Annonce

Montricepigernes kamp er hele Danmarks kamp

Anmeldelse: Hvis man, kan blive lidt træt af at høre teoretiske redegørelser om globaliseringen så leverer ”Montricepigernes kamp”, det stik modsatte.
Mandag rullede det sidste af tre afsnit i DR1 dokumentarserien ”Montricepigernes kamp” over skærmen. Udsendelserne er public service TV når det er bedst og mest relevant. Nogle af de mest komplicerede samfundsspørgsmål bliver behandlet troværdigt og forståeligt. Hvis man, som jeg, kan blive lidt træt af at høre teoretiske redegørelser om globaliseringen så leverer ”Montricepigernes kamp”, det stik modsatte. De udfordringer vi står med har sjældent været så konkrete, som det fremstilles gennem ”montricepigernes” egne ord, livshistorier og tanker om fremtiden.

Hvis man, som jeg, kan blive lidt træt af teoretiske redegørelser om globaliseringen, så leverer ”Montricepigernes kamp”, det stik modsatte.

Kort sagt handler programrækken om den situation mere end 120 (primært ufaglærte medlemmer af 3F og) ansatte på Oticon i Thisted stod i, da virksomheden varslede lukning af produktionen i Danmark kort før sommeren 2016.

Vi skal ikke rulle globaliseringen baglæns

Det er hverken første eller sidste gang en dansk virksomhed flytter eller lukker sin produktion. Mange af 3Fs medlemmer har oplevet det på egen krop gennem mange år. Heldigvis oplever vi også det modsatte. Nye virksomheder dukker op, eksisterende udvider og nogle vender retur, når de finder ud af at græsset ikke altid er grønnere i Polen eller længere øst på. At det er set før, gør dog ikke oplevelsen bedre for de mennesker, der er fanget i situationen. Det er hele ens liv, der bliver kastet op i luften.

Det er hele ens liv, der bliver kastet op i luften.

Hos 3F og fagbevægelsen generelt, kæmper vi ikke for at rulle globaliseringen baglæns. Vi anerkender, at handel over grænser er til gavn for virksomhederne, og dermed også for de ansatte. Vi ved at en lille økonomi som Danmark, især nyder godt at dette. Men vi ved også at det kræver en stor indsats, hvis vi skal sikre gode jobs og muligheder til alle i fremtiden.
Uddannelse er ikke en nem løsning

Der findes ingen simpel løsning, når vi skal sikre at globalisering fungerer for alle mennesker. Men udgangspunktet er og bliver uddannelse. At det er mindre simpelt end man skulle tro fremgår tydeligt, af ”Montricepigernes kamp”. For mange af dem er uddannelse ikke noget der ligger lige for. Mange har ingen uddannelse udover folkeskolen. Ord- og talblindhed er ikke en sjældenhed og selvtilliden ift. nye kompetencer og læring er lav.

Uddannelse er altså ikke en nem løsning. Vi har kæmpet hårdt for at sikre ret til løbende uddannelse i overenskomsterne. De muligheder skal vores medlemmer være bedre til at benytte. Og det skal meget gerne ske inden ens virksomhed overhovedet overvejer at flytte eller nedskalere.

Vores opgave som samfund er, at åbne uddannelsesvejen for alle.

Vores opgave som samfund er, at åbne uddannelsesvejen for alle. Montricepigernes kamp kan kun vindes, hvis alle bidrager. Politikernes skal for eksempel sikre, at uddannelsesområdet opprioriteres økonomisk. Nedskæringernes tid bør være forbi. Samtidig skal virksomhederne arbejde målrettet med uddannelse for deres medarbejdere. Så skal vi som lønmodtagere til gengæld blive endnu bedre til at bruge de uddannelsesmuligheder vi har. Alle skal gøre noget, hvis fremtidens kampe skal vindes.

Mads Andersen er gruppeformand i 3F’s Industrigruppen.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kilde: DR Billeder

Mads Andersen er formand for 3Fs Industrigruppe, som med over 90.000 medlemmer er den største faggruppe i 3F. Han er desuden næstformand for CO-Industri.
Mads Andersen startede sin faglige karriere som tillidsmand på Codan Gummi i Køge.


Flere artikler om emnet