Musikken blev Sebastians trip

Generationer af danskere er vokset op med hans sange og elsker dem. Sammen med Anne Linnet, C.V. Jørgensen og Kim Larsen tilhører han kredsen af sangskrivere fra vores tid, der vil blive husket.

Vi taler om sange som 'Når lyset bryder frem', 'Du er ikke alene', 'Måske ku' vi', 'Rose', 'Romeo', '80'ernes boheme', 'Ronja Røverdatter', 'Den du elsker' og mange, mange flere. 500 sange er det blevet til på 50 år.

Han indledte karrieren på Vise Vers Huset i Tivoli og Imikroskopet, hvor også Trille, Cæsar og Povl Dissing trådte deres barnesko med vise- og folkesange på dansk. 

Sebastian (f. 1949) skrev selv sine sange. I begyndelsen på engelsk, inspireret af forbillederne Donovan og Bob Dylan; men med 'Lossepladsen bløder' (1971) fandt han ud af, at modersmålet kunne noget særligt, og begyndte at skrive på dansk. 

I 1972 udkom albummet 'Den store flugt', der blev et gennembrud for Sebastians særlige blanding af eventyrlig og poetisk fabulerende tekster med en særegen, frit flydende blanding af folkemusik og blød rock. 

Læs også:Nekrolog: Gøgleren og københavneren Erik Clausen vil blive savnet

I de næste år etablerede han sig som en af landets mest elskede sangere. I 1979 fik vi hans både overraskende og overbevisende fortolkninger af digteren Bertolt Brecht på albummet 'Tiderne skifter'. 

Så fulgte han sin fascination af musical-fænomenet, begyndte at skrive til teater og skabte en række musicals, fra 'Skatteøen' (1986) til 'Ronja Røverdatter' (1991). Hertil kom sange og musik til teaterforestillinger, film og tv-serier. 

Som en anden doktor Freud spørger Jensen til Knuds barndom

Og sådan er det blevet ved siden, album efter album, i en lind strøm af nye sange og musicals. I 2006 kom Sebastian med i kulturministerens kulturkanon, og i dette efterår kommer så en mursten af en bog om Sebastian, i anledning af 75-års fødselsdagen.

Forfatteren og journalisten Erik Jensen (f. 1960) fortæller i sin Sebastian-bog hele historien om Knud Christensen, som sangeren hedder i sit privatliv. 

Sebastian bider ikke rigtigt på

Som en anden doktor Freud spørger Jensen til Knuds barndom med en ond stedmor, der slår ham, og en far, der ikke rigtig er til stede. 

Men Sebastian gider ikke rigtig bide på, og forklarer Jensen, at han jo netop skriver sig ud af barndommen, ud af barndommens mørke og ind i noget mere håbefuldt liv, der måske ku' være lidt mere spændende.

Læs også:Ny biografi går tæt på dansk kunsthistories store Ener

Men det er spændende at læse om, hvordan barndommens begejstring for hæfterne med Illustrerede Klassikere fører til en interesse for verdenslitteraturen og i sidste ende den fornyelse af musical-genren, der herhjemme mere end nogen anden er Sebastians fortjeneste.

Hårdtarbejdende perfektionist

I det hele taget er beretningen om hvordan "denne lyslokkede poet" dukkede op "i grænselandet mellem tidens trubadurer, visesangere og de nye beat- og rockbands" spændende. 

Mens generationskammeraterne flipper ud på stoffer, så bliver musikken Sebastians trip. Den "musikalske hippie, flipper og protestsanger" bliver så populær, at han ikke bare kan gå rundt og nynne for sig selv i Brugsen i Helsinge, men må lære at håndtere sin berømmelse. 

Læs også:Bruce Springsteens livtag med sine mareridt får dig til at tude i biografmørket

Det går, dog ikke uden en masse problemer med kone og kærester, der ikke forstår, at han går så meget op i musikken. 

Vi får at vide, at han er en "hårdtarbejdende perfektionist" og forstår, at den egensindige, lidt vemodige indadvendthed er prisen for den ensomhed, kunstnersjælen må leve med.

Den grimme ælling

Sebastian har over flere omgange beskæftiget sig med eventyrdigteren H.C. Andersen, og Jensen holder af at sammenligne de to, og ikke mindst af at beskrive Sebastian som en grim ælling, der ender som en smuk svane.

Jensen kender alle journalistikkens klicheer og kalder Sebastian "den gådefulde gigant", der er alt "for menneskelig til at komme op på en piedestal". 

Sangene er nøglen til forståelse af hans værk - og dets betydning

Jensen spørger til Sebastians syn på liv og død, men det er som om Sebastian ikke rigtig gider gå med på Jensens lommepsykologiske spørgsmål. 

Deres samtaler ender ud i almindeligheder, og det ender med, at Sebastian spørger, om Jensen virkelig ikke har mere at spørge om. 

Som en nonne holder en kebab

Jensen er snaksalig og lommefilosofisk i sin skrivestil, men det forhindrer ikke, at bogen fremstår som et pragtværk med fantastiske fotos af Gorm Valentin. Man får også et overblik over livsværket og Sebastians op- og nedture.

Men for Sebastian ligger svaret i sangene, ikke i de personlige udfordringer undervejs. Sangene er nøglen til forståelse af hans værk - og dets betydning. 

Læs også:Film om fænomenet og mysteriet Bob Dylan fokuserer lidt for meget på myten

Men sangene nærmer bogen sig, som en nonne holder om en kebab. Vi kommer aldrig ikke rigtig i nærkontakt med sangskatten, selv om adskillige tekster trykkes op. 

Måske skyldes det, at Sebastians tekster først rigtig flyver, når de tilsættes musik. Han er jo i bund og grund sangskriver.

Sange, der bliver stående

Det er langt fra den første bog, der handler om Sebastian, men Erik Jensen opdaterer og giver overblik over livsværket frem til i dag. 

Jeg savner nogle bidrag fra de mennesker, der har fremført, fortolket og ladet sig inspirere af Sebastian igennem årene. 

Læs også:Anmeldelse: En maggiterning af fest, farver og folkelighed

Sangeren Lis Sørensen, datteren Sara Grabow og den yngre kollega Vilma ville kunne have sat spændende ord på fænomenet Sebastian.

Og så tror jeg, at Knud Christensen går rundt et eller andet sted i Nordsjælland og undrer sig over al den virak, Sebastian bliver ved med at afstedkomme. 

Måske fordi han trods alt har skabt nogle sange, der bliver stående.

Erik Jensen. 'Sebastian. I aften vil jeg lede efter sange'. Forlaget People's. 2025. 375 sider. Rigt illustreret.