Når der er 249 led mellem dødsulykke og ansvar, er kæden rådden. Lad os bryde den nu
Når der er 249 led mellem dødsulykke og ansvar, er kæden rådden. Lad os bryde den nu
De lange kæder af leverandører i byggeriet ender for ofte i grov udnyttelse af arbejdere. Tiden er inde til at forkorte kæderne og indføre kædeansvar i EU, skriver Marianne Vind
Fem mænd går på arbejde for at bygge en skole i Antwerpen og kommer aldrig hjem igen.
Stilladserne styrter sammen, og i flere dage leder man efter navne i murbrokkerne, fordi ingen har overblik over, hvem der egentlig var på byggepladsen den dag i 2021.
Senere viser det sig, at mindst 249 underleverandører har været inde over byggeriet. Prøv lige at holde styr på det, når noget går galt.
De lange kæder af leverandører i byggeriet er ikke kun et mareridt i Belgien. Vi har dem også her i Danmark.
Læs også:Efter dødsulykke: Nu afsløres underbetaling af migrantarbejdere
I Københavns Kommune finder man eksempelvis 99 procent af sagerne om underbetaling og andre alvorlige brud hos underleverandører.
Mindre end 1 procent er hos hovedentreprenøren. Med andre ord: Jo længere nede i kæden, desto mere fusk og farlige forhold.
Usselt over for arbejderne
Når snyderiet bliver afsløret, ser vi alt for tit samme finte: Luk, og forsvind.
FH’s opgørelse viser, at mere end halvdelen af byggefirmaer, der tages i lønsnyd, går konkurs, før sagen er afgjort i Arbejdsretten. Det er så massivt, at det ligner en metode.
I Danmark har vi et frisk eksempel på det fra Microsofts byggeri i Køge. Her gik udenlandske håndværkere til 50 kroner i timen.
Hvad gør vi så? Vi gør to ting, som vi ved virker
Da det blev opdaget, lukkede underentreprenøren ned over natten. Og nu står 24 arbejdere tilbage med i alt 4,3 millioner kroner til godt fra en virksomhed, der ikke længere eksisterer.
Hovedentreprenøren og Microsoft kan ryste på hovedet, og sige, at det ikke var dem. Det skal vi have sat en stopper for.
Alt andet er usselt over for de arbejdere, der har knoklet og står udnyttede tilbage.
Mere ansvar, kortere kæder
Hvad gør vi så? Vi gør to ting, som vi ved virker.
For det første skal vi have kortere kæder. Oslo har allerede sat loft på to leverandørled i offentlige byggeopgaver.
Det er en god idé, som virker i virkeligheden. Den vil jeg gerne kopiere i EU, hvor vi lige nu er ved at lave nye regler for brugen af underleverandører.
Læs også:Marianne Vind: Nye dyretransportregler er til gavn for både to- og firbenede
For det andet skal vi have kædeansvar. Når ansvaret følger pengene, så falder gevinsten nemlig ved at gemme sig bag lyssky led i kæden.
Det handler ikke om papirnusseri. Det handler om fairness. Om menneskers liv, lemmer og løn. Arbejdere skal ikke betale prisen med tomme lønposer eller skadede kroppe som i Antwerpen og Køge.
Derfor skal vi tage kontrollen tilbage: Kortere kæder og kædeansvar med tydeligt ansvar på toppen.
Lad os bryde kæderne og styrke det stolte byggeri.
Kommentarer
Det her har været et kendt…
Det her har været et kendt problem i årevis. Er det en 5-årsplan eller hvad er tidshorisonten for gennemførsel af ansvarlighedsprojektet i EU-regi?
Ellers må vi hyppe egne kartofler i DK.
Hvor der er migrantarbejdere, er der også stor risiko for svindelforetagener.
I øvrigt bør man kunne komme efter legale ejere, uanset om CVR-nummeret er aktivt eller ej. Svindel er svindel og skal retsforfølges med så store økonomiske konsekvenser, at signalet ikke er til at misforstå.
Samtidigt skal disse firmaer og ejere sortlistes, men det kræver kontrol af legale ejere ved oprettelse af CVR-nr.
Og den danske stat skal ikke på nogen måde hæfte for svinestreger begået af private firmaer, hvadenten indenlandsk eller udenlandsk. Man er selv ansvarlig for at tjekke sin arbejdsgiver efter i sømmene og vurdere risiko. Her kommer fagforeningerne ind i billedet med deres viden og erfaring. Det er her, man skal få vejledning og tjek af kontrakt og firmaforhold. Ellers bærer arbejdstager selv risikoen.
Tilføj kommentar