Annonce

Myndigheder med coronaopsang og tidligere ministre i FE-sag

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Så er det blevet fredag og tid til ugens sidste nyhedsoverblik fra Netavisen Pio.

 

Myndighederne varsler corona-restriktioner

Gennem den seneste uge er antallet af nye smittede med coronavirus steget støt, og bare det seneste døgn er der registreret 173 nye smittetilfælde.

Derfor nu myndighederne til at bede danskerne om at stramme op på corona-anbefalingerne med masser af håndsprit og afstand. Ellers kommer der nedlukninger.

“Hvis den stigning, vi har set de seneste par dage, fortsætter henover weekenden, er det bestemt ikke urealistisk, at vi vil tage helt andre værktøjer i brug allerede på mandag,” siger direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri på et pressemøde.

Ud af landets 98 kommuner har 88 haft nye smittetilfælde gennem de seneste uger. Og i 14 af kommunerne er der mere end 20 smittede per 100.000 indbyggere. Og selvom smitten stiger i stort set hele landet, går det særligt hurtigt i København, Aarhus, Odense og Silkeborg.

Læs hele historien her.

 

10 ministre kendte til FE-ulovligheder

De påståede årelange ulovligheder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) trækker tråde tilbage til slutningen af 1990'erne.

Her blev der indgået aftale med et privat selskab, som var operatør på et kryds af kabler med international data i København.

Den fik FE lov til at tappe med aftalen, som blandt andet blev underskrevet af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Det skriver Weekendavisen.

Siden er den siddende forsvarsminister - som tæller ti, siden aftalen blev indgået - blevet briefet om aftalen, beretter kilderne.

Læs hele historien her.


Kommunalvalg: Ole Birk stiller op i København

Tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil stille  op som partiets spidskandidat til kommunalvalget 16. november næste år. Det meddeler han på Twitter.

"Jeg synes ikke, man gør nok for at bryde den røde dominans i København. Vi borgerlige står ikke særlig godt i hovedstaden, og derfor har vi en ekstra interesse i at stille med nogle kandidater, som almindelige mennesker faktisk kender," siger han om opstillingen til Berlingske.

Han har samtidig besluttet at flytte valgkreds til Folketinget, så han ved næste valg ligeledes er opstillet i København.

Liberal Alliance fik to mandater valgt i København, men nu har de nul, fordi begge mandater er skiftet til andre partier.

placeholder

 

Fagforbund vil have minister  igang med ressourceforløb

Flere fagforbund efterlyser snarlig politisk handling, når det kommer til de udskældte ressourceforløb. Det skriver A4nu.dk.

Det er over et halvt år siden, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lovede, at forligskredsen bag reformen ville begynde en planlagt revision af fleksjob og førtidspension.

Men i FOA, 3F og Dansk Magisterforening, der har været nogle af de mest højlydte kritikere af reformen, er man ikke imponeret over, hvordan arbejdet skrider frem.

Kritikken havde den ønskede effekt. Peter Hummelgaard melder på Facebook at han nu sætter tempoet op.

placeholder

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Efterretningstjenesternes grundlovsstridige aktiviteter har med direkte eller indirekte opbakning fra politikerne foregået alt den tid de har eksisteret. Tænk lige over at politikerne dermed har støttet udlevering af masser af personlige oplysninger på danske statsborgere til USA der åbent erklærer at de har ret til at dræbe udenlandske statsborgere overalt på kloden uden retslige beviser og dom for at de truer USAs sikkerhed. En stats vigtigste opgave er at yde sikkerhed for sine statsborgere. Med efterretningstjenesternes ulovlige samarbejde med USA er denne beskyttelse en ren illusion. Læg dertil at danske firmaers forretningshemmeligheder og økonomiske forhold med denne politik har været en åben bog for industrispionage fra USA. Dette her er ikke kun et spørgsmål om syrienskrigere som bl.a. Dansk Folkeparti har fokuseret på. Det er potentielt en trussel mod alle danske statsborgere og virksomheder. Læs en gennemgang af det historiske forløb:
https://arbejderen.dk/indland/lovbrud-hos-fe-og-pet-er-ingen-nyhed