressemøde 4. november sidste år. På det tidspunkt var der endnu ikke lovhjemmel til aflivningen. Mink-kommissionen skal nu klarlægge forløbet og om muligt placere ansvaret for den manglende lovhjemmel.

Politiets it-teknikere er ikke lykkedes med at genskabe slettet sms-materiale fra statsminister Mette Frederiksens, departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsens, særlig rådgiver i Statsministeriet, Martin Juestesens og departementsråd i Statsministeriet, Pelle Papes, mobiltelefoner.

Opdateret

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jo. Men hvad med dem, som ikke blev genskabt. Det er jo netop i dem alt det kontroverse står... Det er netop DEM det er vigtigt at genskabe... Det er her det står Jægerkorpset skulle sættes ind mod minkavlerne...

Ja. Vi får det aldrig at vide.

At der i rigsretsagen mod Inger Støjberg er blevet slettet en masse mail korrespondanse for at sløre sagsgangen det gør jo ikke noget. Vel.

Altså man indkalder utrolig mange vidner og har 2000 sider papir, og nu FE der forsøger at genskabe sms, og jeg æder min gamle hat, hvis der dukker noget op, der kan gøre en forskel, hvis, så var det sket nu. De første 3 linier forstår jeg kort og godt ikke Jeppe.

Nååå så forstår jeg. Tak Julle😊, Gerda, jeg refererer kun fra kommissionens oplysninger,at de har fået 2000 sider med alt muligt, så ja forstår ikke de blød hysteri med de sms.

Har du kopier af de mails,siden du ved hvad der står i dem.
Så send dem til kommissionen.
Ellers er det bare en substansløs påstand.

Har du kopier af de mails,siden du ved hvad der står i dem.
Så send dem til kommissionen.
Ellers er det bare en substansløs påstand.

Mener du ikke jeppe, at det var imod minkene og ikke imod minkavlerne, at jægerkorpset skulle sættes ind?
Det er vist også kommet frem i minkkomisionen, at denne SMS korrespondance var en form for intern ironi (sort humor) blandt embedsfolk. De stod i en situation og anede ikke deres levende råd 😳

Helle og Gerda, har I aldrig hørt om ironi? Jeg fanger ganske udmærket hvad Jeppe Lindholm skriver! Hvad tror I at de ynkelige blå partiledere vil hænge hatten på? I al fald ikke de SMSer der er genskabt! For der er nok ikke så meget at komme efter!
Men dem der ikke blev genskabt? Uha da da! Det må være der hunden er begravet!
Men Støjbergs retsag derimod; Nej da betyder det ,i de blå partier, intet at mail korrespondance er blevet slettet! Sjovt nok har vi ikke hørt stakkevis af angreb fra den side i den anledning!
Enhver so synes selvfølgelig også bedst om sine egne grise!

:-)

Til dem der ikke ved, at der er blevet slettet en masse mail instrukskommissionen aldrig fik mulighed for at granske i rigsretsagen mod Inger Støjberg kan jo læse lidt om det her.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/stoejbergs-advokat-med-haard-kritik-ef...

Personlig vil jeg mene at den slettesag er langt alvorligere end sletning af SMS'er i mink sagen. Ganske enkelt fordi mails bliver brugt til udførlig beskrivelser, mens SMS'er kun anvendes til mindre beskeder.

Når Inger Støjberg bliver dømt har det blå svindlerhold en perlerække af rigsretdomme slæbende efter sig i nyere dansk historie. Det siger vel mere end alt andet hvilken moral der driver disse mennesker. Mennesker som ellers gerne vil fremstå som ordenlige, anstændige og ansvarlige i slips, læksko og stiv habit. Pænt seer det ud på overfladen. Men bag facaden gemmer der sig kun en egennyttig grådighed. Sin-egen-lykkes-smed på andres bekostning, deler ikke noget med nogen. De tager det helle. De mennesker er af den overbevisning kun de har ret. Ret til at tilrane sig alle de værdier du og andre almindelige mennesker med flid skaber hver dag.

Mogens Jensens sms-materiale vil nu blive gennemgået af ham og hans bisidder, hvorefter relevante sms-beskeder vil tilgå kommissionen.

Det lyder som en Støjberg!

At sætte ræven til at passe høns!

At sætte Mette Frederiksen til at passe mink!

Godt Støjberg passede på Danmark da Tyskland og Sverige blev overrendt af indvandrere!

Godt Mette Frederiksen påtog sig opgaven imens Inger Støjberg sidder for retten!

Mon slette-Mette også er blevet til Slette-pio?

Beskyldningerne mod Statsminister Mette Frederiksen er ren og skær opdigtet konspirationsteori skabt af det blå svindler hold.

Har du slet ikke opdaget det endnu???

Annonce