Når det betaler sig at gå på barrikaderne

Leder: En offensiv oppositionspolitik og en folkelig mobilisering blandt tusindvis af danskere lagde det politiske misfoster ’omprioriteringsbidraget’ i graven. Succesen viser, at kampgejst stadig betaler sig.
Der er normalt ikke så meget glæde sig af i dansk politik og det er da også sjældent, at nogen tillader sig at gøre det. Slet ikke hvis man tilhører den brede folkeskare.

I krogene hviskes der ivrigt om, at politik er forbeholdt lobbyister, embedsvældet og de andre magtfuldkomne insidere. Men forløbet om omprioriteringsbidraget viser, at folkelig mobilisering og parlamentarisk fodarbejde stadig lever. Og det fortjener at blive fejret.

Fra en djøfisme til en anden
Regeringen lancerede sidste år omprioriteringsbidraget som en af de helt store flagskibe i regeringsgrundlaget. Kommunerne skulle frem mod 2019 aflevere i alt cirka 15 milliarder kroner til staten. Formålet var at skrabe penge sammen de til de store skattelettelser, man havde lovet i løbet af valgkampen. Løkke nævnte selv, at pengene fra omprioriteringsbidraget kunne bruges til at sænke skatten.

Hvis man kigger på det seneste resultat fra kommuneaftalen, så består successen i, at man fik afviklet omprioriteringsbidraget og mindsket de kommunale besparelser med 1,4 milliarder kroner om året. Og samtidig med det, så får kommunerne mulighed for at disponere halvdelen af de kommende års besparelser. Det betyder flere penge til velfærden og bedre sikring af det kommunale selvstyre

Selv fra Enhedslisten, pragmatikkens arvefjender, lød der helt forsonlige toner efter beslutningen: ”Det er fantastisk, at omprioriteringsbidraget nu sendes i graven fra 2018”.

Det betyder ikke, at alt nu er ’guld og grønne skove’. For selvom ’omprioriteringsbidraget’ er lagt i graven, så har regeringen med indførelsen af en anden djøfisme, ”moderniserings- og effektiviseringsprogram”, lagt grunden til nye krav om besparelser. Kampen om den kommunale velfærd er således langt fra afsluttet, men det er langt bedre end Claus Hjorts oprindelige masterplan.

Sådan vandt folket og oppositionen

Når jeg derfor tillader mig at være bare en smule begejstret, så skyldes det, at kampen om omprioriteringsbidraget viser de muligheder, der stadig ligger i en offensiv opposition, faglig mobilisering og mobilisering af den offentlige opinion. Vi har ikke overgivet os til hverken meritokrati eller teknokrati endnu – demokratiet lever på trods af alle dets skavanker.

Opskriften på succes hviler på to ben. For første, så var det afgørende, at oppositionen og særligt Socialdemokratiet tilføjede både regeringen og DF dybe slag på deres besparelsesiver. Og de blev ved med at køre dem trætte.

Det fandt sted i noget så kedeligt som folketingssalen, hvor Socialdemokraterne gennem et halvt år med både beslutningsforslag og hasteforespørgsler krævede omprioriteringsbidraget annulleret. Gang på gang måtte Claus Hjort og DF’s finansordfører René Christensen stå på folketingets talerstol og forsvare beslutningen om et omprioriteringsbidrag.

(6) Benny Engelbrecht – Google Chrome 14-06-2016 160904
Sådan så resultatet af afstemningen om omprioriteringsbidraget i Folketingssalen ud den 3. juni , hvor oppositionen manglede blot en stemme.  

Det er betød, at regeringen først måtte svække deres egne besparelsesambitioner og dernæst at DF blev udstillet som de velfærdsforrædere, de er.

For det andet, så havde fagbevægelsen - sideløbende med de politiske kampe i folketingssalen - mobiliseret massivt over hele landet. Hen over foråret har tusindevis af danskere i alle landets kommuner været på gaden og demonstrerer deres uro. Ikke mindste såkaldte Velfærdsalliance fik alene den 12. maj i titusindvis af danskere på gaden i 74 ud af landets 98 kommuner. Særligt FOA og BUPL stod stærkt på barrikaderne. Faktisk stod de stå stærkt, at lokale DF’ere og venstrepolitikere over hele landet måtte trække stikket på støtten til omprioriteringsbidraget.

Velfærdsalliancen
Velfærdsalliancen satser fortsat på demonstrationer over hele landet. 

”Det er ikke en holdbar kurs” og ”Omprioriteringsbidraget vil gå ud over kernevelfærden” var nogle af reaktioner fra de mange V-borgmestre, der lokalt sagde fra. Og dermed gjorde kritikken smertefuld for V-regeringen.

Næppe det sidste nedskæringsforsøg
Der er med andre ord tale om et meget betydeligt nederlag for regeringen og de blå partier i Folketinget. Ikke kun måtte de på et ydmygende tilbagetog, de mangler nu også penge i kassen til at sænke topskatten, sådan som Venstre har lovet.

Vi har næppe set det sidste til bestræbelser på at afvikle det kommunale selvstyre og skære ned på velfærden. Tanken bag ”omprioriteringsbidrag” eller ”moderniserings- og effektiviseringsprogram” handler om at skaffe penge til at indfri politiske mærkesager, som Venstres lovede skattelettelser til efteråret.

Derfor er det fortsatte fokus fra socialdemokrater og andre gode kræfter på Christiansborg afgørende vigtigt, ligesom fagbevægelsens mobiliseringsstyrker skal udvides som det afgørende forsvar mod fremtidige nedskæringer på den kommunale velfærd. De fremtidige successer er funderet på forberedelserne til de kommende slag om vores velfærdssamfund.

Men vi har set, at sejren fortsat er mulig. Politisk mobilisering overfor teknokratismens nedskæringspolitik 1-0.

 

 

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce