Når fællesskabet står i vejen for kannibalisme

De unge i Liberal Alliance mener de oprigtigt, at fællesskabet begrænser deres frihed, når de forhindres i at spise deres medmennesker og opkræve indkomstskat
Foto: Colourbox
For nylig kom det frem, at man i Liberal Alliances ungdom ønsker sex med lig og kannibalisme lovliggjort. Det forudsættes dog, at den afdøde, der enten får en tur i dobbeltsengen eller på havegrillen, selv har givet samtykke.

De færreste har nok lyst til at sætte tænderne i en portion helstegt onkel Knud med brioche og coleslaw
 

Idéen vil næppe vinde gehør på Christiansborg, og selv på højrefløjen har de færreste nok lyst til at sætte tænderne i en portion helstegt onkel Knud med brioche og coleslaw næste gang et liberalt familiemedlem inviterer til havefest.

Kannibalisme i tråd med det liberalistiske kompas

Selvom de unge liberalister her har fremsat nogle kuriøse politiske forslag, så er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er noget galt med deres liberalistiske kompas. Faktisk er det helt i tråd med deres erklærede ønske om at afskaffe den universelle velfærdsstat, for liberalister i den reneste form dyrker individets frihedsret til det ekstreme.

De skandinaviske velfærdsstater blevet yndlingshadeobjekter i liberalistiske kredse

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen abonnerede i starten af sin politiske karriere på et tilsvarende tankesæt, og hans bog Fra Socialstat til Minimalstat var blandt andet inspireret af den politiske filosof Robert Nozick. Nozick mener aldrig, at et individ kan tvinges til at give afkald på noget af hensyn til fællesskabet og helheden, med mindre den enkelte selv ønsker det.

Individets frihed og integritet er så ukrænkelig, at indkomstskat er et overgreb, og derfor er Socialdemokratiet og de skandinaviske velfærdsstater blevet yndlingshadeobjekter i liberalistiske kredse.

Socialdemokratiets ønske om et samfund i balance, der tager hensyn til helheden, fra lønmodtagere til arbejdsgivere, fra kulturliv til erhvervsliv og til høj som lav, kan derfor ikke forenes med et verdensbillede, hvor fællesskabet betragtes som en paria, og hvor omfordeling per definition opfattes som røveri.

Fællesskabet står i vejen for spisning af medmennesker

Det liberalistiske frihedsparadoks er, at når frihed betyder, at man ikke skal bidrage til andre fællesskaber, end dem man selv ønsker, så ender friheden med kun at være for de få, der er velsignet af markedets tilfældige kræfter og har råd til sundhedsforsikringer, privatskoler og pensionsopsparing.

Fællesskabet står i vejen for deres frihed, når de forhindres i at spise deres medmennesker

Selvom de unge i Liberal Alliance er opvokset i den danske velfærdsstat, mener de oprigtigt, at fællesskabet står i vejen for deres frihed, når de forhindres i at spise deres medmennesker og tvinges til at betale indkomstskat.

Men deres verdenssyn illustrerer, hvor forlorent og menneskeligt fattigt liberalismens frihedsbegreb er, fordi det grundlæggende handler om at legitimere, at de rigeste kan slippe for at bidrage til fællesskaber, der kommer andre end dem selv til gavn.

Og fordi alt reduceres til den enkeltes ret, mens intet handler om det, der binder os sammen og om menneskers ligeværd uanset deres økonomiske formåen.

Rasmus Stoklund er S-folketingskandidat i Nordsjælland.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook

Annonce