Muligheder og praktiske udfordringer er der nok af

Det er en måned siden, at danske skolebørn mødte ind til en ny folkeskole. Netavisen Pio har spurgt skolelærer og socialdemokrat, Michael Perch, hvordan det er gået.
Den ny folkeskole har i dag én måned på bagen, og ifølge skolelærer og socialdemokrat, Michael Perch, er der er kommet mere ro. Men mennesker er vanedyr. Det tager tid at vænne ungerne til en længere skoledag, og helt praktisk kræver det gode idéer og materialer, når man pludselig skal have styr på daglig bevægelse og friere rammer.

Hvordan har det været at stå, som socialdemokrat og skolelærer, midt i den ny folkeskolereform?
Det har været en delt fornøjelse. Men hvis vi skal forholde os til selve indholdet, så er der jo rigtig mange af de elementer med, som Socialdemokraterne har kæmpet for i nogle år. Mulighed for lektiecafe på skolerne, understøttende undervisning og aktiv læring. Og så er jeg glad for, at timeantallet nu stiger igen.

Hvad vil du fremhæve af gode ting i folkeskolereformen?
Jeg synes, det er spændende, at det er en ret åben opgave. For eksempel at man ikke har lavet en skarp definition af det her understøttende undervisning. Der er fuldstændig åbnet op for at bruge vores faglighed på den måde, vi tænker, det giver bedst mening. Den understøttende undervisning giver mulighed for, at man for eksempel kan arbejde koncentreret med læsning. Også i de store klasser.

Hvad har efter din opfattelse været kimen til de største frustrationer blandt lærerne?
I min optik skulle man have tænkt over, om det her skulle implementeres på én gang. Jeg kunne godt have ønsket mig, at man havde implementeret det over to år. Taget det, som var klart i god tid, det første år, for eksempel at få timetallet tilbage i dansk og matematik, og så bruge det næste år på den del, hvor målet er klart, men vejen derhen ikke er beskrevet. Vi har været i et tidspres.

Arbejdstidsreglerne har ligesom været det store knudepunkt i konflikten… Hvad er problemet?
Grundlæggende hedder det sig i den ny overenskomst, at arbejdstiden er en aftale mellem den enkelte ansatte og den lokale ledelse. Det vil så sige, at rigtig mange lokale ledelser har valgt den løsning, der hedder, at man har sine timer på stedet. Det er 8-16 hver dag. Men som jeg læser det, burde det være en forhandling, hvor man kigger på, hvornår er der behov for, at man er på skolen, og hvornår er det fint at være i et andet sted.

Er det godt eller skidt, at der er blevet lavet om i arbejdstidsreglerne?
Det er svært at svare på. Jeg synes, det er positivt, at der kommet fokus på lærernes forberedelsesfaciliteter på skolen. Der har ikke været faciliteter tidligere. Men ændringerne giver også en fleksibilitet, som er uforståelig på mange punkter. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan sidde og rette danskafleveringer om lørdagen, hvis det giver bedre mening. Arbejdet skal jo udføres lige meget hvad. Og så handler det om at have indstilling om at gå konstruktivt til værks.

Der har været en del historier om firkantede lærere, der nærmest gik Rasmus Modsat, og Anders Bondo gjorde ikke situationen bedre med sit tweet fra Smukfest. Hvordan har du haft det med de historier?
Jeg kan godt forstå frustrationen, men jeg synes også, at debatten er blevet pustet op, og begge parter har været skingre at lytte til. Men der er blevet lavet nogle kæmpe ændringer, og dem, der har sin dagligdag i folkeskolen, føler sig ikke inddraget. Den frustration bør man anerkende. Og det som jeg oplever, det er lærere, som arbejder. Der er nogle få sure, som har råbt meget højt, men der er stadig rigtig god stemning ude på arbejdspladserne, og der er bredt set en forståelse af, at der er nogle ting, som skal løbes i gang.

Hvad skulle man have gjort anderledes?
Der ligger en grundlæggende tanke for mig som socialdemokrat i, at arbejdsforhold er en aftale mellem arbejdsmarkedets parter. Man kan så diskutere, om det var en nødvendig konsekvens at køre det over med lov, men det var ikke idealet.

Hvorhenne ser du de socialdemokratiske aftryk på folkeskolereformen?
For mig handler det om, at vi skal gøre børnene så lidt afhængige af den status, de kommer fra. Og der synes jeg, at lektiecaféen er et godt eksempel på, hvordan man kan understøtte det, man laver i undervisningen, uden at skulle være afhængig af, om mor og far også kan finde ud af det derhjemme. Lektiecaféen er frivillig og populær blandt de små, men det er svært at få de store børn til at være med. Og dér synes jeg, det er ærgerligt, at man ikke har gjort det obligatorisk. For de store børn får problemer i deres videre uddannelsesforløb, hvis ikke de har de kompetencer, der skal til for at forberede sig.

Hvor stort et arbejde ligger der for Socialdemokraterne i at vinde nogle af de lærere tilbage, som er rigtig sure over den behandling, de har fået?
Der ligger et kæmpestort arbejde, og det kan næsten ikke gå hurtigt nok, at man viser en velvilje til at lave en ny lov. Jeg ser det som ret nødvendigt, at man går konstruktivt og anerkendende ind i, at der skal laves en lov, som svarer til de store ændringer, der har været i vores arbejdsvilkår. Det kan godt være, at det var en nødvendighed, at der kom den lov, men det rigtigt vigtigt at få sendt et signal om, at man lytter, og at man respekterer den faglighed, der er ude omkring. For rigtig mange føler sig ramt på deres faglighed, og det var jo ikke meningen, men det er sådan, det er blevet modtaget. Jeg tror, det er vigtig, at Socialdemokraterne er klar til at vise ansigt og anerkende, at der nogle udfordringer, som, man vidste, ville komme. Og vise at Socialdemokraterne er klar til at følge op på de ændrede arbejdsvilkår og tage det, der kommer, alvorligt. Jeg mener, det er en styrke, at man som parti er klar til at deltage i den debat.

Michael Perch er 24 år gammel og uddannet lærer. Han har undervist i to år og er derudover byrådsmedlem i Næstved Kommune for Socialdemokraterne.


Kommentarer fra Facebook