Dagbladet Børsen kan torsdag afsløre, at den nuværende formand for Finanstilsynet, David Lando, sad i bestyrelsen for en fond, som samme avis har afsløret som værende mistænkt for at have involveret i at spekulere i udbytteskat.

David Lando siger selv til Børsen, at han ikke har været bekendt med, at en af foreningens fonde blev brugt til det.

Dermed indskriver Lando sig i en lang række af finansfolk og advokater, som igennem de seneste måneder er blevet voldsomt kritiseret for at have flere kasketter på, eller skiftet kasketter undervejs, så de sad med opgaven at kontrollere sig selv eller deres tidligere eller kommende arbejdsgivere.
 

1) Formand for Finanstilsyn var selv involveret i hvidvasksag

Det gælder først og fremmest David Landos forgænger på formandsposten i Finanstilsynet, Henrik Ramlau-Hansen, der altså sad for bordenden, mens Finanstilsynet skulle undersøge Dansk Banks hvidvask-sag i Estland.

Og det havde måske indflydelse på undersøgelsen, at Henrik Ramlau-Hansen, frem til april 2016, var økonomi­direktør og medlem af direktionen i Danske Bank, hvor han blandt andet i en periode var den øverste ansvarlig for, at banken efter­levede gældende lovgivning.

Finanstilsynet kritiserede i kraftige vendinger Danske Banks håndtering af hvidvasksagen, og det fik Henrik Ramlau-Hansen til at trække sig.

Dobbeltrollen betød blandt andet, at Finanstilsynet nu skal forklare sig til de europæiske bankmyndigheder om sagen.

2) Fra vagthund til cheflobbyist

Mens formanden for Finanstilsynet havde en fortid i Danske Bank, så er det den daværende direktør for Finanstilsynet, Ulrik Nødgaard, som nu sidder med opgaven at påvirke politikerne.

Fire skriftlige advarsler om hvidvaskproblemer i Danske Banks estiske filial landede på Finanstilsynets bord, mens bankernes nuværende toplobbyist, direktøren fra Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, var chef for tilsynet.

I samme periode greb Finanstilsynet aldrig for alvor ind i sagen, som har udviklet sig til en historisk skandale for hele den danske finanssektor, som Ulrik Nødgaard i dag repræsenterer.

Det er selvfølgelig ikke ulovligt at skifte job, men man kan konstatere, at Ulrik Nødgaard som øverste chef for Finanstilsynet ikke har ført tilsyn med bankerne på en måde, hvor han blev uvenner med sine nuværende arbejdsgivere.

3) Dansk advokatfirma rådgav skattesvindlere

Først rådgav det danske advokatfirma Bech-Bruun en tysk bank om udbytteskat. Derefter blev advokatfirmaet sat til at lave en stor undersøgelse af udbytteskatteskandalen, som har kostet den danske stat mindst 12,7 milliarder kroner. Det skrev DR.

Bech-Bruun havde oprindeligt fået til opgave - på vegne af Skatteministeriet - at forestå en kulegravning, som skulle  kortlægge svindelnummeret. Men samtidig gav man råd til en af de centrale aktører i svindlen ved at rådgive tyske North Channel Bank i at omgå de danske skatteregler.

Ifølge de danske myndigheder, hvilede North Channel Banks svindel med skattemidler på fuphandler med danske aktier gennem et snørklet system af selskaber på De Britiske Jomfruøer, Cayman Øerne og i Belize kombineret med amerikanske pensionsfonde.

Advokatfirmaet modtog et honorar på 3,5 millioner kroner for at undersøge sagen om udbytteskatmilliarder for den danske stat.

4) Skattestyrelsens advokat har rådgivet mistænkt

Og sagerne om advokater med dobbeltrolle fortsætter. Det britiske advokatkontor Pinsent Masons, som på vegne af Skattestyrelsen fører sagerne mod den hovedmistænkte i udbyttesagen, Sanjay Shah, og hans selskab Solo Capital i blandt andet Storbritannien, Dubai og Malaysia, har selv ydet juridisk rådgivning til Sanjay Shah om blandt andet aktieudlån. Det skriver Børsen.

Og det undrede en ekspert i selskabsret.

"Generelt set er det selvfølgelig uheldigt hvis man både rådgiver den hovedmistænkte og Skat. Det skaber grundlæggende en mistanke om konflikt, men hvorvidt der reelt er tale om inhabilitet, må afhænge af de engelske advokatregler og de nærmere omstændigheder, som vi endnu ikke kender," siger Søren Friis Hansen, der er professor ved CBS til Børsen.

5) Hjerneflugt drænede Finanstilsyn

Endelig har det været et problem, at medarbejderomsætningen i Finanstilsynet har været meget høj. I 2016 kunne finans.dk berette om, at der i det værste år, vare mere end hver fjerde medarbejder i tilsynet forsvundet, mens der siden 2006 i gennemsnit er skiftet 16,7 procent af medarbejderstaben ud hvert eneste år. I staten som helhed er tallet 12,1 procent for den samme periode.

Det var formentlig ikke alle medarbejderne, som endte andre steder i finanssektoren, men eksperter vurderede blandt andet at muligheden for højere løn i den private sektor, var en medvirkende årsag.

Og den høje omsætning bekymrede Jesper Rangvid, der er professor på CBS og som stod bag den store rapport om årsagerne til den seneste finanskrise

"Det er svært at komme udenom, at den høje personaleomsætning kan influere på tilsynets arbejde i negativ forstand. For det tager tid at opbygge den viden og erfaring, som er nødvendig at besidde i en virksomhed som Finanstilsynet, fordi det udøver tilsyn med nogle banker, som er meget komplicerede," sagde Jesper Rangvid.