Mord, mystik og fuglekiggeri: En anderledes krimigåde i Det Hvide Hus

Fuglekikkerkrimigåde i Det Hvide Hus er morderisk godt skruet sammen. Den er også sjov, hvilket sikkert skyldes, at vi befinder os langt, langt væk fra virkeligheden.

Et mord begås i Det Hvide Hus i Washington midt under et statsbesøg fra Australien, og den verdensberømte detektiv – en sort kvindelig fuglekikkerentusiast, tilkaldes. 

Og hvad der som udgangspunkt fremstår som et selvmord, bliver til en klassisk mordgådehistorie, skåret over præcis samme læst, som de utallige bøger skrevet af Agatha Christie (som der også refereres til flere gange i serien).

Den moderne drejning er så den, at det skam også er meget morsomt, præcis ligesom de populære Knives Out-film instrueret af Rian Johnson. 

Her er det Paul William Davies, der har instrueret denne serie, der samtidig også er et imponerende udstyrsstykke.

Det Hvide Hus danner ideelle rammer

Den excentriske og megasjove detektiv spillet af Uzo Aduba, der er mest kendt for sin rolle i “Orange Is the New Black”, bærer en god del af hele serien, selvom andre roller også spiller eminent og morsomt.

Selve handlingen er lidt som i “Orientekspressen”, hvor stort set alle de ansatte i Det Hvide Hus plus en hel del af de gæster, der er med til middagen for den australske premierminister, kan have begået mordet.

Læs også:Anmeldelse: ’Der Findes Ikke Racisme I Danmark’

Som rammefortælling er det fremragende, fordi det giver anledning til at frembringe et krystallinsk perspektiv på, hvordan livet i Det Hvide Hus fungerer.

Det Hvide Hus fremstilles i stedet som et slags dukkehus

Men det er slet, slet ikke Det Hvide Hus, som vi kender til det gennem tv og politik. Og heldigvis for det. Det er ikke engang en analogi eller en kommentar til nutidens politiske scene. 

Dukkehus med overblik

Det Hvide Hus fremstilles i stedet som et slags dukkehus, hvor vi får indblik i dets opbygning og mange rum, hvor der bor sære mennesker, der ofte slet ikke rigtig hører til.

Og her kommer det morsomme så ind i billedet. For hver især har de deres originale livsfortællinger, der samtidig også gør dem både elskværdige, sjove, besværlige og mistænkelige.

Dette her er underholdning, og der er bestemt ikke tale om opfindelse af noget nyt

Og netop fordi serien benytter sig af miniatureformen, hvor en model af huset, kreeret af husets dessertkok, giver os det arkitektoniske overblik, bliver der hele tiden zoomet ud og ind, så det hele fungerer som en slags spejlkabinet.

Læs også:Anmeldelse: ’Spion blandt venner’ bliver endnu mere væsentlig, når vi får en regering

Den ekstra lille krølle på halen, der faktisk er sand, er fuglekikkeriet, der relateres til præsident Roosevelt, der også var en passioneret ornitolog. 

Og det er selvfølgelig denne passion, der bliver udslagsgivende for detektivens opklaringsarbejde. Hvad ellers?

Godt produceret underholdning

Dette her er underholdning, og der er bestemt ikke tale om opfindelse af noget nyt. Serien kunne i grunden også være lidt mere sjov, men det opvejes til fulde af, hvorledes serien udvikler sig, hvor plottet bestemt ikke gøres mindre komplekst, hvilket i grunden er en bedrift, fordi der endnu er tale om underholdning i den lette ende. 

Og det er vel det, som vi kan lide ved især engelske krimiserier: At de er letfordøjelige, samtidig med at de alligevel får øverste etage til at knage?

Serien er som sagt både smuk, godt instrueret og med mange gode skuespillere, hvor nogle er mere kendte end andre. 

Hverken kvalm eller decideret fladpandet

Mordofferet spilles for eksempel af Giancarlo Esposito, hvilket også er det helt rigtige valg, fordi han er som skabt til denne stramme mand, der har orden i sagerne, holder på formerne, men så alligevel viser sig at være et særdeles sympatisk menneske.

Og så slutter den på en moralsk note, der ikke er mindre banal end selve formen, uden at det bliver plat af den grund. For det er vel også, hvad godt produceret underholdning i den lette ende kan: 

Moralisere og prædike medmenneskelighed, uden at det bliver alt for kvalmt. “The Residence” er i hvert fald hverken kvalm eller decideret fladpandet, og derfor er den bingeværdig til en weekend, hvor der ikke er andet at tage sig til.

The Residence. Skabt af Paul William Davies. 8 episoder. Netflix, 2025.