Når tillidsrepræsentanten ikke er tilliden værdig

TV-anmeldelse

Når tillidsrepræsentanten ikke er tilliden værdig

I femte afsnit af TV 2's 'Løgnen' ser vi kløften mellem to generationer, som kan opstå i krænkelsessager. Og vi ser desværre en tillidsrepræsentant, som ikke lever op til sit ansvar

Løgnen TV 2 Ingen Hjejle
Billedtekst
Tillidsrepræsentanten Rie i 'Løgnen' handler mest i egen og ledelsens interesse.
Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Er den unge generation mere fintfølende i dag? Nej overhovedet ikke. 

Den unge generation vil bare ikke acceptere at blive hverken udnyttet eller krænket. Men desværre er der ikke altid lydhørhed fra den ældre generation. 

Det synes jeg, udspiller sig som et glimrende eksempel i det femte afsnit af TV 2s ’Løgnen’. 

Tillidsrepræsentanten Rie fortæller Sille, at hun selv har ansvar for at Patrick nok har misforstået Silles signaler. 

What the F…!

Læs også:Nyt TV-drama: Ingen skal klaske Tessa i røven

Lange flotte øjenvipper, smilende attitude eller tøjvalg må ALDRIG blive argumenter, der kan retfærdiggøre en krænkers adfærd. 

Folk, der bliver udsat for magtmisbrug af den karakter, som Sille gør, kan aldrig selv bære ansvaret for den situation, de er endt i. 

Offerets skyld og skam

Selv om tv-serien selvfølgelig er et stykke fiktion, så ramte den søndag aften igen lige ned i den grimme og grumsede virkelighed, hvor det alt for ofte er offeret, der står tilbage med den grim smag i munden.   

Sille ved godt, at hun har været udsat for magtmisbrug, men hun føler også en skyld og skam over det. En desværre alt for klassisk følelse i sådanne situationer. 

Jeg bliver nok ekstra ramt af afsnit fem, fordi jeg selv er faglig aktiv

Og det er præcis her, man skal kunne gå til en tillidsrepræsentant og blive mødt med opbakning. Og det er desværre ikke det, der sker. 

Ok. Jeg bliver nok ekstra ramt af afsnit fem, fordi jeg selv er faglig aktiv. 

Jeg er megaærgerlig over at se Rie som en tillidsrepræsentant, der slet ikke varetager Silles interesser, men handler mere i egen og ledelsens interesse. 

Heldigvis er der langt mellem den slags tillidsrepræsentanter. 

En fælles dagsorden

Midt i alt øv’et, så viser afsnittet heldigvis også den positive stereotyp på en tillidsrepræsentant. 

Kollegaen Marie, der ser Sille, og stiller sig ved hendes side, lytter og er klar til at tage kampen op for Sille. 

Sådan! Det er altså den slags tillidsvalgte, der er kendetegnet blandt virkelighedens tillidsvalgte i FOA. 

Lucas, den stille kollega, har luret, at der er problemer med Patricks adfærd – Og det kommer jo også frem at han laver en anonym henvendelse til FOA, som sætter skub i tingene. 

Læs også:'Løgnen': Det kræver noget at være sosu

Hvis jeg til slut lige skal hæve mig lidt op i helikopteren. Debatten om grænseoverskridende adfærd og magtmisbrug næres af den stille accept af at ”sådan er det bare”. 

Det er præcis det mange unge heldigvis siger fra over for. Men det skal jo være en fælles dagsorden blandt generationer og ikke en kamp mod hinanden.

 

'Løgnen'. Miniserie på seks afsnit. Med Iben Hjejle, Tessa, Lars Ranthe mfl. Skrevet af Karina Dam. Produceret af Nordisk Film Production for TV 2. 2025.

Du kan høre flere faglige perspektiver ved hverdagseksperterne i FOAs Podcast om ’Løgnen’. 

Helena Mikkelsen

Helena Mikkelsen er fagpolitisk ordfører i fagforbundet FOA

Kommentarer

Indsendt af Søren Nielen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 03.06.2025 - 07:05

Var unswe jobcwnteret sendt ud på en skole i Sønderborg - Jeg var selv mellemlang uddannet med det resultat at en led ondskabsfuld kvindelig lærerinde og Medarbejdertillidskvinde for arbejdsmiljø - Var konstant efter mig på den ene og anden måde. Lede kvindemenneske

Indsendt af Søren Nielen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 03.06.2025 - 07:07

Var under jobcenteret sendt ud på en skole i Sønderborg - Jeg var selv mellemlang uddannet med det resultat at en led ondskabsfuld kvindelig lærerinde og Medarbejdertillidskvinde for arbejdsmiljø - Var konstant efter mig på den ene og anden måde. Lede kvindemenneske

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.