Når verden brænder, læser vi om kærlighed, utroskab og mord

Min boghandler sender mig en liste over bøger, han anbefaler som læsning i sommerferien. Det er romaner om kærlighed, elendig barndom, svigtende forældre og mord. 

Mange af bøgerne har stjerner og hjerter, for de er anbefalet af landets førende anmeldere.

For disse anmeldere er rigtig litteratur ensbetydende med skønlitteratur, og her spiller nutidens klimakrise og krige ingen større rolle. 

Mens verden står i flammer, dyrkes her identitetsproblemer, utroskab og andre familietragedier.

Usynlig litteratur

Verdens uro beskrives i andre litterære genrer, som dog ikke regnes med i det gode selskab.

Det betyder, at mange kloge, velskrevne og væsentlige bøger hverken omtales eller anbefales. Det er som om, de er usynlige.

Læs også:Her kan du se et af Danmarkshistoriens smukkeste og mest betagende malerier

Man kan med god grund kritisere den danske anmelderstand for forsømmelighed, men fænomenet er åbenbart ikke begrænset til Danmark.

Den verdensberømte indisk-engelske forfatter Amitav Ghosh påviser, at tendensen præger store dele af de litterære kredsløb i den vestlige verden. 

Klimaforandringerne får langt færre skønlitterære beskrivelser, end man kunne forvente

I et lille skrift, udgivet af det danske forlag A Mock Book, argumenterer han for, at klimaforandringerne får langt færre skønlitterære beskrivelser, end man kunne forvente i forhold til den offentlige debat.

Når højt ansete litterære tidsskrifter såsom London Review of Books, Los Angeles Review of Books, Literary Journal og New York Review of Books omtaler klimaforandringerne, sker det næsten altid i relation til faglitteratur. Romaner og noveller er stort set fraværende i debatten.

Den store vildfarelses tid

Amitav Ghosh er forarget.

Han kalder vores tid for den store vildfarelses tid og mener, at det litterære establishment trækker os ind i flyverskjul, der forhindrer folk i at se de barske realiteter i øjnene.

Han spørger: Hvad er det ved klimaforandringerne, der gør, at alene benævnelsen af dem leder til forvisning fra den seriøse litteraturs reservater? Og hvad fortæller det os om kulturen i bred forstand og dens flugtmønstre?

Læs også:Dommedag i bakspejlet

Ghosh mener, at ideen om avantgarde må bære en del af skylden. 

Den har præget den litterære verden siden begyndelsen af det 20. århundrede og bygger på forestillingen om, at nogle går foran, mens andre ikke kan følge med. 

Det skaber en fortælling om vindere og tabere - og en af taberne har været den kollektivt orienterede litteratur.

Samtidig med at udledningen af drivhusgasser tog fart i slutningen af det forrige århundrede, blev kollektivet forvist af både den politiske, økonomiske og litterære elite.

En kritik uden gennemslagskraft

Amitav Ghosh er hård i sin dom: Hvis bestemte litterære former ikke kan navigere i samtidens stærkeste strømninger, så har de slået fejl.

Indtil videre er der dog ikke meget, der tyder på, at hans kritik har haft større virkning.

Så mens verden står i flammer, fortsætter jeg med at få anbefalinger til sommerferielæsning i hyggens tegn

Så mens verden står i flammer, fortsætter jeg med at få anbefalinger til sommerferielæsning i hyggens tegn.

Som et alternativ vil jeg anbefale, at man giver sig tid til at læse Amitav Ghoshs lille, men tankevækkende bog:

Amitav Ghosh: Den store vildfarelse. Klimaforandringerne og det utænkelige. 42 sider. Oversat fra engelsk af Cecilie Ristorp. A Mock Book, 2025.