Den fik premiere på dette års CPH DOX, og ingen kunne forudse, at den ville opnå den succes, den siden har fået.
Den har pt fået 19 priser. Den har fået 3 finalepladser, 10 semifinalepladser og 3 nomineringer på den internationale filmscene.
Det er især imponerende, fordi den grundlæggende er udenfor kategori, delvist animeret, delvist rent dokumentarisk og delvist perifær, fordi den egentlig bare handler om Simon Bangs morfar, der var kaptajn på et skib.
Til gengæld er den så original og godt skruet sammen, at det synes retfærdigt, at den er blevet bemærket og udmærket i filmverdenen.
Den er også et stykke Danmarkshistorie med en noget anderledes vinkel, der kaster lys over forgangne tider på en særdeles original facon.
Netavisen Pio gav den også en fremragende anmeldelse, da den fik premiere i marts i år. Du kan læse anmeldelsen her.
Så tænd for dit tv, og nyd denne lille perle, der bare er vokset og vokset i anseelse.