Morten Østergaard roser ny S-holdning til uddannelsesloft

Den socialdemokratiske melding om at droppe uddannelsesloftet modtaget med glæde i den radikale lejr - Berlingske sprang nyheden to gange
Uddannelsesloftet har været med til at skabe et præstationspres. Derfor skal det afskaffes, lyder det fredag fra Socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen. Og den melding får roser med på vejen på vejen af den radikale partileder Morten Østergaard, hvis parti har været en af uddannelsesloftets hårdeste kritikere.

”Det er den første og vigtige kovending, som Socialdemokratiet skal have ubetinget ros for. Det er en cadeau til de mange unge, som fik en kold skulder undervejs, men hvis vedholdenhed gav pote,” siger Morten Østergaard til Berlingske.

Mette Frederiksen forklarer om baggrunden for det nye syn på uddannelsesloftet, at hun gennem det seneste år har haft en række samtaler med unge, som føler et stort præstationspres i uddannelsessystemet. Og at uddannelsesloftet har været med til at skabe en præstationskultur, som presser de unge:

”For at imødegå det, mange børn og unge oplever som et præstationspres i vores uddannelsessystem, foreslår vi at afskaffe uddannelsesloftet. Det har medført, at vi som samfund er kommet til at give de unge et indtryk af, at de ikke må begå fejl, og at de hele tiden skal præstere. Det er en farlig kultur, og det presser dem,” forklarer Mette Frederiksen til Berlingske.

Uddannelsesloftet – eller begrænsning af dobbeltuddannelse, som loven egentlig heller – blev vedtaget i Folketinget i december 2016, som en del af en aftale om at stoppe nogle besparelser på dagpengesystemet.

Konkret betyder loftet, at har man gennemført en videregående uddannelse, så kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau. Dog blev loven modereret i 2017 sådan, at man efter seks år har lov til at tage endnu en uddannelse på samme eller lavere niveau.

Berlingske sprang nyheden – to gange

Der var Berlingske, der i første omgang kunne bringe nyheden om den nye socialdemokratiske position, i en analyse fra avisens politiske kommentator Thomas Larsen allerede torsdag middag.

Men der var åbenbart gået et eller andet galt med aftalerne hos Berlingske. For nyheden blev hurtigt fjernet igen og blev først lagt ud igen henunder aften.

Der var bare ét problem: Thomas Larsens analyse kunne stadig læses hos Infomedia - et firma, der lagrer samtlige artikler fra danske medier.

I den ultrakorte tid analysen lå online blev den spottet af Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion. Lederen af redaktionen, Marchen Neel Gjertsen, lagde i den forbindelse dette tweet ud torsdag kl. 15.06:

 

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook