Men jeg må tilstå, at jeg ikke er imponeret over det, de har fremlagt. Særlig én af anbefalingerne, synes jeg rammer helt forbi skiven.

Det er nemlig anbefalingen om, at kommunerne i langt højere grad selv skal tilrettelægge jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen.

Det er altså vel at mærke kommuner, der har haft svært ved at overholde de rettigheder, de ledige har i dag.

Der er fire grunde til, at anbefalingen bekymrer mig.

Den første er, at man samtidig med, at man sætter kommunerne fri, vil indskrænke rettighederne til uddannelse.

Den anden grund er, at alle de medlemmer, der har gået og betalt ind til en a-kasse, nu bliver fuldstændig overladt til kommunerne, hvis de bliver ledige. Og hvad den enkelte kommune lige mener, må være det rigtige for vedkommende.

Den tredje er, at vi simpelthen får 98 forskellige ”arbejdsmarkeder”, ét for hver kommune.

Den sidste problematik er, at alt det her skal ske, samtidig med at man skærer cirka 25 procent af pengene til området væk.  Når det er så problematisk, er det fordi der sker en skævvridning mellem kommunerne og de ledige.

Færre muligheder for uddannelse

Hvad betyder det så konkret? 

Lad os sige, at du er i arbejde, men ønsker at uddanne dig til den grønne omstilling ved at tage erhvervsuddannelse, der matcher de kompetencer, der både nu og fremtiden bliver efterspurgt.

Det vil du ikke kunne på voksenlærlingeordningen, hvis regeringen følger ekspertgruppens anbefalinger.

Jeg er ikke imod, at der skal være færre regler

Og bliver du ledig, så vil du ikke længere have ret til seks ugers uddannelse, før du har gået arbejdsløs i minimum seks måneder.

Det er altså rettigheder til uddannelse, man indskrænker, samtidig med at sætter kommunerne fri til selv at tilrettelægge, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal være – og i samme ombæring beder dem om at spare en stor bunke penge.

Opgør med kafkask system

Jeg er ikke imod, at der skal være færre regler, eller at det til tider næsten kafkaske system skal forenkles.

Men jeg er imod, at vi begrænser de lediges rettigheder og de uddannelsesmuligheder, man i dag har. Og at vi gør arbejdsmarkedet mindre fleksibelt.

Allerede i dag er der stor forskel på, hvor meget uddannelse indgår i kommunernes beskæftigelsesindsats.

Det er selvom kravene fra arbejdsmarkedet nu engang er de samme, uanset om kommunen hedder Gribskov eller Viborg.

Et arbejdsmarked, der ikke har brug for 98 måder at administrere på

Hvis regeringen og Folketinget følger ekspertgruppens anbefalinger, vil det betyde, at der vil komme endnu større forskelle fra kommune til kommune.

Det er simpelthen hvor du bor, der afgør, hvilken behandling, du får, og hvilke rettigheder, du har.

Med andre ord: 

Hverken de ledige eller virksomhederne kan være sikre på den samme gode og hurtige service i hele landet.

Jeg synes i stedet, vi skal arbejde på en beskæftigelsesindsats, hvor uddannelsesmulighederne er langt flere, end de er i dag – og hvor de ledige dermed er sikret en behandling, der sikrer hurtig tilbagevenden til arbejdsmarked.

Et arbejdsmarked, der ikke har brug for 98 måder at administrere på. Men hurtig formidling af jobs i hele landet.