Lars Brygmann træder ind på scenen, imens et stort hvidt kors sænkes ned fra loftet. ”Skal jeg bede?” spørger han, mens hænderne forsøgsvist prøver at forme sig i en bedende positur. Men de vil ikke helt samle sig. Med små spasmer strider kroppen fysisk imod.

Religion og tro står som det centrale i Anja Behrens dramatisering af Houellebecqs provokerende fremtidsroman “Underkastelse” fra 2015 på Betty Nansen Teatret.

Med det hvide kors som eneste rekvisit, spiller Lars Brygmann op imod tomheden i det religiøse symbol på mesterlig vis, og tager publikum med bag facaden på det samfund, som Houellebecq forsøger at råbe op.

Som figur repræsenterer han den vestlige materialisme og dekadence.

Der kan nemlig ikke eksistere et værdi-vakuum. Så når det vestlige samfund reducerer demokratiske værdier som frihed, lige uddannelsesvalg og ligestilling til blot et ønske om at have adgang til YouPorn og færdigretter til mikrobølgeovnen, så efterlader det en åben dør for nye værdier, som indtager samfundet, med mindre nogen tager aktivt stilling.

Houellebecqs mand tager aldrig for alvor stilling. Han underkaster sig, uden at stille sig selv spørgsmålet, om hans manglende valg kan have konsekvenser for andre end ham selv.

Kampen om værdier i et værdiløst samfund
Den afdankede litteraturprofessor Francois, portrætteret af Brygmann, flyder med strømmen i et Frankrig, hvor yderpolerne kæmper en kamp om de værdier, der skal forme fremtiden.

På den ene side står Marine Le Pens højrenationale parti Front National og demonstrerer mod masseindvandring og tabet af ’de franske værdier’. På den anden side står det Muslimske Broderskab, ledet af en karismatisk leder, som prædiker moderat sharialov, mens han i en intens regeringsforhandling med Socialistpartiet står benhårdt på magten til at forme uddannelsessystemet.

Her spiller de tavst deres egen fremtid som objekter i det kommende dystopiske kalifat

Francois tager os med ind i den geniale analyse af strategien bag; den der former ungdommen, former fremtiden.

Imens lever Francois selv et liv uden værdi(er). Han underviser uden glæde, spiser færdigretter, ser porno og indleder forhold til unge studerende, der udskiftes rutinepræget som semestrene kommer og går. Som figur repræsenterer han den vestlige materialisme og dekadence.

Kosmetisk ligestilling
Den minimalistiske scenografi med få – men virkningsfulde elementer – giver hele forestillingen en passende ramme, der flot indkapsler stykkets bærende elementer. Man er aldrig i tvivl om, hvilke emner det hele kredser om: Begær, religion, og dyb eksistentiel krise.

Mest effektivt symboliserer kvindernes rolle som stiltiende rekvisitter den pessimistiske pointe bag forfatteren Michel Houellebecqs ’Underkastelse’.

Her spiller de tavst deres egen fremtid som objekter i det kommende dystopiske kalifat. I skiftende munderinger, fra den udfordrende skolepigeuniform til det kontroversielle burka-lingeri understreger en anden pointe: At transformationen fra frigjort til fasttømret alligevel bare er af kosmetisk karakter. Den vestlige og islamiske verden har - alt til trods - mange ligheder. For lidt sat på spidsen, skal kvinder stadig ses. Ikke høres.

Alt i alt er opsætningen rig på alt hvad moderne teater skal indeholde: Provokation, humor og bidende satire. Hvis du har mod på at kigge i spåkuglen og se det vestlige samfund krakelere, for i stedet at genopstå som en muslimsk fugl føniks, så skal du skynde dig i Betty Nansen Teatret.

 

5 STJERNER

“Underkastelse” - baseret på Michel Houellebecqs roman af samme navn fra 2015. Dramatiseret og instrueret af Anja Behrens. Medvirkende: Lars Brygmann m.fl. Betty Nansen Teatret. Spiller fra 17. marts-7.april.